Der skulde bygges en ny kirke i Smerup, og den var bestemt til at ligge ved to høje, me.i da det var for nær ved bjærgfolkene, blev det nedrevet om natten . . . Kirken flyttet til Smerup by, hvilket sognets kirkegjængere endnu beklager, da kirken ligger i udkanten af det langstrakte sogn, og adskillige af de længst borte boende har en hel mil dertil,...
Elverkongen har efter Sagnet haft sin Færdsel i Engen og Ådraget fra Smerup til Prambroen ved Kjøge-Bugt. Det er den Å, som adskiller Stevns fra det øvrige Sjælland. Man har kunnet høre ham tude i et Horn, når han farer gjennem Engen. Han havde sin Bolig i Elverhøj ved Barup. Et andet Sagn fortæller, at han boer i Stor e-Heddinge Kirke, hvor han får sin...
1 Smerup Sogn i Byskjellet mellem Smerup og Store-Torøje Byer ligger et Hus, der kaldes Højhuset efter to Høje, som lå der tæt ved, men nu er sløjfede. Disse Høje var beboede af Bjærgfolk, som til Tider huserede slemt i Omegnen. Mange har set deres vaskede Linned hænge til Tørre. En Mand kom en Gang ridende der forbi, og en Bjærgmand kom ud og bød ham at...
På herregården Højstrup skal en forpagter Neergård og frue have huseret meget, efter at de var døde. Om aftenen kunde man høre, at de kom kjørende ind i gården med fire heste for, hvorpå dørene blev lukkede op alle vegne, og man kunde se disse døde mennesker gå og efterse alle vegne, manden på loftet, hvor man hørte ham måle sæd, og fruen i fadebur og...
Da Frøslev by blev udskiftet, så var det galt med skjelflytningen. Man påstod, at skjelpælene var blevne flyttede, hvorfor det spøgte om natten på disse steder. Navnlig skal man tit have hørt råbet: "Her er ren og rette skjel". chr. olsen, st.-torøje.
Præsterne i Sjellerup har tit været nogle kloge karle. Især var pastor Ostenjeldt så klog, at han vidste alt, hvad der var sket, og hvad der skulde ske. Den gang da min farmoder gik til konfirmationsforberedelse, havde hun fået en rigsort at give præsten. Men hun fik også en rigsort af sin husbond. På vejen satte hun sig på en sten og talte disse penge,...
Ved Karise ligger to gårde, de så kaldte Karisegårde. Det er levningerne af den gamle Karisegård. På den gård har der boet en fru Marte, som i Svenskekrigen gjorde sig berømt for sit forsvar af gården, og da hun så ikke kuude forsvare den længere, skjulte hun sig i Karise kirke i et lille kammer, hvorfra hun om natten gik ud for at opsøge føde. Dette...
En Karl havde så godt et Syn, at han kunde se Gårdboerne. En Aften så han, at den ene Nisse kom med en stor Børring, og den anden Nisse løb bag efter og samlede Strå op. Den Gang den første lagde Børringen fra sig, sagde han: »Å nej.« Da den anden kom med den bitte Nævefuld, sagde han også: »Å nej.« Så sagde Karlen: »Da skulde du også ha', du klager dig,...
I en gård i Swinge er det galt med spøgeri. Beboerne ser ofte en hovedløs kalv. En middagsstund, da en pige lå og sov middagssøvn^ løb den inde i kammeret omkring sengen. A. H. Povlsen.
da.etk.DS_02_H_00167
En kone her i byen (Darum) havde elleve børn, og så måtte hun endda, for at opholde livet, gå ned i Kjærgårds mose og rejse torv og lik ikke andet end tort brod med sig. Peder Chr. Pedersen, Frøsiggàrd.
En Trold boende i Troldehøj nær ved Harritshøj nordvest for Tikjob kunde ikke lide, at Tikjøb Kirke blev bygget så nær ved hans Enemærker, og derfor tog han en Kampesten og kylede efter Kirken. Den faldt ned omtrent midt i Tikjøb By og såes i mange År liggende mellem Sprøjtehuset og Smedjen. Opt. af J. P. Jørgensen, Hedsbjærg, 1894. Tikøb S.,...
Der er en Dal her nede ved Hadsund, de kalder Linddalen, og der har været en Lindorm. Den Lindorm snoede sig tre Gange omkring en Kirke, så Folk kunde ikke komme i den. Så blev Beboerne enige om at lægge dem en Tyrkalv til, og den skulde have nymalket Mælk i tre År. Derefter trak de ham op på Kirkegården, og han går imod Lindormen, men kan ikke magte...
Den gang pesten havde været her, ringede d i med kirkeklokkerne, hvor der var nogle folk, men de standsede jo sådan efterhånden mange steder. I Hejnsvig var en gi. kone og såhend datter, de boede i et lille hus, og de overlevede pesten. Men så nede i Tyland der var også en karl, der overlevede den, og han vidste ingen folk af at sige. Så vilde han ud at...
Lodbjærg sogn var i gamle dage 400 tønder hartkorn, men er nu kun 28, sådan har sandflugten ødelagt det. Den gamle Lodbjærg blev sandet til, og så flyttede tolv af beboerne ud. Det blev den by, de kalder Tolbøl. En del af de gamle beboere blev dog boende der ude. Så skulde de have en ny kirke, og de folk i den gamle by vilde have den på den gamle plads,...
Der var én, der hed Jens Rønge, han havde lavet sig en bolig i en høj, der lå i skjellet imellem Bording og Haderup sogne, med indgang fra Bording-siden. Der levede han sammen med et kvindemenneske fra Bording sogn. Så vilde sogneforstanderskabet gjenne ham derfra, da de frygtede for, at hun skulde få børn. Han lavede sig da en beboeise i den anden side...
da.etk.JAH_06_0_00175
Da sildefiskeriet var i sin fulde flor, var Gjølboerne et velhavende folk. og man fortæller, at det da ikke var så sjældent, at en rig Gjølbo tændte sin pibe ved en femdalerseddel. Men da fjorden brød gjennem ved Agger, var deres rigdom forbi. I de senere år har velstanden dog hævet sig igjen. Nik. Christensen.
I Stenstrup ved Svendborg hørte i 1869 to på forskjellige Steder i Byen boende Mennesker Kirkeklokken at ringe en Aften, da de vidste, at Tårnet var lukket. Nogen Tid efter kom en Kone der fra Byen for Retten, mistænkt for tidligere at have taget Livet af sin Mand og nu af sine Børn. Hun tilstod da blandt andet, at efter at have slået Børnene fordærvet...
Til for få År siden lå en stor flad Sten på Toppen af Bækagerhøj på Brundby Mark. Den tjente de i Bakken boende Underjordiske som Dør. Folk hørte i gamle Dage hyppig Støj i Højen, som når Tintallerkener og Tinfade slåes sammen. (Ved Jens Øster, Brundby.) Dyrlæge Andreas Pedersen.
Maren Splid i Ribe havde en broder, der hed Splid og boede på Splidsholm. Ligesom sin soster befattede han sig med sorte kunster. Således fortadles. at han narrede de omkring Splidsholm boende bonder til afslutte en kontrakt med sig om at inddige så meget af deres jord, sora..... Et par bonder kom gfende lidt efter prækenens begyndelse til kirken, og de...
På Liselund i Refsvindinge siges der, at undertiden ud på natten giver hundene sig til at hyle og tude, og derefter kommer en vogn med raslende fart ind ad porten og op for døren. En her i sognet boende enke, som tidligere har tjent der som pige, har fortalt, at da hun en aften sad ene og venlede på birkedommer Hostrup og familie, hørte hun hundene hyle...
