I Nørhalne har der levet en heks, som kaldtes Pitterkaren. Da hun skulde til at dø, satte hun sig op i sengen og sagde: »Pip!« Så tændte de ild under hende, og så blev hun borte. Da hun nu var død, kunde pigerne slet ikke sove for hende om natten, for hun skabte sig om som en kat og hængte sig i deres hår. Men det var ikke nok med det. Trendebordet...
En mand havde mistanke om, at en kone med hendes tre døtre var hekse. Han gik altså til en klog mand og fik at vide af ham, hvordan han skulde hære sig ad med at få dette at se. Da han kom ind i kirken, sad de der alle fire med næsen vendt mod døren og med en hestepude om halsen. Han kunde næppe bare sig for latter, men da de mærkede, at han kunde se...
To gamle piger i Tise. Den ene kunde gjøre frem, og den anden tilbage. Men præsten vidste det ikke og holdt med dem. Han havde ladet gjøie en vogn til dem, eom de hver søndag kjørte til kirke på. De havde fattet had til en bondemand og skadede ham på alle måder, hans kreaturer blev forarmede. Han gik da til herremanden og talte med ham derom. Denne lod...
Gamle Marqrete var en rigtig pulverheks. Hendes datter fortalte, at den gamle havde en salve, hvormed hun smurte sig under fødderne, og så blev hun til en hare. Ved Dorris og Sands Mider i Bonderup forsamler heksene sig sankt-Hans aften. Nik. Chr.
I Båstrup, O.-Snede, levede en kone, som kunde skabe sig om til en hare. En dag, da hun legede i gården, blev hun set af karlen og drengen, der var i færd med at læsse møg. De løb hen og stak efter hende med greben, men hun skjulte sig under et læs ris. De fik hende dog ud med megen umage og slog hende sådan, at hårene faldt af kroppen; derpå bar de...
I Vrå boede eu mand, som hed Niels. Han plejede at sætte et gravtræ til kirkemuren og steg så op herpå, krøb gjennem et vindue og stjal penge af blokken. Nu vidste man nok, at pengene blev tagne, meu man vidste ikke, hvem tyven var. Deu gang var Lund præst i Vrejlev, Høj Blich, der var svær til at vise igjen, var præst i Serridslev og boede i Nørhave, og...
Onde folk kan med ord binde munden på hunde, så at de ikke er i stand til at gjo. Dette kan afværges, når man giver hunden et stykke brod hver aften. Vejle. Nik. Chr.
da.etk.DS_06_0_00951
Et middel for ikke at blive soldat er natten før sessiousdagen at gå op på kirkegården og tage tre håndfulde kirkegårdsjord og putte i lommen. Nik. Chr.
Povl i Mumgård har en lille hvid orm med et rødt hoved, som han kalder sin spiritus. Når han skal ud at prange, sætter han den for øret, og den siger ham besked om, hvorledes han skal gjøre de fordelagtigste handeler. Flere bønder har sådanne spiritusser, ved hjælp åf hvilke de kan høre ved Ry å, hvad der siges i Havgård. Nik. Chr.
En karl var forlovet med en pige og skulde rejse bort i tjenesten, men da han vidste, at hun havde et flygtigt sind, forlangte han, at hun skulde sværge på, at hun vilde vedblive at være ham tro. Det gjorde hun og sagde, at Fanden måtte tage hende på hendes bryllupsdag, dersom huu nogensiudo ægtede nogen anden. Dermed var karlen fornøjet og drog sin vej....
På en gård i Gildsig havde de et rum i den østre ende af stuehuset, og der lå noget halm. Folkene forsømte aldrig at ryste den hver aften, for blev det glemt, var der en slem mand, der spøgede med hunden hele natten. Gården blev senere bygget om, men den samme lille plads i den østre ende blev bygget med, og halmen blev fremdeles rystet hver aften. Nik....
På Børghun kloster boede en frue, der havde fort et syndigt levnet. Da hun lå for døden bad hun sine jomfruer om at gå ud, og de føjede hende, men blev stående ved døren og hørte nu, hvorledes hun bad for sin syndige sjæl. Da de gik iud igjen, var hun dod, men da hun blev begravet, løb der en sort hund under hendes kiste. Nik. Chr.
Den gang der blev lagt jord til Toftegård, blev man enig om, at der skulde høre så megen jord til denne gård, som fire heste kunde trække fure omkring i så langtid, som præstenbehøvedetil at holde sin præken. De begyndte da i Hellediget ved Py å en Søndag, trak derfra furen i øst til Vildmosen, derpå et godt stykke mod nord og så ned til åen igjen. Det...
Bogen Cyprianus går tre gange i arv og følger den tredje ejer i graven. Nik. Chr.
Malene, en flittig gammel kone i Aby, fortalte, at bendes morfaders farbroder havde ejet Baggesvoqn. Han havde giftet sig den til med enken efter den forrige ejer, som døde i Ålborg. Han havde en broder, der blev oplært af provst Skjerup i Ålborg, kom siden til Kjøbenhavn, hvor han opspurgte sit familienavn, og lod sig kalde Christian Fets. Han blev,...
På Kjølbygårdleveåe en frue, der skulde høre den Slemme til. En aften bad hun kusken om at spænde for, og hun kom ud og satte sig i kareten. Karlen spurgte, hvor han skulde kjøre hen. Hun sagde, at han skulde give hestene løs tøjle og lade dem råde, så fandt de nok hen, hvor de skulde. Da kjørte de hen over veje og stier, og karlen undrede sig over, at...
På Øland tror man, at afdøde menneskers ånder, navnlig selvmorderes, kan vise sig som ildkugler. nik. chr.
Peder Skytte gik en aften fra Øland til Brovst, og da han på vejen kom forbi Vejlkjær bakke, så han ligesom tre skovfogeder, men det var gjengangere. nik. chr.
da.etk.DS_05_0_02120
Da den gamle Severin Glerup ejede Vang, tjente der en karl på gården, som hed Kasper-Lars. Han løb af tjenesten, og da han var fra Nørhalne, så søgte han sit tilhold på Nordkjær, hvor han var godt kjendt. Manden der søgte at overtale ham til at gå i tjenesten igjen, men her over blev han tungsindig. Endelig lod han dog, som han vilde, men druknede sig...
Fristrup ligger vesten for Ry å og hører til Åby sogn. En mand her var en dag i hoverirejse med flere til N.-Sundby, og der drak han kanske vel meget og kom ikke fra byen før over midnat, for han snalrede vel meget. Da han nu endelig kom til Kølvreng, en fjerdingvej fra hans hjem, hører han noget skrige ynkelig: "Jeg fryser mine fødder!" - "Hvorfor...
