Det har været skik her, at når et logulv skulde lægges om, så skulde der sættes en gryde med flintesten midt under det, for at det kunde klingre, når der sloges på det med slaglerne. Andre har brugt hestepander, som blev taget i rakkerkulen. Gode tærskere siger, at det kommer just ikke an på at få det til at klingre, men på at få kornene til at falde. P....
Går der en vandåre under skorstenen, bliver der ikke god træk i den, men det vil røge i stuen, for vandet trækker luften til sig og forstyrrer trækket. p. Jensen.
En fornem herremandsfrue havde endnu aldrig set en bonde, og så kom hun da i tanker om, at hun nok vilde se sådan én. Hun sendte derfor tjeneren ned i baggården, hvor bønderne netop var i færd med at kjore møg, for at hente én op til hende. Bønderne gik den gang i lange kofter og knæbukser af hvidt vadmel og dertil træsko, men under arbejdet blev det...
Til Trunderup by, Kværndrup, borer en torvemose, kaldet Ikjærsmosen, som var fælles for byen indtil begyndelsen af 60erne. Den bar efter de gamles fortælling været gravet over mindst 2 gange foruden der. tredje, der nu arbejdes på, men det er da ikke så sært, for bønderne forstod sig i gamle dage kun på at skjære tørven op, og da den ikke egnede sig...
Kukkeren kukker ikke lamgere, end til den har set syv høstakke. P. Jensen.
Horer karlene kukkeren om foråret første gang, nær de er fastende, sæ bliver de gjækkede. (Pigerne bliver lokkede). P. Jensen.
Kukkeren skal komme til 1ste maj, ellers har ban sin løn forbrudt. P. Jensen.
Om nogen finder en bisværm eller har bier til halvs, og de så kommer i trætte om dem, så får de aldrig held af dem. P. Jensen.
Dersom man slår et kreatur med staldkosten, vil det efter den tid hverken lykkes eller trives mere. P. J.
Vi må aldrig spise brod i et kohus, så får koerne lus. P. Jcusen.
Hestene må lige så lidt som andre kreaturer sættes på græs om foråret en løverdag, for så kan de slet ikke trives. Det må ske på en hvilken som helst anden dag. men dog helst på en af de såkaldte tre kjoddage. nemlig søndag, tirsdag og torsdag, for så trives de bedst, p, Jensen.
Pas på, at mad-ammet ikke går ud. for så dø er farene. Had-ammet: at maden (engen) ikke udtørres. p. .).
Hvis man har vanskeligt ved at fa tillægskalveim lil at leve, skal man fa en kvinde til at lade sit vand i det forste mål mælk. spm gives kalven. P. J.
Når man far fjerkræ et fremmed sled og vil forbyde det at gå hjem igjen, skal man slippe et bosebånd, lægge det på vejen og lade fjerkræet gå over det. P. Jensen.
For at fa en bund til at blive tro og følge sig alle vegne, skal man rive et bar af sit hoved og give hunden dette at æde på et stykke brød. P. Jensen.
Når vi har kjøbt os en lille gris, som vi vil have til slagtning, og sætter den ind i stien, skjærer vi spidsen af det Imjre ore og stikker denne ned ved en gjord på saltbaljen.
Tager vi pattegrisene fra soen på en torsdag, vil soen blive ornegal og lobe igjen inden næste torsdag.
For at holde regnskab med, hvornår en so vil komme med grisene, har man hjulpet sig på følgende måde. Den dag, da soen havde løbet, skar man et mærke i tommelfingerens negl tæt ved negleroden i den hvide plet. Når dette mærke var vokset så langt frem, at det var kommet uden for enden af fingeren, altså sad på den frie del af neglen, var det soens tid at...
