Der var en Kone i Siggård, som var meget stræng af sig. Da hun så var død og blev begravet, og de havde fået hende vel i Jorden, så Naboerne, der gik og høstede på Marken, en vældig stor, sort Hund komme løbende forbi dem oppe fra Kirkegården, og idet den kom forbi, kunde de mærke Liglugt. Der stod nogle Tjenestefolk uden for Gården ved Porten, og de så,...
Anders Frandsens Fader var født i Nordskov og tjente der som Dreng. En Juleaften var han gået uden for Porten, da fo'r flere Hunde ham forbi på Vejen, og det så ud, som den blå Lue stod dem ud af Halsen. Det var Fynshovedmandens Hunde, men ham selv så Drengen ikke. A. C. Povlsen.
da.etk.DSnr_02_C_00031
Pastor Fjelstmp i Avlum sagde en gang: Dersom man slog en sten ind i helvede, så var man sikker på, den ramte en præst. Lærer Jensen, Øse.
Fanniker, Fanniker flok flok flok, han binder hans bows i en dork dork dork, han sejler i en drøwttrow. Hores af kohyrderne, når de i eftersommeren vogter deres kreaturer i engene ved åen, og de råber det efter Fannikerne. I ældre tider har de voksne vel heller ikke undladt at yde de forbisejlende den hyldest. Beboerne på den anden side af åen i Skadst...
Før udskiftningen havde hver gård i Jandrup og Hylderslev sit engmærke, som blev udgravet i de gården tilliggende engstykker. Klavs Jensens gård i Hylderslev havde til engmærke en gavlende med en fløj pæ. Det var en almindelig skik, at engmærket blev indhugget i ligstenene. H. M. Iversen.
da.etk.JAH_01_0_00087
I Amager Fiskerleje på Bornholm boede en Mand, som var forfærdelig til at bande og i det hele var en vild Karl. Til sidst druknede han ude på Havet. Man så ofte, at der kom en stor sort Hund og lagde Poterne op. på Vindueskarmen og keg ind til ham. Somme Tider sprang den også ind, nemlig når Vinduet stod åbent. Hans Makker fortalte, at når de var ude at...
Vor Nabo, en Gårdmand i Knudskirke, var Officer ved Bornholms Væbning og var tillige Officer hos de Underjordiske. Undertiden kunde han pludselig forsvinde. Når han gik og pløjede i Marken, kunde han binde Hestene ved Ploven og så være væk lige med ét. De stod da der, men han kom altid tilbage lige så pludselig, som han forsvandt. Min Bedstefader sad en...
I Krigens Tid 180714 stod der en Strandvagt udfor Sorthat, sådan kaldes en Odde, der går ud i Havet imellem Rønne og Hasle. Den stod på Bakken ude ved Havet, og det regnede og blæste og var et slemt Efterårsvejr. Derfor var han taget ind i sit Skilderhus, men som han nu stod der, var der noget, der råbte: »Skyd!« Han gik nu ud for at se, om det var...
Man må ikke spise den blå Ende af et Æg, ti da får man Koldfeber. Postbud Pedersen, Fredericia.
Ligesom Vandet rejser sig i Madum Sø, rykker det i Blåkilde, og rykker det i Søen, så rejser det sig i Kilden. Astrup S., Hindsted H. Sanne Marie Larsen, Store-Brondum.
Er der en blå Plet på ens Arm, er en fraværende af ens Slægt død. Han har derved taget Afsked med én. H. V. Rasmussen.
da.etk.DSnr_02_H_00067
Regn gå med grå Skyer, Sol, kom med blå Skyer I F. L. Grundtvig, Frederiksborg.
Per Jepsen i Tornbæk kom fra Melholt og vilde til Hov. Da så han inde i Skoven ved Starbæksdam en bitte Skabning med et Par blå Ben, der løb ved Dammen, men den havde ingen videre Krop. Anders Jensen, Skovlund, Hov.
På Tanderup boede en Mand, som havde en Datter, der blev Kjæreste med en af Karlene i Gården. Det kunde Manden jo ikke lide, og så blev hun sat ind i et mørkt Kammer. Men da hun ikke vilde give efter, blev hun der siddende, til hun døde. Den Mand ligger begravet i en Høj på Marken, og de siger, at den kan ikke lade sig pløje. Der har endog været tre...
Sybille har spået, at når Mandfolk bliver lige så blå som Akkelejer, og Kvindfolk lige så brogede som en Skade, så er det imod Verdens Ende. Mette Sofie Larsdatter, Bindslev.
Der gik en blå Jomfru på Bækmark. Så en Aften, Karlene sad og spilte Kjærestespil, var der en Karl, der ingen Kjæreste havde. Men så siger han: »Ja det er ingen Sag, a kan tage æ blå Jomfru.« Hun blev så sat på Spil, og han vandt hende også. Men hen på Aftenen, da de vilde gå ud og fodre Hestene, da kom den blå Jomfru, og hun op i Luften med ham og...
Udenfor Mejlby i Linde Sogn er en Dam, som kaldes Snaksdam, og fra den løber en Rende, som kaldes Frørende. Der tjente en Pige inde i Mejlby, og hun blev frugtsommelig og fødte i Dølgsmål. Så gik hun ned og druknede Barnet i Renden. Men da hun havde gjort det, så fortrød hun det, og så gik hun og tæredes hen af Sorg og døde til sidst. Hver Nat siden...
Tæt vest for Esrum ligger et Skovløberhus, kaldet Blå-Port. Her boede i sin Tid en gammel Skovløber, som hed Andreas Hegnsmand. Han fortalte, at han ved Nattetider havde hørt Klage og Jammer fra Tingbakken, som findes lige norden for. Navnet Tingbakken er almindelig kjendt endnu, og der blev forhen holdt Ting. Her skal i gamle Dage være bleven pisket...
Det var et År om Fastelavn, der kom et Lys og glittede ind ad det vestre Vindue, som der var Ildebrand. A lå og sov. Så siger min Kone: »Hvad er det?« »I, hvad er da det?« for det blev så meget lyst her inde. Så vågner a og siger: »Hvad for noget?« Men så rejser det af over i Kringgården her ved Huset, og da var det ikke andet end en blå Lue. Så siger...
En Mand i Nørre-Øgse havde et Par Nisser på Gården, og så havde han også et Par pæne blå grå Øg. En Aften havde Nisserne hørt, at Manden vilde til Marked næste Dag og have dem solgt, og det kunde de ikke lide. Da Manden så kommer op om Morgenen, er Øgene væk, og han kunde ikke finde dem. De kom ikke til Marked den Dag. Endelig fandt de dem. Nisserne...
