I en kro vilde de selv brygge øllet, de solgte, og så skulde manden hjælpe konen, for hun var ikke rigtig inde på brygningen. Så bryggede de 3 tønder øl på en skjæppe halmhakkelse, og de tog det i 3 hold. Det første hold kaldtes rosendol og det andet mellembier og det tredje blankedenææs. Så kom en håndværkssvend ind og forlangte et glas. Da konen havde...
I Møborg var ved 1790 ikke uden én stueklokke og to jærnkakkelovne og ét par beslagne hjul. Det kunde min moder huske, for hun var født 1780. Yed 1800 var der ikke en dragkiste i Møborg. Min moder fik den første^ Den blev malet 1803 af en soldat, der var rømt fra Ålborg regiment, og han forstod sine sager, for malingen var så god, at den var lige så...
Æ daww æ lanng, å æ træskor æ tånng, æ målldtirrer æ fo, å æ mælldmarrer æ smo, æ flæsk å æ kjød hænger høt i æ råånd, æ wåst å æ smør gor tendele te håand, æ tåsk gor i den blanke haw, hwilling dem for vi engen aw. æ mjælk de gor hen i kander å kruus. honger å suldt ær hær i huus, tejle åp å silde i sæng, gi skam skuld tejen hær længer få dræng, a skal...
I Sjøllund imellem Kolding og Ribe var der et Sted, hvor der kom et Par Karle ind og forlangte at få en stor Kiste til at stå i nogle Dage. De bad så mindelig om, at den måtte blive bevaret godt. Det lovede Folkene, og Kisten blev sat op i deres Storstue. Da de fremmede var gået, gik de ind og fik Kisten op, for de var jo nysgjerrige, og så fandt de i...
Der var to Gårdmænd i Vandtore, som hver havde en Nisse, og Gårdene lå på hver sin Side af Søen. Så var Nissen i den ene Gård bleven vred på den Mand, han boede hos, og vilde gjøre ham Fortræd, og han tog da et Knippe Ærtefoder og vilde bære over til den anden. Han slæbte så af med det og vilde gå over Isen, men Folkene fik ham at se og vilde hindre det,...
Fra Næsbyhoved-Broby går i Nordvest en mindre Landevej over Stauis Å efter Korup. Ved den Vej ikke langt fra Broby lå indtil for 30 År siden en meget stor Høj, der kaldtes Blankelunds Hoj. En Gang skulde en Pige fra Broby en Juleaften gå om ved Højen og ud på Marken for at se efter noget Kvæg, og når hun så kom hjem igjen, måtte hun gå til Julelav, men...
Ude i Limfjorden mellem Ty og Mors ligger en lille Holm, der kaldes Lindholm og hører til Boddum Sogn. I gamle Dage skal der have boet en Ellekone, som ejede to røde Køer. De gik på Boddumboernes Græsgange om Natten, og skjøndt Folk ikke mærkede til, at de gjorde nogen Skade, kunde de alligevel ikke tåle det, og blev så enige om at følges ad hen til den...
Synes en karl godt orn tre piger og ikke kau blive enig med sig selv om, hvem han vil have, skal han klippe tre lige store sedler og skrive de tre pigers navne derpå, én på hver. Dernæst klipper han en fjerde seddel og skriver intet på. Alle sedlerne lægges under hans hovedpude om aftenen, og om morgenen, så snart han våguer, griber han én af sedlerne og...
Der er en odde i Mos sø over imod Dørup land, og den vokser stadig. Når den kommer så langt over, at de kan træde i land på den modsatte side uden at vade, så skal verden forgå. Lidt ti! sydost for spidsen, altså ikke lige ud for den, er der imod forandring i vejret sådan susen og brusen i vandet. Søen kan andre steder stå så blank som et spejl, men på...
da.etk.DS_03_0_01885
En pålidelig person har fortalt mig følgende: Jeg kom hjem fra en naboby. Bedst som jeg går, hører jeg en knirken af vogne og kikker da rundt omkring, men der var ingen vogne at se. Lyden nærmede sig helt sindig, men jeg gik ufortrøden fremad, og pludselig hører jeg så ligesom baneklokkerne klinge, og i det samme ruslsr vogn efter vogn forbi. Jeg kunde...
Vi havde en tærsker på Testrup i Kairup sogn, han kunde se noget. Han sad en aften ude på møddingen. «Jakob!» råber han i det samme ind i stalden til mig, hvor a gik og fodrede. «Hvad er det, kan du ikke blive forløst, skal a hente kniven? «Jakob, du får fremmede. «Ja, hvem fremmede skal a vel have ud på aftenen,» siger a, «vi skal jo i vor seng. ...
En pige og en karl havde forsvoret sig til hinanden (o : lovet at møde hinanden, enten levende eller døde). Så døde karlen, og han kommer ridende om natten, det var måneskin, og tager pigen med sig, der går ved siden af hesten. Så siger han: tSe. månen skinner blank, dødmand rider rank, frygter du ej, mit hjærte?> (eller: Bliver du ikke bange, min...
Et sted i Jylland var en gang et par forlovede, og kort for den tid, da deres bryllup var bestemt, døde karlen. Pigen gik nu og sorgede meget over ham. . Hun tjente hos en degn, som boede lidt uden for byen tæt ved kirken, og en aften hun havde været et ærende i byen og gik hjem igjen, så hun en rytter, der kom ridende imod hende, på vejen fra...
Vorherre og st. Peder vandrede omkring og kom til et sted, hvor en kone var i barnsnød og kunde ikke blive forløst. Der var nu sådan en elendighed. Så siger st. Peder: «A, forløs bend', forløs hend> Nej, det kunde han ikke. «Gå ud, st. Peder, og se efter, hvad tegn der er på himlen.» Ja, der var en økse. Så kunde han ikke forløse hende endnu. Hun klager...
I Funder ved Silkeborg boede en gang en jordemoder, hvis navn var Gjertrud Ruds. En gang kom der bud til hende fra en mand, der hed Anders Borring, om hun vilde forløse hans kone. Jordemoderen gik straks, men på vejen mødte hun en stor skruptusse, der sagde, hun var en bjærgmandskone, og tillige bad hende, om hun vilde forløse hende, når tiden kom,...
Ilav de gjorde hove, var en karl kommen noget tidlig te'n, og han kom også i tanker om, at det var for tidlig. Da det var godt vejr, lagde han sig ned ved siden at en høj og vilde tage en søvn, men da han blev vågen, havde de båret ham ind i højen, og han var i den prægtigste sal, hvor der funklede alle steder, og der var damer, der spillede den...
En aften for mange år siden red en mand fra Aggersborg, der havde været af by, hjem efter. Det var en dejlig måneskinsaften; så ser han, da han kom forbi en høj, at der lå sådan nogle pæne blanke sten på højen og lyste i måneskinnet. Pludselig kommer han i tanker om, at når han kom hjem, vilde hans børn spørge, om han ikke havde en ting "skjønt" til dem;...
Imellem Egtved og Bogvad ligger en mægtig bakke, som kaldes Skarbjcerg, .'der skal bjærgfolkene nok haft deres tilhold. Efter folks sigende har man før set dem dandse omkring højen i måneklare nætter. En kone i Bogvad fortæller efter sin bedstemoder, at mens hun ejede gården, var der en gang lobet et par kalve bort for hende. Hun blev ved at lede efter...
Det første dampskib, der sejlede her i Limfjorden, blev ført af kapitain Søren Tonnesen fra Løgstør. Han havde lovet at løbe derind, men der blæste en sydoststorm den dag, så han kunde ikke løbe ind. Han gjorde hans tur lige fra Tisted til Ålborg. Baden han sejlede af, havde han skrevet til Viborg folk, og de var her i svære mængde og ventede på at se...
En anden måde at gifte på ved kartegilder, var sådan. En ældre kone begynder at fremsige: "Et skib kom sejlende fra Holland med meloner og citroner og tre unge vakre personer. Den første, jeg sidst så, han havde en rød lue på og skurede træsko, den anden, jeg sidst så, havde en grønstribet vest på, og den tredje, jeg sidst så, havde en kjole med blanke...
