170 datasets found
Danish Keywords: bly Place of Narration: Gadbjærg
1785 kom blyet af vor kirke, og 1788 blev det solgt. Der var 70 skippund. En tømmermand fra Horsens tog det af og lagde tagsten på, og det gav herren de 40 skippund for. Så havde han altså 30 skippund i fortjeneste på det bytte. Blyet blev solgt ned til potteegnen (Sorring og der omkring), de vilde have det til glassering. Ejeren på Refstrup var den gang...
Herren på Refstrup spurgte, om han måtte tage blyet af vor kirke og lægge tegl på, for kirken var brøstfældig, og han kunde ikke evne at sætte den i stand. Det tik han lov til, og sa. gav han kalk og disk til kirken, men det kunde ikke godt regnes til en gave. Hovbønderne kjørte til Randers med blyet, for de skulde jo gjøre det for hove. Peder Mikkelsen,...
da.etk.JAH_02_0_00055
Hun bliver ikke gammel, hun bærer hendes ligkiste på hendes næse. Når årerne over næsen er meget tydelige. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00431
Kammerherre Sehested til Rydhave tog blyet af Rønbjærg kirke og lagde tegltag i stedet. Blyet brugte han hjemme på gården, der for en del har været blytækt. niels ottosen. rønbjærg.
da.etk.DS_03_0_00485
Ejeren af Grindsted kirke søgte om tilladelse til at tage blyet af kirken og lægge tegl på, og han gav til grund, at den havde læ for Lindeballe skov. Der er endda 2 mil fra Lindeballe til Grindsted. Frederik og Niels Horsbøl, Tderik.
da.etk.JAH_02_0_00057
Grindsted Kirke har været tækket med Bly, men det blev taget af og kom på et Skib, der gik under. Mads Holt, Påbøl. Grindsted S., Slavs H.
da.etk.DSnr_03_0_00203
Omtrent 1770 brændte Hjortlund, og derefter blev den udflyttet. Der var sådan en hede, at blyet løb ned ad kirken, som om det haglede, og flæskbøsterne de sprang ud til æ brune bjærge. (De ligger her oster, hvor der nu er plantet.) h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_03_0_01497
Sølv og Messing tog Hr. Essing, Kobber og Bly de satte deri. Så fløj den ud. Vesterborg S., Lollands Nørre H. Lærer L. Hansen, Vesterborg.
da.etk.DSnr_03_0_00273
Manden lå på bænken og sov, og konen vilde gjærne være skilt ved ham. Så bredte hun noget bly og hældte i ham, så han døde. Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.
da.etk.DS_04_0_01409
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
De gamle fortalte, at en rig mand i Rostrup gjorde sin datters bryllup og så trakterede gjæsterne med kaffe til frokost. Det var et tegn på hans rigdom, for det var forste gang. man fik kaffe her i egnen.
da.etk.JAT_03_0_00138
Da landmålingen gik over landet (vist 1825), kom der en underofficer eller sådan én fra Jelling, og han kom på kost hos en mand i Rostrup (det var Peder Mathiasens moder, han var gift med). Denne her landmåler forlangte at få kaffe, men det kjendte de ikke der, og så måtte han selv kjobe bønneme og sige konen lidt om, hvordan hun skulde bære sig ad med...
da.etk.JAT_03_0_00137
Der var en amtsforvalter Lmuj [ Ringkjøbing, der senere kom til at eje Hvejselgård. Han spillede kort med herremacden på Refstrup og vandt fra ham det bedste jord, der borte til gården. Derpå byggede han sig så en gård, som han kaldte Lille-Refstrup. Den lå lidt til sydost for, som gården nu ligger. Da den Lang dode, blev han begravet oppe i Oadbjærg...
Refstrup gård er bygget 1741 af en enkefru Poulsen. Hun var så hård ved bonderne, og dc skulde hente kalk til bygningen i Monsted og Dagbjærg, det var jo strængt for dem. En mand fra TofUøj kom en dag for silde til hove, og så skulde han om aftenen ride træhesten. Da fruen så ben på dagen kom ud i marken at se til hovfolkene, slog de kreds om hende og...
da.etk.JAT_02_0_00072
En dag var min broder til skole, og så var degnen gået ud fra børnene, og en af drengene, som var trængende til at komme ud, var rejst bag efter. Så ser en dreng ved det nederste bord, at der er et øje for hullet i døren1), og så troede denher dreng, te det var den anden dreng, der havde øjet for. Så samler han munden så fuld af spyt, som han kunde,...
da.etk.JAH_06_0_00605
Jørgen Birkebæk sagde til mig en gang: „Ja, i år er rugen ikke godt til brød". — „Jo, vi har bagt af det, og det var rigtig godt". — „Flæsk og kjød er bedre". A spurgte ham en dag ad: „Var du ikke inde på æ gam- * mel-jord". — „Æ gammel jord, a véd ikke, hvor det ældste jord er, det er lige gammelt". Han kom ind til en gammel kone og vilde have hans pibe...
da.etk.JAH_06_0_00557
Jørgen Birkebæk stod en gang på Tinnet marked og kjøbte en almanak. „Hvad er det for en bog, du kjøber der?" kom der en til at sige. „Det er Cyprianus". — ^Nej", svarer manden, „det er det ikke". Men så rækker kjøbmanden over i boden, og tager en bog, der var forseglet. ,,Er Cyprianus nogen steder på markedet, så er den her", sagde kjøbmanden. „Hvad...
da.etk.JAH_06_0_00556
To mænd mødtes i Give marked ved aftenstid. Den ene siger: “God aften!” Den anden svarer: “A har kjøbt en so, a har været ovre at se til din søster.” — “Ja, a véd det nok, hun har fået grise.” Forst favnede folk, og siden grinnede de, som tækket skulde have været af huset. Povl Madsen, Gadbjærg.
Der var en mand i Jelling, de kaldte Kristen Præst, for det han havde tjent i præstegården, han havde en datter gift i Rugballe, og så gjorde hun barsel. Så skulde drengen gå op og sige hendes forældre det. Men i samme tid havde de en so i Rugballe, der var syg, og det vidste de gamle. Så kommer nu drengen og siger: “A skulde hilsne fra min husbond og...
Min stamtavle er sådan: Jens Madsen, der indvandrede fra Ty. Søn: Mads Jensen. Sønnen Kristen Madsen var en gang nede i Ty at besøge familien og havde sin søn Jens Kristensen med sig, og han kunde huske at fortælle om, at de gav ham et par fingervanter der nede. Han kom til gården her og fik den i fæste. Jens, hans søn, kjøbte gården i hans sidste tid...
da.etk.JAH_06_0_00001