Der var to brødre i Hadbjærg. Den ene skulde gå ud og koble køerne og så vande dem i et sighul. Men der blev de gale for ham og gav dem til at stikkes. Så rendte han hjem til broderen og sagde: "Du kommer til at komme ud og hjælpe mig med køerne, for a har hængt den slemme opå den vææst, og nu ligger de endda i skidtpyt og er ååstukken". En kan høre, te...
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
Kristoffer Jennøww havde en kammerat, der hed Pjalt-Johan, og han boede i et sted imellem Nielstrup og Hallendrup. Hans kone kaldtes Kat-Ma-Elgårds. Han gik omkring og samlede messingtøj og kobbertøj og katte og katteskind. De tog selv kattene af. Der boede en mand ved siden af ham, og ham kom han til og lånte en mark af hver mandag morgen, inden han gik...
Der var en skrædder i Voldum en gang, han var henne i en gård i Alstrup at sy. Så kom der Tattere ind, den ene hed Engel, og han skulde da forestille at være manden, den anden hed Ingeborg. Så siger de goddag, og de bad om en almisse. Mens konen var henne at hente det, så siger skrædderen til dem: "Hvor er I to fra?" "Hvad siger du?" siger de. "A...
I Hvalløs boede en rakker og en gjaller. Rakkeren og hans kone havde ingen børn, men gjalleren havde to, en datter og en søn. Så var der en karl, der tjente hos hans faster, som ejede en gård der i byen, han vilde altid så gjærne se over til gjallerens, for der var bestandig kommers. Men rakkeren og gjalleren kunde ikke godt komme til rette, for...
da.etk.JAH_05_0_00613
Den samme rakker i Hvalløs var en gang ved Klasholm at slagte et bæst, og det blev slagtet i hundegården. De havde sådan en stor hundegård der og en voldsom besætning af hunde. Så skulde de jo have kroppen af hesten. Da rakkeren nu havde stukket den, sprang den ind på ham og vilde da gjøre ham fortræd. Han skreg og puttede sig bag et træ, men bæstet blev...
Der kom to Tater-kvindfolk til Røved og bad om husly for natten. Men der blev den ene syg og fødte et barn, og folkede måtte hente både koner af byen og jordemoder til hende. Hun blev der en måned, efter at hun havde fået barnet og da kom der to mænd med så meget fødevarer og drikkelse og andet, og så gjorde de et stort gilde for byens folk, alle dem der...
da.etk.JAH_05_0_00574
En pige har fortalt, at hos hendes faders, der boede i Rejstrup, der kom et par ind om aftenen og vilde låne hus. Folkene tog noget halm ind, og så redte de til dem på gulvet i stuen. Men om morgenen, de kom op, da lå der 17. Der imellem dem var en, der altid gik og sagde: "Gud lad kraft fortære mig". Min moder sagde, at det sidste hun så hende, da gik...
Der vester ude ved en mølle der var en tatermand, som var bleven kjærester med datteren i møllen, og hun rendte i landet med ham. Hun kunde jo have haft møllen, hvis hun vilde have ladet ham være, men nu gjorde forældrene hende rent arveløs. De kom skidt til rette og trættedes imellem. En dag kom han til min faders ved Rude kirke, og så siger han til min...
En fattig kone, de kaldte Svine-Karen, kom tit til Nielstrup at tigge. En gang kom hun ind til min oldefaders forældre og gik med et bitte barn. Konen i gården havde også et barn, og da hun gjærne vilde til Randers, så siger Karen: "A kan så mænd gjærne blive og give dit barn patte imens". Hun blev der så den dag og paste barnet. Men siden, da min...
Der kom en ståkelsmand ind til min oldefaders moder i Nielstrup, og han bad om noget. Så vilde hun give ham et stykke brød. Men han svarte og sagde: "Brød! vilde a tage brød, som a kunde få brød til, så kunde a lægge en bro imeld Nielstrup og Voldum". "Sa er du ikke trængende til at tigge, min fåer", siger hun, og så fik han af mungletræet, og nu...
De havde en stodderkonge i Nielstrup, og så vilde min fader, der tjente i Stubdrup, en gang have ham lidt for nar. "Nu vil a klæde mig ud i noget gammelt klæder", tænkte han, "og give mig ud for en ståkelsmand". Den gang nu stodderkongen kom over bakket, så havde han lavet det sådan, at han kunde lige slippe ind i den gård i Stubdrup, hvor han tjente, og...
Kusken på Klavsholm kjørte en gang med herskabet gjennem Vissenbjærg gyde ovre på Fyen, og det var et forfærdeligt snefog. Så skulde de gjennem et led, hvor ledstolperne var kjæfterne af en hvalfisk. Men der kunde de ikke komme igjennem, og så måtte kusken tage gehejmerådinden på ryggen og traske af med hende, imedens gehejmeråden trippede så godt han...
Der var en Præstekone i Voldum, de kaldte Hr. Dorril, hun var da så forskrækkeligt et Kvindfolk, og hun slog hendes Piger og sultede dem og var en slemme Kone. Først var hun gift med Hr. Niels, og så døde han, og hun blev gift med hans Eftermand, Mester Lavst. Hun havde Børn med Niels Brun, og de var så slemme både Dorrit og Børnene ved Lavst, så han...
Rude Kirke skulde have været bygget på Broagers-Knolden, imellem hvor den nu er og Alstrup. Der blev to Bæster spændt for en Sten, og hvor de lå om Morgenen, skulde Kirken bygges. De lå så der, hvor den nu er. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet. Rud S., Galten H.
Der kom nogle fra Mols og kjørte hver Løverdag Morgen til Randers med Fisk. Så skulde de over Alling Å. Vandet kunde til sine Tider stå langt op over Broen, for den var lav, og der var intet rigtigt Fratræk for Vandet. Så kunde Folk en Gang imellem høre en Røst, der sagde: »Tiden er kommen, men Manden er ikke kommen.« En Morgen kom et Par Æbeltoft-Folk...
For vred. En skal stryge med begge hænder ned ad det dårlige sted, trække hænderne ledig op og stryge igjen og sige: Jesus op ad bjærget drog, hans højre fod fik han vrej, han ned til den signede jord tog, send ham ben til ben, kjød til kjød, sen' til sen', læg til lav' ligesom før var. I Jesu navn. Amen. Læses tre gange. Kirsten Marie Pedersdatter,...
For skarn. Én stryger på det sted, der er er hovent, og siger: Hjorten går på vilden hed' med bildt og boldt og mil i tømm', og der kom Jesus gangende frem: Og hjort, hvi står du her så længe. Jeger så hårdt med jedder bespændt. Da skal du ej længere være med jedder bespændt, end jeg kan sætte min højre hånd ned til den signede jord. I tre mænds navn....
Marekorset. Moor, moor, hvi vrier og piner du hende så hårdt, blev du ikke født, da hun blev født, skal du ikke dø, når hun skal dø. I navn G. F. . . . Der fissies på mellemgulv og mave, mens dette siges. Degnen Christensen i Rude gik ned til en kone i Stubdrup og lærte det, og så gik han hen og brugte det til hans søster, hun boede i Himmerig henne ved...
