Er del flade, tynde ben i en launnebov eller et gæsebryst blankt og gjeiawmogtigt, bliver den påfølgende vinter mild. og omvendt. 460 og 461. Thomas J.
Tordenen slog ned i Povl Simonsens Gård i Vium og brændte den af. Det passerede om Sommeren, men Vinteren før havde a set det. Det så' ud som blank Ild, men var mørkladent, og a kunde nok skjønne, det var Varsel. Men a har set sådant Lys så tit. Maren Primdal, Navtrup.
A står en Aften ved Kakkelovnen og snakker med Børnene. Lige med ét blev der så blankt uden for Vinduerne, ret te det blamrede. Børnene så' hen til mig og var rædde, men så med det samme var det væk. I den østre Ende af vort Hus var der Lejefolk, og de havde et lille Barn, der døde et halvt Års Tid efter. Der var så megen Sne på, at de kunde ikke gå lige...
Min Aldefader grav i de Høje, vi har lige her norden for. Så grav han så mange Tusser op, og de var blanke. Men eftersom han smed dem op, så blev de henne. Det er nu ikke Løgn. Så kom han til nogle Ben, og da tykte han, der var ligesom noget, der klagede sig, og så vilde han ikke blive ved at grave længere. Thomas Andbæk, Lem.
Bjærgmanden red ud i Fjorden og vandede hans Hest, de gamle Fiskere så det tit. Der var Sølvsko under den, og så havde han også Sølvbidsel på den. Når Solen skinnede, var det så blankt og glimrede så stærkt. Ane Dorotea Pedersdatter, Lundø.
Når man tvivler om, at mælken skal tages fra en ko, skal man lægge et stykke blankt messing i spanden og malke på, så kan mælken ikke tages. Mors.
Der fortælles, at Ridder Ranke bortførte en Jomfru fra Blankeborg, som lå, hvor nu Blankegården er. Han red med hende ad den gamle Landevej fra Middelfart ad Bogense, og der er endnu et Sted nord for Båring, netop hvor Landevejen har gået, der kaldes Ranke-Led. Der var vel Skov den Gang, som Vejen gik igjennem. Han skal ligge begravet i en Have, der...
»Månen skinner blank, den døde rider rank, og Kjæresten min sørger ikke.« Nik. Christensen. Vendsyssel.
En guldsmed i Hobro havde nogle guldsager, som han ikke kunde holde blank, og det raistroveues for ham. Så lagde han en bitte seddel ved det, og det hjalp. Der var nemlig en gammel kone inde ved ham somme tider, som han ikke havde haft ond tro til fur, men nu fik han det. Kristen Spillemand, Farsø.
I Snorsang ved Bro mølle havde manden en aften, han var gået l'ra by, set en Osterbomand ploje på Hesselholdt mark, han havde blanke knapper ned ad kjolen, af dem, de kaldte Osterbo-trojer. Så sagde han til nogle andre, at han vilde vædde med dem, at den gård gik aldrig til tredje led. Det kom også til at passe, både mand og kone dode, og sonnen fik...
På Engesvang skolemark har ligget en stor gård, der havde vel en 600 tønder land, og den var tommerhugget over det hele og med vendrede vægge. Da de gamle så døde, fik begge sønnerne garden, men de brændte Pårup og Harbolunde hede og Engesvang hede af, og så rømte de om natten ned til Hamborg. Den ene kom senere hjem og fortalte, hvor de var, og så...
En Mand havde slået én ihjel nede ved Havet og begravet ham i en Sandbakke. Så kjører han op i Mosen efter et Læs Tørv og vælter og kommer af med Livet. Efter den Tid gik der i mange År en Gj enganger henne på Knopperne. En Aften gik en gammel Mand, som hed Kristen Brun, i Møde med denher Skikkelse; den gik med store glindsende Øjne og havde en Frakke på...
Ved Indgangen til Byen Nordskov har været en Kobberport, og i daglig Tale forekommer endnu tit det Udtryk, at de har deres Kobberport ude, og ved højtidelige Lejligheder siges: »Nu har de fået Kobberporten ud i Dag«. Når man kommer der oppe fra, kan man få det Spørgsmål: »Nå, var Kobberporten hængt ud i Dag? var den pudset blank?« Den er nemlig kun...
Marri sidder o Stett, hon både knytter å flætter, hon sæjer: »Gid Vejr vil linn, å Sowl vil skinn, blank op i æ Sky, gi Hjårre æ Ly.« Maler W. Kyhn. Ved Vejle Fjord.
Tvende Kjærester satte hinanden Stævne en Aften. Pigen var først på Stedet, og så kom Kjæresten ridende. Han sad strunk i Sadlen og sagde: »Månen skinner blank, død Mand rider rank, frygter derfor ikke, mit Hjærte.« eller: »Æ do et ræj, Karen?« Hun svarede nej. Han blev ved at ride, og hun fulgte ham op på Kirkegården. Så blev hun bange og løb sin Vej....
Der fandtes forhen en Gravhøj i en af Haverne i Blanke. Ejeren lod den sløjfe og anvendte Jorden som Fyld i en ny Kostald, men det var derefter ikke muligt at holde Kreaturerne bundne der om Natten. Lavrids Larsen, Østergård, Blanke.
Min Gamle-Fader Kristen Hansen Smed tjente Søren Klavsen i Hindskjær om Høst, og der ligger en Høj, der hedder Skjellebjærg Høj omtrent 100 Alen syd for Gården. Det var en Middag, de gik ud fra Onden, da så de en bitte Mand med en rød Lue på og komme ud fra den Høj med to røde Køer og trække ned til et Kjær tæt vest for Gården og så trække tilbage til...
Eller. Man tager et blankt som, med hvis spids man berører den syge tand og der efter slår det i en dør. Ved det første slag siger man sagte: »I G. F.s navn.« Derpå det spørgsmål: »Har du tandpine mere?« Ved det andet slag: »I navn o. s. v.«, og samme spørgsmål. Ved tredje slag ligeså. Pinen forsvinder på øjeblikket. Th. J.
Der går en bindkone ved Tingvad i Gadbjærg. Peder Mathisen i Rostrup fortæller for pålideligt, at i hans drengetid, når de satte køer eller heste der om natten, så var de al tid løse om morgenen. Sidste vinter kom en lærer gående op ad vejen, og den tid var der megen sne på. Så ser han noget, der skrider ned imod ham, og han kunde ikke se andet end et...
Et sted ved Rold skov havde en rakker hængt sig, og så blev han begravet i et markskjel. Mens han var levende, gik han al tid med nogle store metalknapper i klæderne. En aften gik nogle folk (en flok rakkere) forbi hans grav. Så siger den ene: "Kom du her op, Mikkel, og lad os få nogle blanke knapper af din trøje, dem har du ikke nogen brug for." Så...
