22 datasets found
Danish Keywords: boel Place of Narration: Hestbæk Salling
De har set, at bjærgfolkene har lagt deres sølv og guld ud at soles, der ude på Hvirvelbakke. En gammel mand, Kræn Boel, kom fra Ytrup eu aften, og han så, de kom kjorende med fire heste for en kane og flere hunde kom farende rundt omkring fra Hvirvelbakke op gjennem den dal, der går op ad Ytrup. Jon Kristensen, Hestbæk.
da.etk.DS_01_0_00643
En gammel kone fra Ringsted-egnen, som blev kaldt Snørre-Boel (Bodil) gik meget omkring hos bønderne og fik noget at spise. Når hun havde fået det, sagde hun: “Tak for mål og tak for mætte, hvad jeg fik, det fik jeg med rette, havde jeg mere fået, var der mere i mig gået, men da jeg ej mere fik, der ej heller mere i mig gik”. Da hun døde, var man bange...
da.etk.JAH_05_0_00537
Ude i Gri?idersler boel der stod en kjedel fuld af penge. Der var to karle i Grinderslev, der kastede efter den kjedel, og de kom godt nok tilden. Så siger den ene: "Men hvordanner skal vi løfte den?" Så sauk den, da de snakkede. De havde set et lys stå og brænde der, og så gik de efter det. Æ Boel er en hede i Grinderslev, hvorpå der nu findes en hel...
da.etk.DS_01_0_01175
Der boede en gang en ritmester på Hegnet, som hed Bentsen. Han havde en søn, som overtog gården efter ham, men han var jo en forkjælet knægt og kjendte ingen ting til. Han var med til alle slags og lod sig jævnlig bedrage. Der var en bondekarl her fra byen, som hed Kræn Jakobsen, han spilte med ham og handlede for ham så længe, indtil Bentsen kom i en...
da.etk.JAH_02_0_00337
Valdemar Lykke vilde indhegne den Mark, i den Tid Præsten var i Lyby Kirke. Han bandt en Spade i Hestens Hale. Præsten måtte til at holde op i Prækenen. Den Grob er der mange, der har snakket om. Lykke ligger begravet i Kloster Kirke. De siger, te han er kommen kj ørende med fire for ind på Gården. Jon Kristensen, Hestbæk. Grinderslev S., Salling Nørre H.
Rcerup mark er fuld af ene dværge. De døjede svært med dem til Mads Limes, og deres børn blev så sølle; nogne blev blinde, og nogne gik fra forstanden. Der kom en sort hund derud om aftenen, men der var ingen, der kunde se dem andre end dem selv. Så havde de bud nede ved Maren Hånning, og da blev det nok stilt. A har talt med manden og sagt, at det var...
Der er en høj her vesten for vor gård i Hestbæk i Bybjærg, den hedder Neshøj, og nu er den sløjfet. Der skal have boet en dværg i, og ejeren i gården han brugte et år at grave grøntørv af den; men så juleaften derefter, da konen kom ud ad kjøkkenet, da sad bjærgmanden der ude med hans kone og hans børn, de kunde ikke hæle sig for kuld i højen, for manden...
Der var to Høje, som lå et Stykke fra hinanden, den ene hed Boel, og den anden hed Bas. Min Fader vidste, hvor de var, og han fortalte om dem. Så var der en Pige, som blev helt henne, og der gik mange År hen. En Dag kom der én om ved hende, han kjendte hende, og hun kom rendende så stærkt. Så sagde han: »God Dag, Boel, du har så travlt, bliv og snak lidt...
da.etk.DSnr_01_0_00240
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
da.etk.DSnr_05_0_00602
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
da.etk.DSnr_05_0_00583
Der skulde også gå en gjenganger, Povl Tøttrup, oppe ved Falbæk rende i Gullerup ved Handklit. Så skulde præsten fra Tisted, Revelius, over at mane ham. De så en ildflamme på vandet, men den kan a ikke fortælle videre om. Da præsten kom i land ved Gullerup land, kom han ved sengetid om ved et sted, hvor der stod et par gamle folk ude. Det var der, hvor...
Den gamle Grete Boel her omme i nabolaget havde en søn, der hed Kristen. Han blev syg et år, og så troede hun, han var forhegset. Så henvendte hun sig til Søren Smed, og han kom. Han forlangte en af hans skjorter, som han aldrig havde været i, eller i alt fald kun én gang, og så et silkeklæde og et par lange nye hoser. Det skulde jo kastes ned i et...
da.etk.JAH_06_0_00287
I sengen var der nederst et tykt lag lyng, og ovenpå lagdes et lag halm. En gårdmand i Smollerup, Mads Boel, bad præsten om at komme og berette hans gamle moder, som stadig lå til sengs. "Ja, så kan du komme og hente mig i morgen kl. 10". Næste dag blev klokken 10, og den blev 11 og 12, men der kom endnu ingen efter præsten. Endelig kom han. "Hvorfor...
da.etk.JAH_03_0_00070
Per Overlade og Jens Boel var ude i heden efter lyng i nærheden af Sandskredet. Ligesom de stod så og læssede, da kom der tre bitte korn nogle akkurat som dwarre, og gik i skridtgang og holdt fodslag med hinanden, som kunde det være tre soldater. De gik midt hen ad vejen. Så siger Per Overlade: "Det er- som han kunde bande - tre dværge, a vil hen at...
da.etk.DS_01_0_00051
For en Del År siden var der i Sottrup to Drej dokker, der boede på hver sit Boel, og de kunde aldrig forliges. De var daglig på Farten for at stjæle Halm, Hø og andre Sager hen til deres egen Gård. En Dag, da de mødte hinanden på Vejen med hver sit Læs Halm, kom de så voldsomt op at slås, at man mange Tider derefter kunde se Spor af det Slagsmål. Næsten...
da.etk.DSnr_02_B_00239
Derovre i Borup var engang en mands plovjærn blevne stjålne, og så gik han til Præjst-Jens og vilde have ham til at vise dem igjen. Nej, han kunde ikke vise igjen. Manden blev ved at plage ham. Ja, endelig bestemte han så at komme. »Den og den dag skal der være legestue ved Søren Boel i Svostrup«, sagde han, »og så stiller a mig an. som a er fuld, og du...
da.etk.DS_06_0_00789
I Gudum kirke er et epitaphium med følgende indskrift: Som vi tog mod jer Formands siel: så vil vi og jers hus og heel (a: huse og hæle). Her ligger ærlig og velviise mand Povel Eliæsøn heede han som tiendt for ridefoget i tredve år over Kroxgår, Bekmark og Holmgår fem børen han auled ved hustru sin, hvis naun var Boel Christensdåtter fiin, hvilken efter...
da.etk.DS_03_0_00597
Der var en herremand på Mors, som hed Povl Tøttrup. Han havde gjort så megen uret med at flytte markskjel og tilegne sig andres gods. Til sidst spøgte han ved højlys dag, ug folk havde aldrig ro for ham. Det var derfor intet under, at mauge prøvede på at få ham manet ned; men ingen på Mors havde hidtil haft held til det. Så var der en mand ovre i Tisted,...
da.etk.DS_04_0_00674
Jeg vilde vide af min Moder, hvor mange der var blevne halshuggede på Tinghøj i Båstrup. Plun svarede, at den første var en Pige fra æ Boel i Plestbæk — det er et bitte Sted, der hedder æ Boel. Hun havde født i Dølgsmål og dræbt Barnet og så gjemt det i et Halmknippe ude i Laden. Hendes Hoved blev sat på Stage, og hendes lange Hår flagrede for Vinden. Så...
da.etk.DSnr_04_0_00819
Jeg vilde vide af min Moder hvor mange, der var blevne halshuggede på Tinghøj i Båstrup. Hun svarede, at den første var en Pige fra æ Boel i Hestbæk — det er et bitte Sted, der hedder æ Boel. Hun havde født i Dølgsmål og dræbt Barnet og så gjemt det i et Halmknippe ude i Laden. Hendes Hoved blev sat på Stage, og hendes lange Hår flagrede i Vinden. Så...
da.etk.DSnr_03_0_01069