Kirsten Jenses havde sin næstældste datter boende ude i Åndholm. Den ældste vilde ikke have karlen der, for han var ikke så meget kjøn, men den anden vilde, for det var godt at have lidt at klipp1 og lidt at stripp'. En dag fik moderen et godt stykke kjød sendende fra datteren. Så kom hun ind i gården: Metf, kan æ låne din store gryde? Hvad vil du...
Et føløg gik ude om natten tæt sønden for Brændhusetoft sådan kaldes en løkke, hvorpå der nok er brændt et hus det hører til Hovslund. Den havde en jærnhilde på begge forben. Så kommer der en ulv og vil tage føllet. Den vilde forbæjj (o: frelse) det og fik hilden over ulvens hals og holdt den sådan nede. Ulven gnavede kjodet helt af benene, men den...
En aften ved vintertid vandrede en mand fra Norby i Løjt til Løgum, og der var sne på og hard vinter. Lav han kom o]) på Strygthjcerge, da kommer der en ulv og begynder at tude, og den kom ham stadig nærmere. Han var ikke glad ved den, men til alt hold havde han et fyrtøj vod sig og gav sig så til at slå ild, og dermed skrækkede han Den . J. Markorsen, Gj.
Pæ vor toftbanke ned til ver nabos stod en kalv i tøjr, og den lod de stå ude om natten, de tænkte ikke, der var nogen fare for den, da den stod så nær ved huse. Men om morgenen, de kom op, havde ulvene alligevel taget livet af den og ædt noget af den. Sonden byen havde ulven bidt et ungnød en nat og så dræjet norden byen på Krapulbl og bidt et andet et...
Kirsten Jenses boede i min fødegård og fik aftægt fra den i et halvt hundrede år. Hendes mand dode. da hun var 25 år, og så tog hendes broder gården an, for det var jo flove tider, og hun kunde ikke selv bestride den. Han drog så alle hendes fem børn øp. Det var i kontrakten, te hun skulde have en ko, og ban skulde skaffe hende en anden, når den dode. Sa...
For kartoflerne kom rigtig i brug her i byen, havde de ikke flere kartofler sat i min fodegård end to bede oppe i deres kaigård, ligesom når vi nu såer krøjt. Så kern den gamle kone, der fik aftægt fra garden, ind på gulvet og sagde til den ung'' kime: Nå Mæt. no hår æ væn åp å se din kapæter. Hun mente jo pateter og var nysgjerrig efter at se til dem....
Der blev nogle Børn fra Hovslund væk en Aften. De havde hørt sådan skjøn Musik, og de gik efter det og blev dandset ihjel. Kirstine Hejsel, Gjenner.
Landevejen fra Åbenrå går over Kallesdal. Stedet kaldes Gjenner hale. I ældre tid var her ingen bro, men et vadested, hvor folk kunde kjore over, men til visse tider var der meget vand. Her var skarns folk i ældre tid. En rejsende havde eu huud med sig, og han måtte flygte fra vognen, men de fik fat på ham ogslog ham ihjel. Hunden holdt sig hele tiden...
I fjendetid var de rømt her af byen allesammen så nær som en kone, der var frugtsommelig, hun kunde ingen steder komme. Men hun havde alligevel sådan skjult sig, at hun kunde se, når der ingen var, og kunde så gå hjem til ildstedet og slukke ilden. For fjenderne tændte jo ild både i lo og lade og gik i seng med støvler og sporer på. De brød sig ikke om,...
Der kom skarns folk efter en frue, som var kjørende i en karet. Hun flygtede ud i en mose, kjørte ned der og blev borte med karet og samt. Stedet hedder endnu æ Fruepøt og er imellem Gjenner og Løgum sønden for vejen. jes markorsen, gjenner.
En klog kone kan kun komme af med sine bøger til en mand, og en klog mand kan kun afsætte dem til en kvinde. M. Muller.
Maren Håning havde en datter, der var gift i Løgstør, og hun fik de af den gamles bøger, der duede noget. Når hun var hjemme, fik hun af og til en bog med sig tilbage. Hendes mand var her en gang, og han fortalte mig det. Han sagde: »De skal blive brændt og aldrig komme i brug, hvis a må få i det at Sige.« Lars Djernes, Nørmarks møllegård.
Avsumgård ligger i tre sogne: Vejrum, Hjerm og Sir. Den skal være samlet ved stor uretfærdighed af en præst, der endnu skal gå og spøge i et værelse, som han i levende live holdt meget af, og hvori der endnu skal være en mængde gamle bøger, som det ikke er hver mands sag at læse i. m. møller.
da.etk.DS_05_0_00659
Basmus Eriksen og hans Kone var til Julegilde hos Lars Madsen. Der tjente to Karle der, og de fik den Aften fat i hans Bøger og gav sig til at læse i dem. Nu kunde den gamle mærke, at det var galt fat der hjemme, og så rejste han sig fra Bordet, lige idet de var ved at spise og gik hjem, idet han sagde, at der var nogen hjemme, der vilde snakke med ham....
Pastor 0. L. Stoud i Søndersø lånte en Kone eller Pige nogle Bøger at læse i. Så en Søndag efter Gudstjenesten havde hun atter været hos Præsten og fået en Bog, og den gik hun og læste i ud ad Landevejen efter Vedby Mark. Hun syntes, det var en sær Bog, og med ét var hun omgivet af en hel Flok Kyllinger. I det samme kom Præstens Karl ridende og rev Bogen...
Man fortæller, at Pastor Grundtvig i Vallekilde efter hans Død gik igjen der i Præstegården, men blev manet af hans Eftermand Provst Bech, der var en troende Mand. Der fortælles også, at Provst Bech manede Præsten Ole Schytle ned i Manemose. Se herom D. S. V Nr. 700. Der er et Par Trykfejl. Mosen eller Engen hedder Manemose og ikke Mallemose, og Præsten...
A var nede ved den kloge kone i Vindblæs for at få nogle penge vist igjen, der var blevne henne for en mand her i Gjedsted. Men hun vilde ikke og viste mig døren. "Ja, bitte madamme må undskylde...", begyndte a jo igjen og vilde have noget mere fremført. Men hun afbrød mig straks: "Nej, a vil ikke slås med Fanden i 24 gange 2 timer for så ringe en ting....
Kristen Spillemand i Farsø kan ikke vise igjen. »Måske a har bøgerne«, siger han, »men a vil ikke befatte mig med det. Men a kan lægge en plage på det menneske, så hvis han ikke er for hård i gemyttet og alt for gammel en tyv, så skal han nok komme med det igæn.« Lærer Jakobsen, Vesterbølle.
I et sted ovre i Hørmested, de kalder Tørholmhuset, var en kone, de kaldte Kirsten Tørholm. Hun havde en søn, der hed Kristen, og en dag hun var fiaværende gået i byen, havde han fået fat i hendes bøger og vilde se i. Da kommer der én ind til ham og spørger efter, hvad han skal bestille. Ja, det vidste Kristen ikke af, han havde ikke haft bud efter...
Den gamle Mads Tonnesen der var vinterlærer i Eklund, havde en dag læsning med børnene. De læste i Birchs Naturen, mennesket og borgeren, og så var der én af drengene, der læste noget om udførselskanalen. Mads Tonnesen spørger da om, hvad det var for en én. Endelig rejser en dreng sig og råber: Bov! Han var jo en af de mest fremtalende. Samme Mads...
