Mikkel Bødker læste sådan, når han satte korn ind i laden, idet han satte tre neg hver i sit hjørne: »De tre neg vil a give til de små og de grå, de skal under jorden gå, såend oggrud skal di fortæær, og alt mit korn skal di la væær, og lisså forment skal di blyww får mæ, som præsten er te å præjk for dem.« Lars Nielsen.
I Harte sogn var der en gjenganger, og der var flere præster i lag med hende, men hun holdt slemt hus med dem det var netop en hun, og de kunde ikke få magt med hende, heller ikke præsten fra Lejrskov, der dog var dygtig til at mane. Men så tog præsten fra Vejen derover, og da siger gjenfærdet til sidst: "Ja, nu er han undervejs med de rødblissede hææst,...
da.etk.DS_05_0_01069
I Stovhøj, toppen af Ilbjærge, lå en drage på nogle penge. De grov efter dem. >Tag nu ved, så har vi dem." Så tløj dragen op med de ord: "Må a ent i Stovhøvv blyww, så skal I mæ aldrig å Sjørup sø dryvvw." En kone fra Sørup så dragen komme flyvende. Han var så lang som en læssestang og helt rød, og han satte ned i søen med skatten, ret te det pråsede....
Der var nogle, der kastede efter bjærgmanden i Hellehøj, og så måtte han flygte. Så sagde han : "Må a ikke i Hællehøw blyww, så skal I la, mæ så låndt nedkååst, te I skal mæ aldrig af Snekkeshow dryww." Snekkeshøj er lige vesten for Vorvacls.bro, og sonden for vejen fra Ladegård efter Sønder- Vissing. Dørup.
I Hellehøj på den anden side af Ladegård over efter Møldrup har der været bjærgfolk. Der blev de fordrevne fra, og ilav bjærgmanden fløj derfra, skal han have sagt: iMo a ett i Hællehøw blyww, skal du mæ aldrig a Knækkeshøw dryww." Den Kncekkeshøj er ikke så farlig langt derfra. Dørup.
Der er en høj nede ved Yibberstoft her i Villerslev, som hedder Wolshøj, og der skal have været en nisse, men han blev forjaget, og så tog han bolig nede ved en gård, hvor der lå en lille høj, som kaldes Stjenkotv. Det var den østligste gård i Yibberstoft by. Da han skulde jages derfra, sagde han: "Ja, mo æ ett i Wolshyw blyww, så skal di mæ ett a...
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
De var ved at grave Stovhøj ud på ilbjærge. Sà kommer dc til en kiste med håndfang i hver ende. Da den næsten var oppe, vilde en af dem spytte i hænderne, og så sagde han: "Hold en smulle, mens a tager bedre ved!"....... Dragen rejste til sidst i slangegang op af højen og var som cn gloende læssestang. Så sagde den: "Må a endt i Stowhøw blyww, så skal I...
Over Ulvhøj i Rakkeby har der forhen brændt lys, men nu brænder det over Wåjensbjcerg vesten for Arup i Ty. To ukonfirmerede børn vilde en gang udgrave Ulvpå skatten. 391 høj, men da stod der pludselig en mand ved deres side, som sagde : Kan a ett i TJlhyw blyww, så ska a ud i Wåjnsbjærre flyww, å ingen ska mæ dæfra dryww !" Han boer endnu i den sidste...
En mand, der gjærne vilde give sig ud for at være dansksindet, sagde: A kan no et lii, di brtigge deher fransk pø-om-pø, nej, læ wås blyww ve de gowe dansk suksomsivr-. Elev N. Jepsen, Vejle.
A skuld hælsen dæ fræ Mariane å Pæ Stærk o mannda, om do vild o tiisda kom o wonnensda, blyww ve wås o tåsda, fo en skjæffuld te di onden o fræjjda, følle mæ wås te kjærk o løwerda å høør en awskyele å kjøn brojjviels o søndde. Vestjylland. P. Kr. Madsen.
Man søgte efter Skatte i Palnes Høj syd for Tisted og grov Hul på Højen. Så fløj der et Uhyre ud, og det brølte: »Må jeg ikke i Palnes Høj blyww, så vil jeg til Frejrhoj flyww, derfra skal I mæ aldrig dryww.« Det mente Folk var den Slemme selv, og han boer nu i Frejr Huj.
Over Uulhyw i Rakkeby på Mors har der fordum brændt lys, men endnu brænder ét over Wågnbjeerg syd for Arup i Ty. Den første høj vilde to ukonfirmerede børn en gang grave ud, men da stod der pludselig en mand ved deres side og sagde, da børnene ikke vilde eller turde tale: cKa a ett i Uulhyw blyww, så ska a ind i Wågnbjærre flyww, å ingen ska mæ dæærfrå...
Der er en høj tæt norden for Hjørring, de kalder Stovhøj; der var dragen i. Den rugede over en jærnbeslagen kiste med en ring i hver ende, som stod fuld af penge. Men den skulde graves op tiende. De blev ved at grave så længe, til de kom til dragen, og så fløj hun ud med de ord: "Dersom a må int i Stovhøj blyww, så skal di mæ aldrig a Goorbo sø dryww."...
Der stod lys på en bakke ved Højring. Så gav dc dem tiende til at grave efter skatten. Endelig kom de til en stor kiste og tik rebe på den. Da den så kom noget nær til det øverste, siger der en: "Hold nu godt fast!" Da slap ringen af, som rebet var på, og kisten sank ned igjen. Men dragen sagde : "Kan jeg ikke her i Højering blyww, så skal Imig aldrig af...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
