En gammel kone i Nielstrup, hun hed Ma' Røgters, var bekjendt for en heks. Neden for lå Søndergård, og deres søn kjørte om høsten og læssede korn oppe i deres hede. Så skulde han om forbi hendes hus med læs, og hver gang han kom der forbi og kjørte ned gjennem hulvejen til gården, så væltede han. sådan gik det med de fem første læs. Da fik han at se, at...
Min oldefaders kone var så syg i hendes lår og hofte og skreg sådan. De boede ved Rude kirke, og præsten søgte dertil med bæsterne om søndagen, han hed ellers Buhmann. Så sagde min oldefader til ham: "A véd aldrig, hvad a skal gjøre, fåer, mon a skulde tage hen til en klog mand, for nogle har rådet mig til det, men a véd det ikke." "Jo, bitte Rasmus",...
Min farbroder havde en pibe, der var bleven henne en dag, de var ude at slå kløver. De var to karle til det, og om middagen, de gik hjem, havde han glemt sinopibe ude i marken på en sten. Da han kom hjem, sagde han: "Å, nu har jeg glemt min pibe." "Å, lad den kuns ligge, til vi kommer ud fra undenover", siger den anden karl. Men da de kom derud igjen,...
Besekorset. Man siger følgende, så skal koen ikke kunne bese: Når jeg ser en ko, der beser over et fald agre, så beser den enten frem eller tilbage. Om aftenen skulde man løse af korset igjen og sige, at de enten beste tilbage eller frem, ellers døde de, dette måtte vi flyttehjorder huske. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Bikorset. Du liden fugl, du flyver så højt, skjøndt vejret er under dine vinger. Vil du ej dine vinger til jorden nedlægge, imens jeg kuben henter og lagenen to en dé. Vi havde bi hjemme, og så læste moder det for dem. Hun løb ind under dem, og så lagde de dem lige ned i en stendynge. to en dé er uforstået. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Der var nogle flere fra Nielstrup nede ved den kloge kone i Vindblæs. De havde en søn, der var syg, og ham søgte de råd for, men han døde alligevel. De sagde, at hun gik bestandig og vandt på et nøgle garn, så rinkede hun op, og så vandt hun igjen. Imens de var der, kom der en række vogne kjørende gjennem Vindhlæs og skulde til kjøbstaden. Så siger den...
Der var megen tale om i gamle dage, at folk havde en gjejst. Sådan fortælles der om en karl i Nielstrup, at han kunde gå ude i stalden og synge, og når de andre karle kom og vilde gå derind, så tykte de, han var der; men når de kom ind i stuen, så sad han der ved bordet. Så formodede de, at det var hans gjejst, de havde set der ude. Kirsten Marie...
Min bedstemoder havde været henne at se til en slægtning i Halling og havde en bitte dreng med sig, og så gik de hjem til Nielstrup, hvor hun boede. Da de kom så ud over Halling hede, så siger drengen: "Se, moder, hvad er det for to mænd, der går?" Så skulde hun til at se sig for, og da var det for hende at tykke som to mænd, der gik med en lænke eller...
Min bedstefader fortalte, at i en gård i Nielstrup - det var netop den, hvor der havde været ting - der havde de altid sådant uheld med deres kreaturer. Så søgte de til en klog mand, og han sagde til manden: "Du skal se ind i din overstue, der er et hul i gulvet, og hvor det hul er, der skal du grave ned og hitte en kjedel penge. Men så må du ikke være i...
Da Mester Lavst en aften kjørte fra Århus, så han, at der var lys i Trige kirke, og så siger han til kusken, at han skulde holde, og så gik han derind. Men i det han gik, sagde han til karlen: "Nu bliver du holdende her, og du må ikke kjøre, inden der kommer én og siger: Kjør nu i Jesu Kristi navn. Der vil komme flere og forlange af dig, at du skal...
Der var én et sted, der skulde manes, og han var nu så farlig til at gå igjen. Så var der tre præster om det, og de var samlede og sad hver med et lys inde ved et bord. Da kommer der en kapellan ind, han havde hørt om dether, og han satte sig ved siden af dem. Så spurgte han, om de troede nu, de kunde gjøre ham i stand. De så efter ham og lo, de tykte...
I den stue i Søndergården i Nielstrup, hvor der havde været tingstue, var det galt. Nogle havde været henne at kaste sne, og de havde forvildet dem og kom så til at ligge i den gård om natten og oppe i den tingstue. Folkene havde bagt den dag, og havde sat deres brød på bordfoden. Da så de fremmede, og det var dejligt månelyst, at der kom en stor sort...
A havde en farbroder, der var næsten blind, og så søgte han råd for det ved den kloge kone i Vindblæs. Hun gav ham nogle urter, der skulde koges, og så skulde han drikke det. I urterne lå et stykke papir med 9 takker snart som en redekam, men papiret var spidsere ved den ene ende end ved den anden. Så skulde han tilligemed tage en tak hver morgen i 9...
Præstens kone i Haslum døde, og så skulde hun jo sættes ind i kirken om natten før hun skulde begraves, sådan var det skik den gang. Men så listede degnen sig derind med hans lygte, for han vilde stjæle en guldring, hun havde på hendes lillefinger; men han kunde ikke få den af hende, og derfor tog han hans kniv og vilde skjære fingeren af med. Så kom hun...
I Balling skov er en spansk rytter bleven slået ihjel af beboerne og kast ned der. Der lå en gård ude i skoven, der kaldtes Jungstrup, og det var vist Jungstrup-manden, der kom op at slås med Spaniolen og slog ham ihjel. Kirsten Marie Pedersdatter.
Forhen i ældgammel tid lå der mange gårde udtlyt, og byerne var ikke så samlede. Der er nogle store høje henne på Nielstrup mark, der kaldes Ståbdrup høje, der gik a og gantede (p: passede) kreaturer, og nedenfor dem ligger en dal, hvor der skal have ligget en gård, som hed Tuesgård. Lavningen der kaldes Tucsgård endnu. >Vi skal om i Tuesgård med...
Rude kirke skulde først have ligget imellem Stahåt og det sted, hvor den nu ligger, nemlig på Brådagrene . . . Ikke blive til noget, og så lagde de en sten på en slæde og lod et par stude gå hen med den. Så gik studene lidt mere til oster, og så byggede de kirken der. kirsten marie pedersdatter, hornslet.
Det var for den gamle krig (1807), da gik to mænd en aften imellem Nielstrup og Bude kirke. Så hørte de for dem at tykke, som der kom et helt regiment ned ad vejen. De kunde høre, hestene de prustede, for det var hestfolk og det klirrede med sablerne. Så red de fra vejen og tog ned og lagde dem og holdt rast ved et bitte krat, de kalder det hoje krat ...
En mand kom en aften kjørende og havde været i Tåbcek mølle. Da han kom fra Ødum og op efter Langskov, der tykte han, der kom en hel hoben henne. Han kjørte lidt af vejen for dem, og så kom der en ligskare om ved ham, og han kunde livagtig høre, de mumlede. Så trækkede de om efter kirken, og der blev det jo væk. K. M. P., Hornslet.
Som de sad allerbedst om aftenen et sted i Nielstrup, hørte de noget, der raslede, og da de så ud, var det, ligesom der trak en ligskare ud af deres gård, og så inden et halvt år døde en gammel kone, de havde, det var netop min bedstemoders svigermoder. Kirsten M. Pedersd., Hornslet.
da.etk.DS_02_H_00436
