118 datasets found
Danish Keywords: blank Place of Narration: Gjøttrup Himmerland
Mens a var Dreng, drømte min Moder, at a faldt i Østeråen (Binderup Å) og druknede. A gik jo om Dagen der i Nærheden og var Hjorde. Men så blev a forbøjen at gå dertil og holdt mig også derfra i flere Dage. Den første Dag a senere kom til Åen, faldt a ligevel deri, idet a stod og plukkede Siv. Der var et dybt Sted med flere Alen Vand, men a var dog så...
da.etk.DSnr_02_J_00329
A havde en Moster i en Gård i Grydsled, og hun lå og var syg. Vi var nu nogle Knægte og gik i Skole, og da vi kommer hjem om Eftermiddagen, var min Moder gået ned til vor Nabos med Barselmad, og hun havde et hvidt Klæde over Hovedet. Idet vi nu er komne ind, ser min Søster ud ad Vinduet, og så siger hun: »Nu kommer Moder tilbage igjen.« Den kommer ind i...
da.etk.DSnr_02_H_00188
Ved Stapelholm i Sydslesvig red min Fader og en anden Mand hen ad Landevejen. Da de kom til et bestemt Sted, siger Manden: »Her vil vist nok ske noget en Gang, for a er for kort Tid siden kommen her forbi en Aften, og da kunde a ikke få min Hest frem, skjont a tumlede meget med den.« Ikke ret længe efter væltede en Mand på Vejen med et Læs Korn og kom...
da.etk.DSnr_02_H_00103
Når man kyller en glød i enden af en heks, så kan den ingen skade gjøre. Der var en kone i Skivum, der gjorde det ved en mand, en husmand i nærheden. Da a kom ind lige bag efter, viste hun mig, hvorledes hun havde haft gløden lagt til rede. Haus Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
da.etk.DS_07_0_00876
Begen havde gjærne det råd, at de skulde slagte en sort høue og koge suppe på. En gaug sloges han med Panden i Havbro, favnede om ham og bar ham ud, men han pustede også stærkt ved det. Hans Tyrrestrup, Gjøtrup.
Et selskab kom til Marienborg ovre på Møen og var der om natten. To og to fik et værelse. Det ene par så en ung dame komme skridende gjennem værelset og vridende sine hænder, medens de andre to havde set en grøn jæger med kårde ved siden. De kom næste dag til at undersøge, om der ikke var noget, og fandt da en hemmelig gang fra gården ud til klinten, og...
i mit hjem, Tyrrestrup ved Nibe, der nu er to store bøndergårde, men i gamle dage har været en herregård, boede en herremand, som ikke stod sig rigtig godt med bønderne, og han skal have narret dem slemt med tienderne. Til visse tider kommer han kjørende med kusk og tjener og fire for og dumstrer i stuerne, og går omsider op på loftet og måler korn op,...
I en gård i Nørholm var det ikke rigtig fat. Man vidste ikke, hvad det var, men noget galt må der jo en gang være foregået der. Når de lå i sengene, kom der en mand og satte sig ved bordenden og skrev i en stor bog. Han kunde forsvinde igjen, uden at de blev kloge på, hvor han blev af. Straks efter målte de korn op på loftet, og man hørte, de kylte...
da.etk.DS_05_0_01657
Min moders moder fortalte : I Uslev (o: Vokslev) der uddøde folkene så nær som et spædt barn. Så var der en hund, der i samme tid havde hvalpe, og den ammede barnet op. Deraf blev byen igjen forfrisket med folk. Hans Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
da.etk.DS_04_0_01725
Dæ pløww en man hænn we Roestrop høww, å da han kam te ænen o ageren, da lå dær e owwnswærk å war i støÆrer. Så wa di we å båg hjæmm, å så troww han, de wa djæt \t owwnswærk, å så håd han no scem i hans lomm å slåw e sawel mæ. Så pløwe han jo ijæn en ommgåwg, å dæn gå?2g han kam te ænen ijæn, så lå dær en skållkåg. Så wist han et, hwa han sku gjør we...
da.etk.DS_01_0_00423
En mand fra Djørup var i Ålborg. På hjemvejen kom han forbi Viihøje imellem Sønderholm og Binderup. Da råber én, at han skulde hilse Ati, te Wati var død. Da han kom hjem, var konen ude i kjøkkenet, og døren stod åben til stuen. Så fortæller han det, og da springer der en bitte mand ud fra askekrogen og siger: "A, er Wati død!" og han løber ud, te asken...
Imellem Borup og Lundby er der nogle høje, der kaldes Borup høje, og dem er det ikke så redelig ved. A kom fra marked i Han herred, og havde en hest bag efter vognen. Da hører a, som et meget let kjoretøj kommer bag efter, og vil så holde til siden. Hesten snorkede, og en pige, der sad ved mig, griber om mig og siger: "Æ ,Herre Gud!" Det kom så forbi,...
da.etk.DS_01_0_00069
Hvis Vincenti dag (22. januar) er blank, bliver vinhøsten god. Th. J.
da.etk.JAT_01_0_00569
Kr det en blank Mikkels dag, sa bliver det et langt islæg. I ar var det mørkt den dag, og så sagde en fisker til mig, at det kunde ske, fjorden blev lagt i vinter, men vi tik ikke nogen nytte af den.
da.etk.JAT_01_0_00796
Der ligger en lille Høj tæt ved Skjååldhøj mellem Lundgård og Kjærgård. Der kom min Fader forbi en Aften og så, at den var blank over det hele, som om den var overdækket af Sølv. Da han siden fortalte det, sagde de til ham: »Hvorfor smed du ikke din Kniv hen på den?« Mette Marie Andersdatter, Lundgård Mark.
da.etk.DSnr_01_0_00459
Der boede en ridder Ranke i Ràrup, som red mellem dette og Blanke, da ban bavde ejendomme på begge steder, og der er endnu en plet, som efter ham kaldes Rankehøj. M. Melbye.
da.etk.DS_04_0_00489
I Blanke i Roerslev sogn boede ridder Ranke, og han ligger begravet i gårdmand Povl Andersens have der i byen, hvor hans høj Rankehøj indtil for få år siden har stået, men nu er den bortført. Ridder Ranke havde også ejendomme i Båring; nord for byen i gårdmand Jørgen Jørgenseus mark er der nogle agre, som kaldes Ranke agre, og her har ridder Ranke tøjret...
da.etk.DS_04_0_00011
Vinkel sø er nu tør, men min bedstemoder kunde huske, at det var blank vand helt over til Vesterbygårde. Gamle Hans Kristian skjød gjedder så store, at han kunde snart ikke bære dem hjem. De fangede også en ål så lang, at da de hængte den ved pandetræet i deres skorsten, så nåede halen til jorden. lars jensen, vinkel.
da.etk.DS_03_0_01713
En kone i Åsted, hvis fader var snedker, sad en aften inde i vævilden og så da et blankt skjær henne for vogohusdoren. Hendes fader dode knaphændig og kom til at ligge lig i vognhuset, Jebjærg hojskole.
da.etk.DS_02_J_00128
Folk her omkring var både bange for, at eliefolk og hyldefolk skulde komme og overse dem. Hyldefolkene var helt blanke at se til, men ellefolkeue var mere dunkle, og de var hule bagtil. Lærer K. N. Stegger, Lystrup.
da.etk.DS_02_A_00031