Et Christelig Brev Som er modtaget af en Mand Folderis, denne Mand hafte Talt 3 Gange med den Guds Engel, første og Anden Gange var han som en Mand i Brune Klæder og havde en sort Hue på Hovedet, dette fortælt er Just til Præsten og hans Datter, hvilken Svarede Just at dette havde været et Spøgelse. Da kom han Bevebnet 3die Gang og sagde, han var en Guds...
En Gang havde Jens Bærteisen i Hvedde i Assing set et bitte blåt Lys i Hakkelsehuset. Han var nu så ræd for, at der skulde komme én galt af Sted der ved Hakkelsekniven, men det blev lige godt ikke andet end en Høne, der mist Hovedet der. Thomas Pedersen, Gullestrup.
da.etk.DSnr_02_J_00373
I mit Hjem kjøbte vi en Gang et Øg af Dippels-Jorgen i Bovet, Gjærum Sogn. Han påstod, at det var i Fole, det kunde han se, og det skulde være et blåt Mårføl. Jørgen var nemlig synsk, og det kom til at passe godt nok for ham. blåt: blåskimlet. Maren Pedersdatter, Kvissel.
Der er en Høj nordvest for Hjerk Kirke, tæt ved Byen og lige ind til Præstens Mark. Den kaldes Davshoj. Den Gang de Bjærgfolk der skulde flytte, da så man, der kom et blåt Lagen fra Højen; der var 4 Hjørner på det, og 5 Fingre synt på hvert Hjørne. Hvorhen de så rejste, det er der ingen, der véd. Maren Primdal, Navtrup.
Man fortæller, at en Mand i Sarup i Kvægpestens Tid bandt Hovedet på Kreaturerne op til Loftet i længere Tid for ikke at smittes af Foderet. Når Pesten kom til en Egn, kom den svævende i Form af et blåt Forklæde. Opt. af Peter J. Petersen, Sarup v. Tandslet, 1904. Lysabild S , Sønderborg A.
Om min Oldefader fortælles, at han så' Liglys for sig selv nogle få Aftener, før han døde. Han havde været oppe og skulde hen i Sengen igjen, og han kunde jo ikke selv gå, så de støttede ham sådan. Da han nu var kommen i Sengen, satte han sig op i den og stirrede stivt hen for sig. »Nu har a da også set det med,« sagde han, og så fortalte han dem, hvad...
Mine Bedsteforældre boede i Ribe, og jeg kan huske, at min Bedstemoder har fortalt om nogen Forhegselse i deres Hus, det var vist nok en af deres Køer, det var galt med. De talte så om, hvordan Hegsen kunde være kommen ind i Huset, for alle Døre var lukkede. Hun talte nu om det til en anden Kone og søgte Råd hos hende. Hun svarede: »Ja, den, der har...
En Gang døde en Herremand på Trøjborg Slot, og så blev der sådan Uro på Slottet. Hver Nat fra Klokken tolv af og så et Par Timer var der sådan Uro, så ingen kunde være der. Men ingen Mennesker turde vove at undersøge den Sag, for de var jo bange. Nu var der en gammel Røgter, som havde været der i mange År, og han tænkte en hel Del over dether. Mon det...
I Nybøl i Sundeved boede to Koner i ét Hus, og de var meget ivrige til at spinde. De spandt hver Aften til over Midnat, selv Løverdag Aften med. Så døde den ene Kone, og næste Løverdag ved Midnatstid, da den anden Kone endnu sad og spandt, bankede det på Døren, og den afdøde viste sig og rakte en gloende Hånd i Vejret, idet hun sagde: »Ser du, hvad jeg i...
I Broager levede eu gang en præst, som også var helt dygtig, om han nu ikke var så skrap som præsten i Dybbol. Han talte blot sine sække, så blev ingen borte. En dag brændte et hus, men da præsten gik rundt om huset, kom ilden ikke videre. Den præst hed Per. Charl. Plum.
Dersom man vil have penge, skal man gå til Varnæs kirke, og er det for langt, så til en anden. Det skal være ved midnatstid, og den, som da er så dristig, at han tør gå tre gange rundt om kirkegården og sige, at han gjør det i Fandens navn, han vil ganske sikkert møde én. Denne giver ham valget mellem en vekseldrittel og en drejdok. Han siger, at en...
da.etk.DS_06_0_00679
Ætte Mekkelsdaw må vi it spis brombæ, dænd nat smo Fanden sin sko i em. Sundeved. H. P. Hanssen, N'irre-mollo.
Joen Duses oldefar boj å Jakob Ryes stej osten får Lakjær skov. Jen daw va han gown te Kofferholm, der ligger å den anden sii ad æ skov. Om awtenen, da han vild te å hjem, raje di ham olld frå å gå egømmel æ skov, da de va fejl mørkt. Men han svår dem ganske kort å såi: »Den vej vil æ no, om æ så å ska rii egømmel Lakjær skov å æ trold.« Han gik så ind i...
Jørgen Hansen i Sotrup havde Cepriånius. En aften, han var bleven fuld, gav han sig til at læse i den og blev ved at læse i den så længe, at stuen blev helt fuld af krager, og bag efter kom de ud i træerne i haven. Om morgenen efter var der ikke et blad i træerne, og folkene var helt ulykkelige ved det. Chr Hanssen, Nørrc-mølle.
Søren Jensens farbroder gik en aften gjennem skoven fra Bæk til Kohnab, hvor der går tre hvide kvinder, som har brændt et barn. Ved en vandpyt tæt ved siden af stien kom han til dem og hilste "goj-awten!" Så skød en af dem til ham, og lian tabte bevidstheden, som kom først tilbage, da han var ude ved den søndre ende af skoven. Siden var han ikke rigtig...
For mange år siden levede en præst i Dybbøl, han var klog og kunde så mange slags. Eu gang blev hans gjæs borte om natten. »Hvor er dog jeres gjæs, har I ikke set dem siden?« spurgte folk. »Nej, de er ikke fede nok,« svarede præsten. Men en dag sagde han til karlen: »Gå ud og luk porten op,« og se, da kom alle gjæssene og var rigtig fede og i god stand....
Drenderupgård ligger tæt ved Bramdrup, Ødis sogn. I gamle dage var den et betydeligt herresæde, der ejedes af en Hr. Adelbrandt. Som de fleste af hans tids jævnlige var han en rå og ugudelig krop, hvis største fornøjelse var jagt og vinbægeret. Som han en dag var samlet med flere gode venner, deriblandt et par fra herregården Estrup, syd for Askov, fik...
Tæt sydvest for Agerskov by i Haderslev vesteramt findes Bollershøj, som nu næsten er udjævnet. Der ligger den kjæmpe Boller begravet, siden han blev slået ihjel af bønderne der i byen. Til straf, fordi de havde gjort det, måtte de årlig betale hverskyldspenge, som endnu kan ses af de gamle skattebøger for den tid. Når der i høje eller moser der i egnen...
I Dybbol levede en koue i et lille hus, som hun så brænde, da hun en aften kom hjem fra Sønderborg, men i virkeligheden brændte det først et halvt år senere. Charl. P.
da.etk.DS_02_J_00239
En kone i Bollerslev fortalte, at hun på sin bryllupsdag, som hun stod ved siden af sin mand, så en hvid skygge komme og stille sig hos ham. Hun blev meget forundret og sagde intet. Han var sømand, og inden et år vingået, var han druknet i den spanske so. Da vidste konen, hvad hin skygge, hun havde set på bryllupsdagen, havde at betyde. Charl. Pe"m.
