I Bjærggård i Nederby på Fur kom i gamle dage undertiden en ellekoce ind, når de bagede, for at varme sig ved ovnen. Hun havde gjærne et barn på ryggen, og hendes bryster var så lange, at hun kunde slå dem over skuldrene og give barnet på ryggen die. R. H. K.
Ellefolkene skal have holdt meget af varme, skjondt de boede inde i den kolde jord, ti de kom tit frem med bornene på armen og varmede sig ved bagerovnen. Lærei Schive.
En karl fra Termestrup plojede en dag i marken uden for byen. Kjoresvenden bemærkede, at han af og til lo. Da der var gået en times tid, løb han væk og kom tilbage igjen efter nok en times forlob, helt mismodig og bleg. Han havde nu været i selskab med diekvinderne. R. H. K.
Om sommeren henslængte ellefolkene skjonne nogler 12 A. Ellefolk. garn på vejen, for at små born skulde finde dem og tage dem op, hvilket ikke bekom dem vel. Lærer Schive.
Imellem Tjære og Mejsballe i Skarsø sogn ligger to høje på Mejsballe mark: Klofthuj og Bævehøj. Her boede en meget rig trold med sin familie, men de Mejsballe mænds næser kloede efter hans penge, og de besluttede des årsag at udgrave højen for at frarøve bjærgmanden hans skat. Trolden fik det dog betimelig at vide og besluttede at flygte fra Klofthøj til...
Ved skattegravning i en bakke på Lyngå markskjel kom eu lille trold ridende på en kok, der trak et uhyre stort læs hø. De gravende så vel til siden, men vedblev dog deres arbejde, indtil hanen ved siden af dem lod en dygtig fj . .. gå løs, hvor over en af selskabet brast i høj latter og udbrod: "Det var dog en Fandens kok!" R. H. K.
To hyrdedrenge, der om efterårstiden gik i marken for at opsoge deres losgående heste på en dag, da luften var tåget, og det regnede, kom til Rodstenen på Fur, og for ikke at blive gjennemvåde krob de ind i mundingen. Omsider foreslog den ene dreng, om de ikke skulde krybe længere ind. Den anden vilde ikke, men så bandt han et reb om den forste, og denne...
En dag, da en kone, som stod på en hedebakke og slog lyng, havde lagt sig til at sove, åbnede en bjærgmand bakken og tog hende ned til sig. Hendes mand blev utålmodig over hendes lange udeblivelse og søgte alle vegne efter hende. Omsider blev hun frugtsommelig ved bjærgmanden, men kunde ikke blive forløst, hvorfor han måtte hente en kristen jordemoder....
På eller under en høj i Kjcerby hede, tæt ved vejen mellem denne by og Hald, har bønderne ofte ved nattetider set stuer med vinduer og døre, hvor en hel mængde bjærgfolk dandsede lystig i de stærkt oplyste sale, men så snart de kommer til, forsvinder det hele. r. h. K.
I en bakke på Ly)tgå mark boer bjærgfolk, som tit har deres sølv ude at vejre. I en dal ved bemældte bakke fandt en mand, der var skomager af profession, en hel mængde skosåler, der vel efter udseendet var en del forslidte, men dog godt kunde bruges anden gang. Da han kom hjem, fortalte han sin kone om den fundne skat, greb i lommen, men optog i steden...
I Bjærggård i Nederby på Fur hørte de om vinteraftener jævnlig puslen og småsnakken i kakkelovnskrogen, som ingen forstod, indtil en aften døren blev åbnet, og én, som de ikke kunde se, kom ind og sagde lydelig: "Hils Pig, at Pjag er død!" hvorpå svaiedes fra kakkelovnskrogen: "Så bliver vi her ikke længere." R. H. Kruse.
Tæt ved Bjerring ligger en anselig bakke: Kløsbjcerg, og ned ad sammes vestlige side slynger en gangsti sig ned til søen. I en lille afstand derfra syd for byen ligger Spilhede med 3, 4 kjæmpehøje. Nu hændte det sig, at en gårdmand fra Bjerring en sommermorgen med bare fødder vandrede ad den sti, han boede i den anden gård nord for præstegården. Da han...
Der siges, at da prins Kristian i året 1831 var på Fur, kom bjærgfolket dagen i forvejen sent på aftenen over til Rodsten og pillede mosset af for at gjore ære af
Den gamle Grete Boel her omme i nabolaget havde en søn, der hed Kristen. Han blev syg et år, og så troede hun, han var forhegset. Så henvendte hun sig til Søren Smed, og han kom. Han forlangte en af hans skjorter, som han aldrig havde været i, eller i alt fald kun én gang, og så et silkeklæde og et par lange nye hoser. Det skulde jo kastes ned i et...
I sengen var der nederst et tykt lag lyng, og ovenpå lagdes et lag halm. En gårdmand i Smollerup, Mads Boel, bad præsten om at komme og berette hans gamle moder, som stadig lå til sengs. "Ja, så kan du komme og hente mig i morgen kl. 10". Næste dag blev klokken 10, og den blev 11 og 12, men der kom endnu ingen efter præsten. Endelig kom han. "Hvorfor...
Per Overlade og Jens Boel var ude i heden efter lyng i nærheden af Sandskredet. Ligesom de stod så og læssede, da kom der tre bitte korn nogle akkurat som dwarre, og gik i skridtgang og holdt fodslag med hinanden, som kunde det være tre soldater. De gik midt hen ad vejen. Så siger Per Overlade: "Det er- som han kunde bande - tre dværge, a vil hen at...
For en Del År siden var der i Sottrup to Drej dokker, der boede på hver sit Boel, og de kunde aldrig forliges. De var daglig på Farten for at stjæle Halm, Hø og andre Sager hen til deres egen Gård. En Dag, da de mødte hinanden på Vejen med hver sit Læs Halm, kom de så voldsomt op at slås, at man mange Tider derefter kunde se Spor af det Slagsmål. Næsten...
Derovre i Borup var engang en mands plovjærn blevne stjålne, og så gik han til Præjst-Jens og vilde have ham til at vise dem igjen. Nej, han kunde ikke vise igjen. Manden blev ved at plage ham. Ja, endelig bestemte han så at komme. »Den og den dag skal der være legestue ved Søren Boel i Svostrup«, sagde han, »og så stiller a mig an. som a er fuld, og du...
I Gudum kirke er et epitaphium med følgende indskrift: Som vi tog mod jer Formands siel: så vil vi og jers hus og heel (a: huse og hæle). Her ligger ærlig og velviise mand Povel Eliæsøn heede han som tiendt for ridefoget i tredve år over Kroxgår, Bekmark og Holmgår fem børen han auled ved hustru sin, hvis naun var Boel Christensdåtter fiin, hvilken efter...
Fra ældgammel tid haves det sagn, at en kone til visse ubestemte tider skal sidde i en fenne nær ved Skanderup by og spinde under sus og brus. Broder Brodersen fra Bredebro, en vældig jæger, som i sin ungdom strejfede gjennem mark og eng ved nattetid, fortæller: En gang kom jeg i klart måneskin over bemældte fenne på harejagt. Uden at jeg tænker på andet...
