En kone her i byen (Darum) havde elleve børn, og så måtte hun endda, for at opholde livet, gå ned i Kjærgårds mose og rejse torv og lik ikke andet end tort brod med sig. Peder Chr. Pedersen, Frøsiggàrd.
Min bedstefader var fra Tømmerby og hørte til Sneum gods. Han gik hjemme ved hans broder. Men så fik han en kjæreste ovre i Darum og kom i tanker om at gifte sig der. Nu skulde han betale 200 daler for at få lov til at flytte der over, Det gik ban ind på. Men så forlangte de at få dem i guld, folde troede ikke, han kunde skaffe dem, og vilde ikke have...
Når hovfolkene fra Kjærgnrd bjærgede hu ude ved havet, brugte de meget at putte det ned i nogle store huller og dække tang over. Men fik ridefogden det at se. tvang han dem til at slæbe høet op igjen. P. Chr. Pedersen, Frøsigg.
Folkene her havde bønding (o: vognlag) sammen til kjøbstad. Bomtid leverede den ene mand den ene halve, og; den anden mand den anden halve vogn. p. Chr. Pedersen, Frøsigg.
Ved mølledæmningen vest for Kjærgård skal der ride en ridder med sine jagthunde. Den gloende ild står ud af halsen på dem. Man har set ham ved den blå låge, som er ved den vestre side af skoven ud ved Darum-vejen. p. chr. pedersen, frøsiccard.
En jomfru på Kjærgàrd skal have ligget i med en hund, og derfor blev hun indmuret. Nede i kjælderen er der endnu et tilmuret rum, som er fyldt med jord og sten. Man siger også, at her findes én nedmanet under et kar. P. Chr. Pedersen, Frøsiggård.
Der har været skov ud over Darum enge og ud under havet. Inordvest herfor har ligget en lund, der kaldtes Fruerlund. Lidt nord for lå en anden lund, Nørlund, og a kan huske, at de sidste stubber blev ryddet op, det var svære egestubber. A har skåret egepiskeskafter der. Træerne i Fruerlund er ryddede i den sidste fjerdedel af forrige århundrede, og min...
Den gamle drivevej med stude gik en mil osten for Ribe, hvor den gik over Riber-åens to arme ved Fladså og ved Gjelsbro. Den fortsatte så nord på efter Kloster og over Kongeåen ved Foldingbro, dernæst over Holsted å ved Hulkjær mølle. Derpå gik den over Hovborg kro, hvor der også var en å, og så over Donslund (med en å), Hejnsvig og Grindsted, hvor den...
da.etk.DS_03_0_01691
Der var birketing oppe i Hunderup, og dommeren udnævntes af Kjærgård. Der holdtes ting i tinghuset, og der er endnu en gård, som kaldes Tinghusgården. p. chr. pedersen, frøsiggård.
På Lundagerholms mark, noget vest for Kjærgård, hvilken mark i ældre tid hørte til hovedgården, har teglovnen været, hvor stenene er brændte, som hovedbygningen i sin tid blev opbygget af. Leret her var særlig udmærket, og de gamle lergrave er endnu kjendelige. p. chr. petersen, frosiggård.
Den østlige fløj af hovedbygningen på Kjærgård har været et stokværk højere, men det blev revet ned af Bolwig. Det hele var muret op i skjelkalk, og man kunde ikke få muren ned på sædvanlig måde. Mureren sad uden på den i et lille trug og spaltede da en rad sten ud af muren, idet han hug dem itu med mejsler, dannede således et spor og kållede derefter...
Ladegården ved Kjærgård lå osten for hovedbygningen og gravene. Norden for skoven løb en lille bæk, der nu er næsten tør. Fra den bæk ledede de vandet ind i gravene, og derfra gik det mod syd ned i kjæret. Men det kunde også ledes ind i søen, som den gang lå norden for Darumvejen. Denne vej kaldes endnu Mølledæniningen, og hvor den støder til...
Der ligger en høj, som kaldes Møwlhøj (Møgelhøj), lidt sydost for Kjærgård, og der har gården før ligget. Det er tydelig nok kjendt, da der endnu er spor af grave. Dertil skal den være flyttet fra Hcrredsbjccrg eller Harrildsbjærg, og der fortælles, at bønderne var opstillede i to lange rækker ved siden af hinanden fra Mogelhøj til dens nuværende plads,...
Der skal gå en løngang fra Kjærgård ud til Møwlhøj sydost for, og derfra går atter en løngang til Herredsbjærg. p. kr. pedersen.
da.etk.DS_03_0_01028
De marmorbilleder, der står i Hunderup kirkes mur, er lavede i Florenz. De lå først i kirkegulvet i koret lige foran alteret over en åben begravelse; men da folk anså dem for anstødelige, blev de smidt ned i begravelsen og slået i stykker. Nu er de atter efter ministeriers befaling satte sammen og indsatte i kirkemuren. p. chr. pedersen, frøsicgård. Da...
En Karl havde så godt et Syn, at han kunde se Gårdboerne. En Aften så han, at den ene Nisse kom med en stor Børring, og den anden Nisse løb bag efter og samlede Strå op. Den Gang den første lagde Børringen fra sig, sagde han: »Å nej.« Da den anden kom med den bitte Nævefuld, sagde han også: »Å nej.« Så sagde Karlen: »Da skulde du også ha', du klager dig,...
I en gård i Swinge er det galt med spøgeri. Beboerne ser ofte en hovedløs kalv. En middagsstund, da en pige lå og sov middagssøvn^ løb den inde i kammeret omkring sengen. A. H. Povlsen.
da.etk.DS_02_H_00167
En Trold boende i Troldehøj nær ved Harritshøj nordvest for Tikjob kunde ikke lide, at Tikjøb Kirke blev bygget så nær ved hans Enemærker, og derfor tog han en Kampesten og kylede efter Kirken. Den faldt ned omtrent midt i Tikjøb By og såes i mange År liggende mellem Sprøjtehuset og Smedjen. Opt. af J. P. Jørgensen, Hedsbjærg, 1894. Tikøb S.,...
Der er en Dal her nede ved Hadsund, de kalder Linddalen, og der har været en Lindorm. Den Lindorm snoede sig tre Gange omkring en Kirke, så Folk kunde ikke komme i den. Så blev Beboerne enige om at lægge dem en Tyrkalv til, og den skulde have nymalket Mælk i tre År. Derefter trak de ham op på Kirkegården, og han går imod Lindormen, men kan ikke magte...
Den gang pesten havde været her, ringede d i med kirkeklokkerne, hvor der var nogle folk, men de standsede jo sådan efterhånden mange steder. I Hejnsvig var en gi. kone og såhend datter, de boede i et lille hus, og de overlevede pesten. Men så nede i Tyland der var også en karl, der overlevede den, og han vidste ingen folk af at sige. Så vilde han ud at...
