Man må ikke spise den blå Ende af et Æg, ti da får man Koldfeber. Postbud Pedersen, Fredericia.
Anders Frandsens Fader var født i Nordskov og tjente der som Dreng. En Juleaften var han gået uden for Porten, da fo'r flere Hunde ham forbi på Vejen, og det så ud, som den blå Lue stod dem ud af Halsen. Det var Fynshovedmandens Hunde, men ham selv så Drengen ikke. A. C. Povlsen.
da.etk.DSnr_02_C_00031
Ligesom Vandet rejser sig i Madum Sø, rykker det i Blåkilde, og rykker det i Søen, så rejser det sig i Kilden. Astrup S., Hindsted H. Sanne Marie Larsen, Store-Brondum.
Er der en blå Plet på ens Arm, er en fraværende af ens Slægt død. Han har derved taget Afsked med én. H. V. Rasmussen.
da.etk.DSnr_02_H_00067
Regn gå med grå Skyer, Sol, kom med blå Skyer I F. L. Grundtvig, Frederiksborg.
Per Jepsen i Tornbæk kom fra Melholt og vilde til Hov. Da så han inde i Skoven ved Starbæksdam en bitte Skabning med et Par blå Ben, der løb ved Dammen, men den havde ingen videre Krop. Anders Jensen, Skovlund, Hov.
På Tanderup boede en Mand, som havde en Datter, der blev Kjæreste med en af Karlene i Gården. Det kunde Manden jo ikke lide, og så blev hun sat ind i et mørkt Kammer. Men da hun ikke vilde give efter, blev hun der siddende, til hun døde. Den Mand ligger begravet i en Høj på Marken, og de siger, at den kan ikke lade sig pløje. Der har endog været tre...
Sybille har spået, at når Mandfolk bliver lige så blå som Akkelejer, og Kvindfolk lige så brogede som en Skade, så er det imod Verdens Ende. Mette Sofie Larsdatter, Bindslev.
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk di Vork Tyrke, og byen kaldtes Det lille Tyrki. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
da.etk.JAT_03_0_01837
Når en grunkål har hvide blade, vil det drive: æ ku å æ kloww eller: æ kuen å æ stowtt. Postb. P., Fredericia.
Når døren springer op af sig selv, vil der snart komme bud om dødsfald eller også kjærkomne fremmede. Postbud Pedersen, Fredericia.
Ja, kan du ikke kjende mig, så lever a ikke længe. Når forandringen er så stor, at mennesket er ukjendeligt, da menes, at det er døden. Postb. Pedersen, Fred.
At drømme om æbler, blomster o. s. v. om vinteren, når der intet er af sådant, betyder, at der snart vil du en i familien. Postbud Pedersen, Frederieia.
Når en kone har holdt sin kirkegang, skal hun, når hun kommer hjem, lægge hendes handsker i vuggen, så vil barnet ikke segle (0: sagle). Postbud P. Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00911
Inden en kone har holdt sin kirkegang, må hun ikke gå under anden mands tag eller tværs over en vej. Hvis det er en pige, så vil den blive lokket. Postb. P. Pedersen, Fred.
da.etk.JAT_03_0_00902
Dersom man bærer vuggen med barnet i baglænds eller vugger med den tomme vugge eller rokker med den, bliver barnet arrigt. J. M., Postb. Pedersen.
da.etk.JAT_03_0_00778
