»Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrantede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med...
Min moster, Ane Lars Jeppes, bavde i sin ungdom tjent i Skallegåideue i Rønnebæk sogn. Her blev madmoderen heftig syg og lå længe, men kunde ikke slippe af med livet. Så siger manden til Ane: »Nu skal jeg sætte en tækkestige til buset, og da vi lige har bagt, tag så et brød og kryb op og vend det tre gange over skorstenspiben.« Det gjorde hun, og i samme...
Mads Baskerov i Rettsstrup havde også ondt ved at dø. To af byens kloge mænd, byens skrædder og smed, var de eueste, der kuude læse i den hellige bog, og de skiftedes da til at sidde og læse for ham. Han holdt ikke selv af det, meu familien vilde nu, at de skulde være der. Ea nat, som skrælleren sad og læste, horte de en svane baske på vinduerne, men...
Når de tog kreaturerne ind om efteråret og bandt dem ind, var det meget vigtigt, i det øjeblik de førtes ind i gården, at der ikke var noget over ilden. Var der det, måtte k.eaturerne blive stående udenfor porten, medens manden foer ind i stuen, nappede et par bælgvanter, løftede karrene af ilden og slukkede den. Først da drev han dem ind. De lagde også...
Det grå øg gik jo om efteråret på fælleden i byens overdrev tillige med alle de andre bæster, som Hans Tønneseu [Vejlø ejede, og nåi de skulde pløje, måtte Anders Sørensen først ud i overdrevet og hente hestene, men nu skete det en gang, at den grå skulde i skaglerne, og karlen kom derfor raed havrelokker og grime for at fange hende. Just som Anders nu...
Kloge-Mudses bøger gik efter hans død over til en søn af hans nabo, der ofte kom i hans hus for at skulle lære noget af dennes klogskab. Dette unge menneske giver sig nu idelig af med dyrlægekunsten og kalder sig dyrlæge. Han blev kaldet til kur på min faders heste, der var syge, men var så uheldig, at én af de bedste blev dræbt på stalden. Nu påstod...
En løverdag i høhøstens tid indtraf foraudring i vejret, just som Mads i Rettestrup med sine folk var i færd med at age høet i hus. For nu at få sa meget tort hø hjem som mulig undlod Mads at sætte høet sammen på stænget, men lod blot folkene kaste det op over bjælkerne, og det sidste læs kjørte man iud i portrummet og lod det stå der. Imidlertid var det...
Mads Baskerov i Bettestrup plejede gjærne i høhøsten at beordre folkene blot at skaffe høet hjem i tofteporten, og så vilde han selv besørge det fra vognen ind i høladen. Imidlertid kom Lars en gang hjem så betids, at det forrige læs ikke helt var afla>sset, og han ser da Mads stå ved siden af vognen i porten og ryste i skjøderne af sin skindpels,...
En gammel degn i Testrup, der hed Jørgensen, kunde stille ild. Forend Skuclderløse blev udskiftet, lå alle 20 gårde samlede, og så blev der ildløs, og det meste af byen brændte. De kunde ikke få ilden slukket, men så gik Jørgensen ind i en kjætte (smal åbning mellem to gårde) ad kjætteløven (lågen) og mumlede. Da kom ilden ikke længere. p. Nielsen,...
Fra den gamle Anders Hugger i Setteslrup blev der for en 30 år siden ved vintertid stjålet to skjorter og to oste. Den bestjålne var ikke sen med at henvende sig til den kloge Hans Smed i Kjøng, der også rigtig viste hans sager igjen, og flere gamle folk i byen så også, hvorledes en mand, hvis navn vi ikke tør nævne, kom på et af den kloge mand nøjagtig...
Jørgen Jørgen her i byen var også en klog mand. Han manede den Onde ned hos Niels Ols. D^.r var huset helt forgjort, og han satte ham ned under et syldstykke i et rottehul og stoppede en flintesten i hullet. Ban var også god til at fortælle, og jeg har mange gange, når vi gik hjem fra hostgilder, sat mig på Majstenen her neden for skolen, mens han...
Gamle Haus Smed var ualmindelig sikker til at skyde. Derfor kunde man være sikker på at træffe ham, iført sin gamle hvidtrøje og lådden møts og en gammel rusten bøsse hængende over skulderen, ved enhver fugle- eller skiveskydning i omegnen. Han holdt meget af en snaps og kunde blive usikker både på hænder og ben, men når han blev hjulpen frem til...
Jeg kjørte en gang ved Kyndelmisse tid med den gamle Knudsen, der var birkedommer for Gavnø birk, som jeg gjorde så tit, og da vi kom ad vejen fra Gavnø til Vejlø, siger Knudsen: »Det er da løjerligt, at folk lader deres kvæg gå ude på denne årstid.« Nu så jeg også en lille rødbroget kalv gå i vejgrøften. Vi blev begge to lidt underlige, da vi vel...
På Vejløgård levede for en 50 år siden en birkedommer Liitken, som kunde mere end sit Fadeivor. Han havde en gammel kusk, som kaldtes Kusk-Rasmus, og han kom en gang kjørende fra Næstved gjennem Vejlø b}7 ud efter Vejlø-gården. Omtrent midt vejs derimellem standsede imidlertid vognen, uagtet der var kraftige sorte heste for, og de var ikke i stand til at...
Esben véd godt, at hver anden linje i Cyprianus er rød, og han véd også, at Hans Smed, der boede på Svinø, men senere flyttede til Kjøng, havde den. Folk fra alle kanter søgte til ham for at få råd. Esben kom en morgen usædvanlig tidlig forbi smedjen, hvis dør var lukket, og da han i frastand havde set røgen stå op af skorstenen, og nu hørte en...
Det var for resten ikke alene under skikkelse af deu grå vædder, at den Lede måtte gjøre hoveri i Madses gård, også under andre forhold viste han sig for karlen Hans. Mads havde betydet ham, at han ikke skulde give sig af med at fodre hestene om aftenen eller overhovedet komme på foderloen efter endt dagværk ; men når det undertiden skete, at hestene...
Tindre-Hans måtte i den tid, han tjente hos Mads Baskeriunpe, forrette mange svære hoveriture, og når den var på en 3 mil, var den sjælden forbi før ud på natten. En aften han sådan kom hjem, stod porten på vid gab, og da han havde gjort holdt, begyndte den bekjendte grå vædder at tage skaglerne af. Hans lagde ikke straks mærke til dens arbejde, men...
Afdøde husmand Hans Hansen i Svendstrup, der i regelen blev kaldt Tindre-Haus H. på grund af hans yndlingsed: F. tindre mig, tjente for ungkarl hos en gårdmand i Rettestrup, som man ikke vidste andet navn til end Mads Basherumpe, men derimod vidste man helt sikkert, at han stod i åbenbart ledtog med den Onde selv. Mads kjørte ikke sjelden bort og kom...
Smede-Lavs, der hørte til Kloge-Madses bedste venner, skal selv en gang have ejet Cyprianus. Sønnen siger, at han fik den af Mads, men selv siger han nej, dog vil han ikke rykke ud med, hvem han har fået den af. Imidlertid sagde han, at han ikke turde beholde den ret længe, da han jo vidste, at hver tiende ejer hørte Djævelen til. Han slap nu godt af med...
Cypriauus kunde kun erhverves ved, at man sov med den tre torsdag nætter i træk på det bare bryst. Den tiende, der havde den i sit værge, kunde ikke blive af med den, og den kunde brændes og begraves, men kom stadig tilbage. De ni kunde godt have den og gjøre kunster med den, og endda blive af med den. Men det var jo ikke godt at vide, hvem der var den...
