En rive må aldrig ligge med tænderne i vejret. Kommer et drægtigt dyr forbi, bliver afkommet vanskabt. J. H.
Xår hestene er i føl, må man hverken stå af eller pà vognen ved højre side. Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_01212
Kan gjæssene ikke få gjæslinger, behøver manden Idot at gå tidlig ud på en anden mands loft og tage en håndfuld kom (byg) og give dem. Eller, når han kjorer eller går forbi <'ii kornstak, at tage nogle aks og give dem. Jørg. il.
Man skal malke en ko gold om fredagen, for så kjælver den ved middagstid. Jurg. H.
da.etk.JAT_01_0_01048
Vil man have kviekalve, skal man lade pigerne lukke døren efter kvæget, når det drives ind om efteråret sidste gang. Jørg. H.
Når man rider ud af gården med en hest, der skal sælges på et marked, kan man se på dens ører, om den bliver solgt (dier ej, alt efter som de vender frem eller tilbage, j. H.
Regner det forste hundedag, vil det regne forste halvdel af hundedagene. Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_00909
Blæser det stærkt Mikkels dag fra morgenstunden, men bliver lunt hen ad dagen, skal man sælge sin sæd forst på året o. s. v. Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_00802
Når Gjatre og Bend rester djer end', bliver det en hård vinter. Jørg. II.
Fra st. Peders dag toer det lige sa meget forneden, som det fryser fra oven, man ma da ikke gå på isen fra den tid. Jørg. H.
Når solen skinner st. Povls dag.....bliver det ingen hård vinter og et godt år. Jørg. H.
Er der mange stjærner på himmelen hellig tre konger dags aften, får man mange gjæslinger. Jørg. H.
Stines fader begyndte aldrig at pløje om foråret på en mandag, og var jorden tjenlig, satte ban ploven i den om løverdagen og gjorde et par omgange. Jørg. IL
Ser man nytarsnv gjennem vinduet, skal man Blå meget lertøj itu i det ar. Herning. Jørg. H,
Storkeknnd, Vibenkund er navne på en oftervinter.
da.etk.JAT_01_0_00462
Når månen hænger med æ Bæk, vil den fyld' både å og bæk. Jørg. H.
Når der or tre sole på himmelen, giver det forandring i vejret. jurg. h.
Kød solnedgang giver smukt vejr næste dag. J, H.
da.etk.JAT_01_0_00339
