En gammel kone fra Ringsted-egnen, som blev kaldt Snørre-Boel (Bodil) gik meget omkring hos bønderne og fik noget at spise. Når hun havde fået det, sagde hun: Tak for mål og tak for mætte, hvad jeg fik, det fik jeg med rette, havde jeg mere fået, var der mere i mig gået, men da jeg ej mere fik, der ej heller mere i mig gik. Da hun døde, var man bange...
Ude i Gri?idersler boel der stod en kjedel fuld af penge. Der var to karle i Grinderslev, der kastede efter den kjedel, og de kom godt nok tilden. Så siger den ene: "Men hvordanner skal vi løfte den?" Så sauk den, da de snakkede. De havde set et lys stå og brænde der, og så gik de efter det. Æ Boel er en hede i Grinderslev, hvorpå der nu findes en hel...
Der var to Høje, som lå et Stykke fra hinanden, den ene hed Boel, og den anden hed Bas. Min Fader vidste, hvor de var, og han fortalte om dem. Så var der en Pige, som blev helt henne, og der gik mange År hen. En Dag kom der én om ved hende, han kjendte hende, og hun kom rendende så stærkt. Så sagde han: »God Dag, Boel, du har så travlt, bliv og snak lidt...
De har set, at bjærgfolkene har lagt deres sølv og guld ud at soles, der ude på Hvirvelbakke. En gammel mand, Kræn Boel, kom fra Ytrup eu aften, og han så, de kom kjorende med fire heste for en kane og flere hunde kom farende rundt omkring fra Hvirvelbakke op gjennem den dal, der går op ad Ytrup. Jon Kristensen, Hestbæk.
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
Der skulde også gå en gjenganger, Povl Tøttrup, oppe ved Falbæk rende i Gullerup ved Handklit. Så skulde præsten fra Tisted, Revelius, over at mane ham. De så en ildflamme på vandet, men den kan a ikke fortælle videre om. Da præsten kom i land ved Gullerup land, kom han ved sengetid om ved et sted, hvor der stod et par gamle folk ude. Det var der, hvor...
En dreng var med hans moder ude at hske. Hun hed Lang-Ane, og han hed Lavst. Han skulde bære ormposen; men da de så kom til Fjellerad bakke, blev han træt. Moderen gik foran, og så råbte han: Fjellerad bakker æ så lånng, å wormpuesen æ så tang, mower, rnower, bi å bær mæ! Han var endda 16 år den gang og vel lang til at bære. Men alligevel hk han patten...
Nogle landstrygere havde lagt sig ind i Oplev, men om natten blev konen syg og skulde have et barn. De lå inde i laden i en gård, og manden skulde jo så efter jordemoderen, og landstrygeren skulde hjælpe ham at få spændt for. Da de havde fået vognen trukket ud, kom landstrygeren til at stegle over stjærten, for det var jo mørkt, og så siger han: Dævlen...
Østen for Resen i Fjends Herred ligger Korshøj, og i Nærheden deraf boede en Mand og en Kone, som begge var aldrende, og Armoden trykkede dem. Da Terminen kom, skulde Renterne betales, og Skatterne erlægges, men de så ingen Udvej dertil. En Dag, som Manden sad ved Korshøj og græd, kom Bjærgmanden til ham og spurgte ham om Grunden dertil. Han fortalte,...
Den Gang Vorherre og St.-Peder vandrede på Jorden, kom de en Aften til Vilsted By i Himmerland. De kom sønden ind i Byen, og lige for dem lå en stor smuk Gård. »Her vil vi losere i Nat,« sagde Peder. »Som du vil,« sagde Vorherre. De gik altså ind og begjærede Losi, men Konen i Huset var just i Færd med at gjøre et stort Gilde for hendes Venner, hun jog...
En ung Frue haver overdådig berømmet sig af at ville fode en anden Søn til Verden, end Kristus var; men udi hendes første Barselseng fødte hun et underligt Kreatur, i Skik og Skabning efter en Gris og et Svin, hvilket siden vogste til sådan Storhed, at man vil sige, at hvor det gik udi Skovbøjder eller Krat, kjendtes Børsterne over alle Toppe af Træerne,...
En gammel kone på 80 år fortæller: Jeg havde en broder, der blev syg, han var den gang kun eu 10, 12 år. Sygdommen kom i hans store tå, han blev sort over hele legemet, og hovedet drejede sig på ham, så nakken kom til at sidde, hvor ellers hagen bar sin plads Drengen var naturligvis forgjort, for Peder Andersens kone var nu sådan en slem én og kunde...
I Bisgård (bispegården) i Panderup, Jetsmark sogn, går det ikke al tid rigtig til, især har der i forrige tider været meget skidteri, da de gamle bygninger stod. Således gik der ofte en gjenganger med et lys i den ene hånd og en kornskjæppe i den anden. Han søgte loftet og havde svært travlt med at måle korn, under hvilket arbejde han gav sig ynkelig....
I Glynge by i Salling eller ved byens mark ligger en mose, som kaldes Kjelds krog. I et hjørne af mosen er et uføre, og derved et hul, som endnu er så dybt, at man med den længste lægte ikke kan finde bunden. En gang for længe siden boede i Glynge en mand ved navn Kjeld, der efter sin død blev så slem en gjenganger, at ingen kunde have ro for ham på vej...
På Følle mark ved Kalvø vig findes nogle sten i en runddel, kaldet de syv Sandemænd. Samme sten skal engang have været mennesker, der forsvor sig på stedet, hvor de står, og så blev til sten. r. h. k.
Gjengangeren i Bording, der havde flyttet markskjel, kommer tre gange til den gamle kone, der havde været skindød, og beder hende gå til hans slægtninge. Men alle gange bliver hun afvist med hån. Fjerde nat kommer han sort og fæl og fortæller, at hans dom var bleven afsagt, så han nu skulde høre til de fordømte, og siden plagede han sine forhærdede...
I et trebundet markskjel imellem Bægård og Mosegård i Lyngå sogn og Rosenlund står en pæl, under hvilken et fruentimmer, kaldet Rode-Dands, er nedmanet, og man hører den dag i dag-ordene: "Ryk, så skal a trykk'" når man rokker ved pælen. r. h. k.
Da den sorte død grasserede i Jylland, blev i Roum sogn kun ét menneske tilbage. Han ventede døden ligesom alle de øvrige, hvorfor han kastede sig en grav på kirkegården, ved hvilken han vilde lægge sig, når sygdommen angreb ham, håbende af et efterlevende menneske en gang at blive styrtet i graven. Imidlertid fik han ikke den gang graven nødig, ti han...
I Rangelmose-skoven er et bjærg, kaldet Røverbjærget, hvor der i gi. dage har været rovere. De havde snore over vejen, og klokkernes lyd har givet skoven navn. Fur. R. H. K.
da.etk.DS_04_0_01459
