En bondemand gik en dag ude på sin mark og såede frø af en lille pose. Så havde han en hjordedreng, der gik og passede hans kreaturer. Da han nu har afsået, vilde han hen og se til drengen; men hele tiden, både lav han såede, og lav han kom hen til drengen, var han så harmet og gik og græd. "Hvad er der ved det med jer, husbond ?" siger drengen, det var...
Da præstegården brændte, sagde den gamle Mikkel Bodkers kone til ham, at han skulde gå derhen. Da han kom, gik han rundt om huset tre gange, og så fik det ikke mere magt, vinden vendte sig øjeblikkelig, så det nu bar fra de andre huse. Men anden gang der gik ild i præstegården, da havde det grebet for stærkt fat, og da kunde han ikke stille den. Så...
i gammel tid gik skafferne omkring ved bryllupsbordene og bod vafler omkring i et sold. Når de tog det, børstede de blot skidtet lidt af det. Else Katr. Sørensen, Vile.
Degnen i Hammershøj, Verner, bod en dreng fire skilling, når han så vilde lære hans lektie. Men han vilde have segs, uden det vilde han ikke lære den. Så måtte degnen også til at give ham de segs. Jesper J., Vinkel.
Nede i Tørring var der en kone, som stadig brugte mundheldet: A skiid! En dag hun havde nogle fremmede hos sig, bod hun dem vin til småkager. Nabomanden drak kun lidt, men da hun sa det, råbte hun: Å skiid, Per, tå er å slå er i di hals, de æ gowe nåk. Så fik man det til en sige efter denne kone. J. G. Pinholt.
Eu bonde havde været ude at pløje, og da han tog hjem, skulde han forbi en høj, hvor nogle troldfolk råbte efter ham: Jeg ofrer jomfru Bogie.' Men bonden kastede sin hammel ind til dem og svarede: "Jeg ofrer jomfru Bogie med hammel og med hamle. I det samme kom en lille mand frem og bod ham at drikke af sit guldbæger o. s. v. P. Olsen.
I krigens tid. da Danskerne var inde ved Bitte-Mikkel i Kysimj, bod han dem gå hen og drikke ved kjeldtrnget. Da så Tyskerne kom, lagde de klaptræer pi ham og trak ham hen til kjelden og sagde: ^Drik nu, sådan bod du Danskerne, men det vil vi ikke lade os nøje med. Peder Lavrids Jakobsen, Horret skov.
At læse jor edder. Hyrden sad ved højen og råbte: Flip flap har bidt mig. Så kom Kristus gangende og sagde: Boj dit hoved, så får du bod og bedring. I navn .... Knud Peter Holm, Tandskov
Mur-Rasmus i Mejlby skulde en gang over til Rugso til en begravelse. Han gik tidlig om morgenen for dag, og fulgte stien, der går over til Lindbjærg ad. Da han kom på deu bakke, der skråner ned til Bækkiæen (bækkens ende, dér, hvor Linde mølle bæk begynder), da kom der én imod ham og bød «god-morgen». Han bod god-morgen igjen, men det var det, han ikke...
En mand fra Støvring red en aften fra Tvede for at komme hjem. Da han kom til Koldbakken, så han, at hele den store bakke stod på gloende søjler, og en mængde bjærgfolk dandsede der inde. Der kom da en gammel mand hen til ham med et sølvbæger og bod ham en drik. Manden tog bægeret, men hældte drikken ud. Da blev bjærgmanden vred og råbte: "Enten du nu...
I Skrandemp, Sejerslev sogn, boede en mand, som var meget plaget af tandpine. En nat stod han op af sin seng og gik omkring på gulvet, ja, til sidst uden for huset. Så kom der en fremmed mand til og bod godaften. "God-aften," sagde Palle. "Hvorfor går du her ude så sildig ?" Ja, han havde så ondt i sine tænder. "Siden du ikke går her for at se efter mig...
Om Hertug Hans den yngre på Sønderborg Slot fortælles, at han lod alle Bønderne i Klinting hænge, fordi han troede, de havde stjålet hans Flæsk. Men omsider kom det for Dagen, at Flæsket var blevet fordærvet, og Tjenerne havde så kastet det i Borggraven. Som Bod for sin Synd imod de Klinting Bønder byggede Hertugen så Kirken på Kejnæs og Nykirke i Angel....
Der var en gang nogle folk, hvis lille barn var blevet forbyttet af de underjordiske, men de vidste ikke af det. Så var det en gang, at konen gjærne vilde i kirke, og hun bod da tjenestekarlen et stykke tøj til en vest, når han vilde passe barnet, mens hun var borte. Det vilde karlen da nok, meu så snart konen var gået, siger barnet til karlen: "Det skal...
Pastor Màberg i Giørding havde forhen været skræddersvend og senere dragon. Når der blev bestilt bryllup hos ham, tilbod han sig med at sy brudgomsttfjet. Pastor Corydon holdt auktion, da han skulde flytte, og alt blev solgt, endogså hans skrevne prækener. Men han syntes ikke, folk bod godt nok på sagerne. Det koster jo ingen ting, gik han og sagde,...
Godsforvalter Thomsen pa Frisenborg havde berberisser omkring haven ved sin bolig. Da greven erfarede, at det var skadeligt at have dem. bod hun Thomsen at udrydde dem. Det måtte han så gjore. Han blev senere birkedommer i Hammel og kom da til at bo i en gård, dir var Lrstegård til greven, og som han havde haft mange ar fur han kom til Frisenborg. Der...
A har bort fortælle om en mand, der var så grumme god til at løbe. Han kunde løbe de seks mil fra Silkeborg til Viborg uden at tage et stille ti in og tilmed i et par lange støvler. Han bukkede sig altid ned en gang imellem og slog et slag med hånden på støvlerne, men hvorfor han gjorde det. véd a ikke. Når en kjørende tilbod ham at age med, sagde han...
Bønderne i Årrc og Fåborg hørte under Endrupholm. De havde over en mil at kjore med tiendekornet, og de blev da enige om, at de ikke vilde kjore det helt til gården, men blot den mil, de var pligtige til. De bestemte dem så til at læsse det af ved åen store dam, som fandtes et tusind alen nordvest for gården og nu er aldeles udtørret. Herskabet fik nu...
Storskoven indskrænker sig nu til 850 td. land. De gamle fortæller, at den forben bar været meget større, men der huggedes voldsomt los i den og bortkjørtes snese læs selv midt om dagen. For en halvfjerds, lirs år siden blev skovene solgt for ti rdlc Det bod Moller ved auktion, og ingen vilde byde ham over. Nu senest solgtes den af Guldbergs arvinger for...
En mand i Stistrup, som de kaldte "den bitte mand", havde et blablommet og. og det havde herren på Gitnderupgård magen til. Så vilde han have det og bod ham garden til selveje for den hest, men han svarede nej, han vilde ikke kjøbe sig udgifter til, og han vilde beholde hans blå øg. Han var nu også en velhavende mand og havde intet trælhove eller dagligt...
Der sidder en Orm i hver Fårefod inde imellem Tæerne. Når der slagtes Får, bliver den omhyggelig fjærnet. Det kan hænde, at Ormen kravler ud forinden, og så bliver Fåret pludselig halt, men når man er opmærksom og véd, hvad der er i Vejen, så kan der rådes Bod på Skaden ved at putte en Rugkjærne ind i Steden for. Hoven S., Nørre Horne H. Th. Kr. Hansen,...
