Vorherre og st. Peder vandrede omkring og kom til et sted, hvor en kone var i barnsnød og kunde ikke blive forløst. Der var nu sådan en elendighed. Så siger st. Peder: «A, forløs bend', forløs hend> Nej, det kunde han ikke. «Gå ud, st. Peder, og se efter, hvad tegn der er på himlen.» Ja, der var en økse. Så kunde han ikke forløse hende endnu. Hun klager...
I Funder ved Silkeborg boede en gang en jordemoder, hvis navn var Gjertrud Ruds. En gang kom der bud til hende fra en mand, der hed Anders Borring, om hun vilde forløse hans kone. Jordemoderen gik straks, men på vejen mødte hun en stor skruptusse, der sagde, hun var en bjærgmandskone, og tillige bad hende, om hun vilde forløse hende, når tiden kom,...
Ilav de gjorde hove, var en karl kommen noget tidlig te'n, og han kom også i tanker om, at det var for tidlig. Da det var godt vejr, lagde han sig ned ved siden at en høj og vilde tage en søvn, men da han blev vågen, havde de båret ham ind i højen, og han var i den prægtigste sal, hvor der funklede alle steder, og der var damer, der spillede den...
En aften for mange år siden red en mand fra Aggersborg, der havde været af by, hjem efter. Det var en dejlig måneskinsaften; så ser han, da han kom forbi en høj, at der lå sådan nogle pæne blanke sten på højen og lyste i måneskinnet. Pludselig kommer han i tanker om, at når han kom hjem, vilde hans børn spørge, om han ikke havde en ting "skjønt" til dem;...
Imellem Egtved og Bogvad ligger en mægtig bakke, som kaldes Skarbjcerg, .'der skal bjærgfolkene nok haft deres tilhold. Efter folks sigende har man før set dem dandse omkring højen i måneklare nætter. En kone i Bogvad fortæller efter sin bedstemoder, at mens hun ejede gården, var der en gang lobet et par kalve bort for hende. Hun blev ved at lede efter...
En økse må ikke ligge på bordet, da det betyder noget ondt, derfor hedder det: »Man skal før tage øksen af bordet end barnet af ilden.« J. M. E. T. K. T. Kr. Knud A., Nørbeg. Vinkel.
Det første dampskib, der sejlede her i Limfjorden, blev ført af kapitain Søren Tonnesen fra Løgstør. Han havde lovet at løbe derind, men der blæste en sydoststorm den dag, så han kunde ikke løbe ind. Han gjorde hans tur lige fra Tisted til Ålborg. Baden han sejlede af, havde han skrevet til Viborg folk, og de var her i svære mængde og ventede på at se...
En anden måde at gifte på ved kartegilder, var sådan. En ældre kone begynder at fremsige: "Et skib kom sejlende fra Holland med meloner og citroner og tre unge vakre personer. Den første, jeg sidst så, han havde en rød lue på og skurede træsko, den anden, jeg sidst så, havde en grønstribet vest på, og den tredje, jeg sidst så, havde en kjole med blanke...
Mens jeg var en Dreng på en 9 År, fik jeg en Aften i Høstens Tid Lov til at kjøre et Læs Korn hjem, og jeg gik altså ved den venstre Side af Læsset. Lige med et ser jeg noget blankt komme skridende frem imod mig ved den højre Side af Vejen. Det var firkantet og af Figur som en Portlåge, og så skinnede den som Sølv, men tværs over Lågen var der ligesom en...
Her vesten for min Faders Gård i Gjellerup Kirkeby har været et stærkt Kildevæld, og der var en hel Dam ved dens Udløb. Vandet deri var så blankt som Sølv. Vældet frøs aldrig om Vinteren. Omkring Dammen var der Tørvejord, og jeg har gravet Klyne der, 4 Tørv tyk var der. Gamle Folk fortalte, at de kunde høre Vandet klukke i Gjellerup Bakke. Nu er Væld og...
Der hvor Dallerup Sø er, har ligget en meget stor Gård, hele Dallerup By har hørt under den. De havde, to ugudelige Sønner, og så en Dag, mens de gamle var fra By, fik de en Griseso bunden og lagt ind i Sengen og et Stykke Tøj hyld over sit Ansigt og endelig Bud efter Præsten, at deres Moder var så syg, om han ikke vilde komme og berette hende. Han kom...
En Karl og en Pige havde forsvoret sig til hinanden. Så blev han indkaldt, kom i Krig og måtte med langt bort i fremmed Land og store Slag. Pigen blev imens ved at tjene på samme Gård, hvor de var bleven kjendte. Han skrev ikke, og i lang Tid havde hun ikke hort noget fra ham. Så en Aften, de sidder inde i Stuen, hører de et stærkt Bulder på Porten og...
Siden Høgholt mollc blev solgt fra gården, kom mollcren og hans naboer i stor strid. Herremanden vilde hævne sig ved at få molledammen til at bryde ud. Hertil kjøbte han for en rigsdaler kvægsølv, som han hældte ud i vandet. Nu blev det forst så hvidt og blankt som cl spejl, men derefter blev det så galt som "Væjstcrhav", gjenncmbrod dæmningen og lob ud...
I Vilstrup var en mand, der hed Nis Gotfredsen, han lever endnu og er ansat ved banen. Han tjente på Vilstrupgård, men hans forældre boede i Vilstrup. Så en aften havde han da været hjemme og skulde sent af sted til hans plads igjen. Han går for nemheds skyld ad den forte, der kaldes Langrogels forte. Da han var gået et stykke, ser han et lys foran sig,...
Kristen Jensen var ude at fare, og kom hjem ved Mikkelmus. Han var henne at besøge mig om efteråret, da han kom hjem, for vi var gode venner. Så siger æ til ham: <Du skulde blive hjemme ligesom mig.» «Nej, æ kan ikke,» siger han, «for min kone tyk ker ikke om det, æ skal hen at fortjene noget, siger hun.» Så rejste han også og kom aldrig tilbage,...
Der var en død mand, der red med sin kjæreste men hun var levende og sad hos ham på hesten. Så siger han: »Månen skinner blank, og den døde mand rider rank, æ du et ræd, lille Maren!» Hun svarede: «Nej, hverken er a ræd, heller ikke har a været ræd, hvi skulde a så være ræd for dig.» Det spørgsmål gav han hende tre gange i alt, og hun kom hver gang med...
En karl og en pige forlovede sig en gang. Karlen rejste imidlertid til udlandet, efter først at have lovet sin kjæreste at hente hende på en bestemt dag. Han døde inden den forløbne tid, men hun vidste intet der om. Endelig, da dagen oprandt, kom han også ridende, og hun fulgte glad med. Hun sad foran på hesten, og han bagved, og nu gik det i skarpt trav...
En gård her oppe i Bislev hedder Iylsogård, og derved er et kjær, hvor der har været en sø, som nu for resten er tilgroet. Men i min ungdom, da jeg gik og rev der ude, var det endnu en sø. Her fortælles, at der har ligget en »gård, som er sukken, og når det var blankt solskin, og de lagde dem ned ved siden af søen, sagde de, at de kunde se skorstenene...
Der boede en gammel ma nd oppe på Egtved mark mellem Egtved og Fuglsang, han hed Mads Jysk, og han havde en hest, han kaldte Pojek, og hans kone kaldte han Stolt-Karen Møllers. De to havde denher gamle nationaldragt at gå i. Hun havde rødt skjort og lyseblåt livstykke uden ærmer og et klæde om halsen, der var stukken ind under det for neden; han havde...
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
