En mand fra Nørby ved navn Hans Jeefsen kom meget sildig over den grønne plads, som ligger midt i Visby. Da han kom ved præstegårdens dige, så han nogen der komme haltende bag efter. Han siger: "God aften! vil I til Nørby, kan vi følges ad." Ikke så snart havde han sagt det, før skikkelsen med et hop sprang op på hans ryg og omslyngede ham med et par...
Hun bliver ikke gammel, hun bærer hendes ligkiste på hendes næse. Når årerne over næsen er meget tydelige. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00431
Kammerherre Sehested til Rydhave tog blyet af Rønbjærg kirke og lagde tegltag i stedet. Blyet brugte han hjemme på gården, der for en del har været blytækt. niels ottosen. rønbjærg.
da.etk.DS_03_0_00485
Ejeren af Grindsted kirke søgte om tilladelse til at tage blyet af kirken og lægge tegl på, og han gav til grund, at den havde læ for Lindeballe skov. Der er endda 2 mil fra Lindeballe til Grindsted. Frederik og Niels Horsbøl, Tderik.
da.etk.JAH_02_0_00057
Grindsted Kirke har været tækket med Bly, men det blev taget af og kom på et Skib, der gik under. Mads Holt, Påbøl. Grindsted S., Slavs H.
Omtrent 1770 brændte Hjortlund, og derefter blev den udflyttet. Der var sådan en hede, at blyet løb ned ad kirken, som om det haglede, og flæskbøsterne de sprang ud til æ brune bjærge. (De ligger her oster, hvor der nu er plantet.) h. a. wulff, hjortlund.
1785 kom blyet af vor kirke, og 1788 blev det solgt. Der var 70 skippund. En tømmermand fra Horsens tog det af og lagde tagsten på, og det gav herren de 40 skippund for. Så havde han altså 30 skippund i fortjeneste på det bytte. Blyet blev solgt ned til potteegnen (Sorring og der omkring), de vilde have det til glassering. Ejeren på Refstrup var den gang...
da.etk.JAH_02_0_00056
Sølv og Messing tog Hr. Essing, Kobber og Bly de satte deri. Så fløj den ud. Vesterborg S., Lollands Nørre H. Lærer L. Hansen, Vesterborg.
Manden lå på bænken og sov, og konen vilde gjærne være skilt ved ham. Så bredte hun noget bly og hældte i ham, så han døde. Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.
Vesterborg. _ . Sølv og Messing stjal Hr. Essing, Kobber og Bly kom heri. Sådan sang Klokken, og så fløj den op over Tårnet og ud i Søen. Peder Jakobsen Bonde, Vesterborg. Vesterborg S., Lollands Nørre H.
De gik karle og piger sammen til hove på Marselisborg, og mens min aldefader var med, var der en pige, som aldrig vilde med de andre, hun kunde aldrig blive færdig. Så løb der en hare for ved dem hele vejen frem og tilbage og løb og legte, og når de kom ned til gården, var pigen altid kommen og stod der nede/ De prøvede at skyde på den hare flere gange,...
De skal gå til kirken og tage et stykke bly af kirkevinduerne og have ved dem. Det skal der så læses noget over, og så lægger de det i deres pengepung. Så kan de give en daler ud hundrede gange om dagen, den kommer dog igjen. Den kaldes en vekseldaler, og Jens Smed i Hasseris havde sådan én. A så, han gav den ud tre gange i et værtshus, og han stod og...
Der var kortspil ved præstens nabo i Dalsgård, og den Slemme kom ind, kløerne stak ud af hans støvler. Der kom bud efter præsten, hr. Grøn. Han prak et hul med en synål i blyet og drev ham der ud. Nu turde de ikke mere have kortspil dér. Jens Tonnesen, Mosegård.
Der var et hestestade i stalden på Linderumgård, hvor ingen heste kunde være. Der var sådan et bitte blyvindue, og den ene rude deri var altid i stykker, og blyet var bojet tilbage, så en kunde se, der kom noget ud af det. Manden sagde, at de skulde nok få råd til det. Så drev de en pog så langt ned i jorden der i stadet og satte så en stor tyr derind og...
Præsten Sølling i Grindsted var en meget ugudelig mand. Han ejede kirken, og da den var blytækket, og han mente at kunne gjøre en god forretning dermed, lod han blyet tage af og solgte det. Det var i krigens tid, da vi havde brug for mange kugler, og blyet skulde netop bruges dertil. Først fragtedes det til Vejle, og derefter kom det i et skib og skulde...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
