Stensbjærgharen lever endnu i frisk minde som en skjælmsk elskerinde, dergjærne om natten vil lede mandfolk vild og om mulig til sit sovekammer. Krudt og bly agter den ikke, og glubende jagthunde leder den på galt spor ved »at gjøre dem et stykke.« V. Boye.
Der var en herremand på Kjærgård, som var skudfri, hverken stål eller bly kunde bide på ham. Når han red ud om morgenen med hans folk, og han holdt hans sabel ud, og de red under den, så var de også fri. J )en gang han skulde begraves, blev kisten sat på en vogn med fire for, men de kunde ikke trække den. Så blev der spændt otte for, men det kunde heller...
Folk sagde om general Frederik Gersdorff til Kjærgård (eller Teilmann til Armvanggård), at han havde gået i kompagni med Fanden og var usårlig. Da han skulde begraves, havde de fået seks sorte heste for vognen og skulde til at kjøre. Han havde to sønner, hvoraf den ene var noget bly og sagde: »Så kjør da i Guds navn !« Den anden var hårdere og sagde: »Så...
Jord af en nylig opkastet grav, mos af kirkegårdsstenerne, rust af klokkerne og bly af kirketaget, tagne'stiltiende ved midnat, er fortræffelige lægemidler mod alle sygdomme. Nik. Chr.
De søfarende gav en gang et årreværk til Kobberup kirke, fordi tårnet var sømærke, de kunde se det på Vesterhavet. Men kirkeejeren, der hed Jørgensen og var fra Strandet, tog det bort igjen. for han sagde, at muren ikke kunde holde. Han gav også ansøgning ind om at tage blyet af kirken og lægge tagsten i steden, og fik lov til det, men blyet sank på...
Kirkeklokken i ørre har en mindre god klang, og skylden derfor tillægges en hr. Essing, som har støbt den. Man har derfor det lille rim eller mundsprog om den klokke: "Søl å mæssing de stol hr. Æssing, i æ stæj såt han kåvver å bly, for en sku da gi nåwwerlerres ly. k. j. understrup.
SolUnge kirke har ligesom andre kirker sit kirkelam ; det har sit leje oppe på loftet. Det samme sagn om kirkeklokkerne, som, da de var støbte af kobber og bly (klokkestøberen tog jo sølvet), ved den første ringning med dem floj ud af tårnet og ud i en sø, har man også i Søllinge. Der var indtil for nogle år siden et kjær i byen (nu er det fyldt med...
Lyster, et fiskeredskab som en fork, men med flere grene (flæner), på grenene igjen holker. Glends, fiske med glends. En snor på en stage, på snoren er et jærn med en trekiøftet krog, på krogen en bid. På hver krog en holk (modhage). Ta&er, et fiskeredskab, den ene side er behængt med bly, den anden med kork. Hver af disse småstykker kork kaldes også...
En gammel husmandskone kom en dag ind til en gårdmand og klagede sig over, at det var så småt for hende. Endelig siger han: Du skulde give dig til at være klog kone, så skulde du se, du ej havde nødig at gå og tigge. Hun lagde sig rådet på sinde og kom efterhånden så godt ind i professionen, at hun blev helt berygtet. Så fik gårdmanden en byld i halsen...
Per Lind var glarmester og gjorde blyvinduer, og han havde en stor gla'rkiste at gå med og en blytrækker at vinde blyet op med til vinduerne. Kroen Hansen tog dyr af, og prisen var 4 skilling for en kat, 8 skilling for en hund og 1 skilling for en helmis, om end den var frøøsen. Sådan sagde de det efter ham. Krikkerne lå jo tit i de tider og frøs ihjel...
En kræmmer kom ind i et hus og bad om nattely. Den gamle kone gav ham også lov til at ligge på sengen, og der falder han i søvn og giver sig til at rudesove. Så tager hun hendes ildpande (o: fadet med gløder til at tænde pibe ved) og breder noget bly og hælder i hans hals. Dernæst mælder de det for folk, at han var kommen der og var død. Nogle år efter...
Pinde på Tolstrup var Først bissekræmmer og gik omkring og solgte kniplinger og alenkram. Så får han et trug at se der ude ved havet ved Bovbjærg, eller hvor det var, en kone brugte det til andetrug. Der var strandet et russisk skib, der havde det været på. Det var ellers bestemt til en døbefont og skulde have været sejlet over til England. Kræn Linde...
Her nord på så vidt a véd var det på Lerkenfeldt der blev en mand bojet til hovekjøren, men han kom ikke. Så varede det ikke længe, inden der kom bud, at han skulde møde på herregården. Det gjorde han også og kom ind til herren selv. Han modtog ham ikke nådigt og truede ham på livet. Nu var det en stor og stærk mand, og han siger, at herren kunde...
Min oldemoder, Sidsel Malene, måtte gjøre hove, endda hun havde kun en måned, til hun skulde gjøre barsel. Hun måtte gølve korn ned fra æ brede remme, og da hun var færdig, fik hun ikke en gang en stige at kravle ned på, men måtte ride ned på et læssetræ, der stod på skrå. og så måtte hun se at komme ned på jorden, som hun bedst kunde. Den lade var så...
Der går en hvid Jomfru på Engelsholm og ude i Dyrehaven ad den Sti, der går efter Møllen til. Hun ønskede sig, mens hun levede, at når hun måtte få den Del af Skoven, der er ved den ene Side af Vejen, som går igjennem den, og så det ene af Tårnene, så brød hun sig ikke om andet Himmerig. Så kom hun til at gå igjen. Der var en Bly tækker på Gården, de...
En Knippelskræmmer kom til en Gård her øster på og fik Lov til at ligge på Slagbænken om Natten. Så hældte Konen smæltet Bly i hans Ører, da han var falden i Søvn. Det blev ikke opdaget inden mange År efter, da Graveren skulde grave en Grav på Kirkegården. Han grov et Skelet op, og det fattede han Mistanke til, da han smed Hovedet op, for det raslede...
På slotspladsen, hvor det gamle slot i Kalundborg har ligget gik der en jomfru med en lygte om aftenen og søgte efter noget. Der er en stor brønd på torvet, og der gik bagersvendene hen og hentede vand om natten. Så var der én. der fik i sinde at skyde hende, og da han havde hørt, at det kunde ikke hjælpe at skyde med bly, så tog han en sølvknap og lagde...
En mand fra Nørby ved navn Hans Jeefsen kom meget sildig over den grønne plads, som ligger midt i Visby. Da han kom ved præstegårdens dige, så han nogen der komme haltende bag efter. Han siger: "God aften! vil I til Nørby, kan vi følges ad." Ikke så snart havde han sagt det, før skikkelsen med et hop sprang op på hans ryg og omslyngede ham med et par...
Den egentlige præstegård i Tåning skal have ligget imellem Jørgen Kristians og Kristen Madsens gårde i det, der kaldes den sondre krog. Der skal stå et stykke af stuehuset den dag i dag er. I det stykke hus kan a huske der i den nordre side har siddet en karm vinduer med så mange bitte små ruder ikke større end kortblade og indfattede i bly. Det vindue...
I Asminderød kirke, Grønholt sogn, findes et gjemmested af bly og en del forskjellige ben, rimeligvis af helgene, hvis navne er skrevne på pergament, af hvilke nogle endnu kan læses, som st. Peter, st. Dorothea. Fordum herskede der også den overtro hos frugtsommelige kvinder, at de kunde komme lettere over fødselen, når de kunde forskaffe sig nogle...
