På Jens Jensens mark i Skaftelev ved Slagelse ligger tre høje, to lange og en rund. I den runde skal der have boet en trold, som hed Brun, og han var ejer af den og et stykke jord, som ligger imellem højene. I gamle dage blev dette stykke jord aldrig dyrket, fordi man troede, at det tilhørte trolden. Nu kom der endelig en mand, som vilde dyrke det op,...
En Karl havde så godt et Syn, at han kunde se Gårdboerne. En Aften så han, at den ene Nisse kom med en stor Børring, og den anden Nisse løb bag efter og samlede Strå op. Den Gang den første lagde Børringen fra sig, sagde han: »Å nej.« Da den anden kom med den bitte Nævefuld, sagde han også: »Å nej.« Så sagde Karlen: »Da skulde du også ha', du klager dig,...
I en gård i Swinge er det galt med spøgeri. Beboerne ser ofte en hovedløs kalv. En middagsstund, da en pige lå og sov middagssøvn^ løb den inde i kammeret omkring sengen. A. H. Povlsen.
da.etk.DS_02_H_00167
En kone her i byen (Darum) havde elleve børn, og så måtte hun endda, for at opholde livet, gå ned i Kjærgårds mose og rejse torv og lik ikke andet end tort brod med sig. Peder Chr. Pedersen, Frøsiggàrd.
En Trold boende i Troldehøj nær ved Harritshøj nordvest for Tikjob kunde ikke lide, at Tikjøb Kirke blev bygget så nær ved hans Enemærker, og derfor tog han en Kampesten og kylede efter Kirken. Den faldt ned omtrent midt i Tikjøb By og såes i mange År liggende mellem Sprøjtehuset og Smedjen. Opt. af J. P. Jørgensen, Hedsbjærg, 1894. Tikøb S.,...
Der er en Dal her nede ved Hadsund, de kalder Linddalen, og der har været en Lindorm. Den Lindorm snoede sig tre Gange omkring en Kirke, så Folk kunde ikke komme i den. Så blev Beboerne enige om at lægge dem en Tyrkalv til, og den skulde have nymalket Mælk i tre År. Derefter trak de ham op på Kirkegården, og han går imod Lindormen, men kan ikke magte...
Den gang pesten havde været her, ringede d i med kirkeklokkerne, hvor der var nogle folk, men de standsede jo sådan efterhånden mange steder. I Hejnsvig var en gi. kone og såhend datter, de boede i et lille hus, og de overlevede pesten. Men så nede i Tyland der var også en karl, der overlevede den, og han vidste ingen folk af at sige. Så vilde han ud at...
Lodbjærg sogn var i gamle dage 400 tønder hartkorn, men er nu kun 28, sådan har sandflugten ødelagt det. Den gamle Lodbjærg blev sandet til, og så flyttede tolv af beboerne ud. Det blev den by, de kalder Tolbøl. En del af de gamle beboere blev dog boende der ude. Så skulde de have en ny kirke, og de folk i den gamle by vilde have den på den gamle plads,...
Der var én, der hed Jens Rønge, han havde lavet sig en bolig i en høj, der lå i skjellet imellem Bording og Haderup sogne, med indgang fra Bording-siden. Der levede han sammen med et kvindemenneske fra Bording sogn. Så vilde sogneforstanderskabet gjenne ham derfra, da de frygtede for, at hun skulde få børn. Han lavede sig da en beboeise i den anden side...
da.etk.JAH_06_0_00175
Da sildefiskeriet var i sin fulde flor, var Gjølboerne et velhavende folk. og man fortæller, at det da ikke var så sjældent, at en rig Gjølbo tændte sin pibe ved en femdalerseddel. Men da fjorden brød gjennem ved Agger, var deres rigdom forbi. I de senere år har velstanden dog hævet sig igjen. Nik. Christensen.
I Stenstrup ved Svendborg hørte i 1869 to på forskjellige Steder i Byen boende Mennesker Kirkeklokken at ringe en Aften, da de vidste, at Tårnet var lukket. Nogen Tid efter kom en Kone der fra Byen for Retten, mistænkt for tidligere at have taget Livet af sin Mand og nu af sine Børn. Hun tilstod da blandt andet, at efter at have slået Børnene fordærvet...
Til for få År siden lå en stor flad Sten på Toppen af Bækagerhøj på Brundby Mark. Den tjente de i Bakken boende Underjordiske som Dør. Folk hørte i gamle Dage hyppig Støj i Højen, som når Tintallerkener og Tinfade slåes sammen. (Ved Jens Øster, Brundby.) Dyrlæge Andreas Pedersen.
Maren Splid i Ribe havde en broder, der hed Splid og boede på Splidsholm. Ligesom sin soster befattede han sig med sorte kunster. Således fortadles. at han narrede de omkring Splidsholm boende bonder til afslutte en kontrakt med sig om at inddige så meget af deres jord, sora..... Et par bonder kom gfende lidt efter prækenens begyndelse til kirken, og de...
På Liselund i Refsvindinge siges der, at undertiden ud på natten giver hundene sig til at hyle og tude, og derefter kommer en vogn med raslende fart ind ad porten og op for døren. En her i sognet boende enke, som tidligere har tjent der som pige, har fortalt, at da hun en aften sad ene og venlede på birkedommer Hostrup og familie, hørte hun hundene hyle...
Peder Skram har lige til vore tider haft for skik årlig en gang at besøge sin gård Urup. Det er ikke ret længe siden han var der. Da hans vogn kom rullende ind i gården, troede beboerne, at det var almindelige fremmede, og manden ilede ud for at modtage dem. Men han kunde ingen få øje på; alt var forsvundet, mens han fra sin stue var løben ud på trappen....
I El tang kirke hænger et sværd og et par sporer. Beboerne her overfaldt en gang en krigsmand og slog ham ihjel, og til evig sone herfor skulde disse ting så hænges i kirken, hvor de er fredlyste. C. V. Simonsen, N.-Bjært.
Et stykke norden Kolby kås, hen mod Dalebæk og nærmest denne, findes en stensætning i stranden som en lille bådhavn, kaldet Karens kås, men jeg har ikke hørt noget om, når og af hvem den er anlagt. Denne kås skal være anlagt, for at Laboerne (Endelaverne) i gamle dage kunde have et sted at lægge deres både, da de måtte tage til Kolby kirke, fordi der...
Der skulde bygges en ny kirke i Smerup, og den var bestemt til at ligge ved to høje, me.i da det var for nær ved bjærgfolkene, blev det nedrevet om natten . . . Kirken flyttet til Smerup by, hvilket sognets kirkegjængere endnu beklager, da kirken ligger i udkanten af det langstrakte sogn, og adskillige af de længst borte boende har en hel mil dertil,...
Ditlev fortæller, at han en aften gik over en hede i Vive, og så kom han i nærheden af et hus, der lå ved siden af vejen. Der stod en torveskrue og brændte lige op mod huset. Han giver sig til at løbe for at vække beboerne, men da ban kommer på den anden side af huset, marsjerer torveskruen ud i heden på den modsatte side af vejen, og der fulgte den med...
Indtil for få år siden lå en stor, flad sten på toppen af Bcekagerhøj, den tjente de i bakken boende underjordiske som dør. I gamle dage horte folk hyppig støj i højen, som når tintallerkens og tinfade slåes sammen. Jens Oster, Brundby.
