En Høj på Sønder-Bindslev Østerhede hedder Terkilds Høj efter en Byhøvre, de havde i Sønder-Bindslev, der hed Terkild. Han sad på den Høj og spiste hans Middagsmad, der blev bragt ud til ham, for han gik på Omgang. Der sad han så en Dag og hørte en sælsom Lyd, og da han nu drejede Hovedet så langt tilbage, han kunde, og ikke Kroppen, så kunde han ikke...
Lars Kristian i Kokled, Bindslev, fandt en pæn flad Sten ude i hans Hede, og den vilde han have til at lægge på hans Arnested. Den Gang han brækker den nu op, så er der en dejlig grøn Frø under Stenen, og så strags som han fik Stenen lagt på sin Plads, så er den Frø til Stede og sidder der på Stenen. Han kunde gjenne den væk, og den kunde være borte i...
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
Ved Kokled i Bindslev sogn var en mand, som hed Lars Kristian Sørensen. Han havde meget uheld med hans kreaturer, og han mente jo, at det var ikke gået til på naturlig måde, så snart han fik et mist. Aldrig så såre et kreatur døde, så slæbte han det over landevejen hen i nogle hedebrinker norden forgården og vejen. Men nu vilde han gjærne se færd til,...
Der boede en mand ved et treskjel imellem Tolne, Elling og Mosbjærg, og han sagde, han kunde stå i hans dør og p .. se i tre sogne. Huset var ved vejen, der går fra Vogn til Frederikshavn, og manden var stenkløver og hed Jens Povlsen, men de kaldte ham i daglig tale Kvåtterskånk eller Kvåtterben (Kvarterskank), for det han havde en stor overkrop også...
Her i Nørre-BindcsJev by indtraf et særegent tilfælde. Min faders søster, Hanne Pedersdatter, hun tjente hos nogle ældre folk, manden hed Anders Kristensen, og konen Maren Andersdatter. De brændte biændevin, men hver gang de skulde til at klare, så kom der en frø ind ad hønsehullet og satte sig på brændevinsankeret. Det var én gaug, og det var flere...
Niels Kås fra Bindslev var nede hos den gamle HåningMaren og skulde spørge råd for en pige, der var syg. Ja, det vidste hun ikke noget om, det var vel sagten kjæreste, hun havde. Nej, det var det rigtig nok ikke, han var morbroder til hende. Ja, hvad hun var syg af? siger Maren. Det vidste han ikke. Da hun havde spurgt han noget ud, gik hun ind gjennem...
På Linderumsgård var en ladefoged, som folk sagde om, at ban havde friskud. Han læste Djævelens Fadervor, når han gik i seng om aftenen, og det lød således: »A lægger mig ned at slumme, al Helvedes djævle til mig komme, så står de med mig i kamp og strid. så bliver a deres til evig tid.« En søndag står han i folkestuen og lader hans bøsse, og så siger...
Ved Bøgsted skov og osten for herregården var et boelssted til et par heste, hvor der boede en smed. Hans søn vilde have friskud, og så gik han til alters og vilde have vin og brød. Hans bøsse havde han taget med sig og sat udenfor kirken. Nu gjemte han jo brødet, og det tog han og lagde i bøsseu, hvorpå han skød på kirkemuren, og blodet flød straks fra...
Der boede én oppe ved Ilbjærge, de kaldte ham Svihæk-manden, og om ham sagde de, at han havde en spiritus-unge. Han gjemte den i en hitte ark. Nogle siger, at dem, der har sådan én, de elsker den op af deres eget blø. Kristen Frederiksen, Bindslev.
På raejeriloftet på Baggesvogn er et kammer, hvor ingen ting kan være. Der skal bæres nyt halm ind i det til hver højtid (andre siger nytårsaften). Der er to døre i kammeret lige for hinanden, og så vilde Ane Sofie Johnsen, som tjente på gården og rendte et ærende, lige smutte der igjennem, men hun blev dødsens Syg. Kristen Frederiksen, Bindslev.
da.etk.DS_06_0_00622
I et sted ovre i Hørmested, de kalder Tørholmhuset, var en kone, de kaldte Kirsten Tørholm. Hun havde en søn, der hed Kristen, og en dag hun var fiaværende gået i byen, havde han fået fat i hendes bøger og vilde se i. Da kommer der én ind til ham og spørger efter, hvad han skal bestille. Ja, det vidste Kristen ikke af, han havde ikke haft bud efter...
Den, der vil læse i Cyprianus, han skal have et rugbrød liggende ved sig og en god kjæp, og så have noget hørfrø, der skal strøes på gulvet. Når så den Slemme kommer, og en bliver forlegen med ham, så skal en enten sætte ham til at løse frøet op eller bryde brødet i stykker, og da han ikke kan nogen af delene, Så er han nødt til at rejse af igjen....
Der var en justitsrådinde på Baggesvogn, og hun vilde lære at hekse. Så havde hun fået tokjællinger tilhjælp, og de havde fået fat i Ceperånus. De fik så stilt et bål ild an, og der stegte de et kalvehjærte på og læste i bogen. Men så havde de vel båret dem galt ad. for de havde da fået Fanden læst til dem og kunde ikke få ham væk igjen. Så turede han...
Her er ikke mouillerede lyd. r er ubestemt, men ved at trænge frem, ligeså er det bløde d ved at trænge igjennem. For 25 år siden var det næsten ikke muligt at få børnene til at sige hlødt d, nu siger de det straks. Lærer J. Jakobsen, Mejlby,
En gammel præst kom en gang til en bondekone, hvor han skulde beværtes. Konen, som vidste, at han ikke kunde tygge, satte blommer for ham. Men præsten påstod, at han ikke kunde få dem ned. A hvad, sagde konen, de er så bløde som en 1 . . ., man kan slubre dem ned. P. Jacobsen.
En Bjærgmand kom ind i en Gård hver Juleaften og tog af deres Grød, uden at de kunde se ham. En Mand fik af en anden Mand Råd om, hvordan han skulde få ham at se. Han tog så en Kakkelovnssten og satte sig i Bordkrogen og ventede, og da Bjærgmanden kom, satte han ham den lige i Panden. Han kom sådan til at bløde, at de Dagen efter kunde spore ham ud til...
At dølge blod. Longinus tog sin pil og stak Kristus i sin side, sá sandt skal dette blod ikke mere bløde. Fra en gammel håndskreven bog i Hjulby ved Nyborg, som ejedes af en gammel smed. L. Andersen, Jelling.
Ved Skimmellige på Tranbjærg Ustermark i lige linje mellem Kolhøjs møllen og Sandholm går det ikke rigtig til ved nattetid. Mange har set en hvid skikkelse vanke omkring, men ingen véd, hvorfor den færdes der. Når man kjorer derover ad markvejen, er der forekommet aet tilfælde, at man ikke kunde få hestene til at gå frem, det var, som om de gik i bløde....
Røde-Jens slog en pranger ihjel. En dreng, der så det, slog han også ihjel og puttede ham ned i en bløde. Man fortæller, at han kommer sejlende over fjorden på et gloende halmknippe. Hjerm.
da.etk.DS_04_0_00575
