103 datasets found
Danish Keywords: bløde Place of Narration: Haraldsted
Mod vorter. Man tager en pind ogskjærer enknæpping for hver vorte, man har. Dernæst skjæres en lille flænge i kver vorte, så de kommer til at bløde, kommer blodet i knæppingerne og kaster pinden i en brønd. Men brønden må være så nær ved huset, at man kan være under tag, når pinden plasker i vandet. Man kan også kaste pinden i en grav på kirkegården....
Mod tandpine. Man tager barken af ni slags træer, lige meget hvilke, og med disse gnider man tænderne så længe, til de bløder. Nik. Chr.
Svenskerne lå indkvarterede i Skjæve sogn. Så vilde de ride gjennem skoven, og fik da en vejviser. Han havde aftalt med de andre bønder, at han vilde vise dem ud i en gunge, hvor de skulde ride i bløde, og så sagde han til Svenskerne at han vilde vise dem ad en gjenvej. De kom nu ind i skoven, og så red de fast, og bønderne kom og slog dem ihjel. Gungen...
Sorteplov ejede også Spandetqård. Den var som et lystslot, hvor han af og til drog om og forlvstede sig på. Den gang var det hele der omkring skov og kaldtes Fjersted skov. Det sted, hvor slottet lå, er nu helt ryddet, men i min opvækst var der endnu så meget skov, at vi plukkede nødder der. Jordsmonnet var dyndet, og en hest gik en gang i bløde der. Der...
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00289
En kone siger til hendes datter, at hun skal gå op til præsten med nogle blommer og sige: A skulde hilse fra min moder, her er nogle blommer til ham. Men nu var blommerne skikkelig modne, og da pigen kommer ind i præstegården og får præsten i tale, så siger hun jo: “A skulde hilse fra min moder, her er nogle blommer til ham, de er så blode som skidt, han...
da.etk.JAH_06_0_00505
Et sted havde de ram fisk, og så kommer konen til at klage hendes nød til præsten, det smagte så dårlig. Så gav han hende det rad, at hun skulde bløde det ud i askelud. En tid efter kom hun igjen til at snakke med ham. "Nej, det var endda et sølle råd, fåer der gav mig, fisken blev slet ikke til at spise, og a havde endda taget ret gammel lud og så aske...
da.etk.JAH_03_0_00161
Det var meget bøndernes skik i Skjern, at når de fæstede dem en pige, så de efter at få en, der holdt en god vægt og trippede småt, for når de skulde til Lundenæs at slå og bjærge engen, kunde sådanne piger træde mere ned i engen, end de kunde bære op, og derfor holdt man mest af dem. Det var sådan blød eng, og hoet skulde bæres op på fast land. Niels...
da.etk.JAH_02_0_00077
Der var så mange ulve i Fitting i forrige tider. De så den sidste ulv der den dag min moder blev fodt, det var 1785. Den havde rendt efter en kvie helt ind til en gård i Fitting. Der havde også været nogle ulve efter en plag nede i Ravnholt enge. Så længe den havde fast bund at rende på, kunde de ikke gjøre den noget, men så rendte de den i bløde, og så...
da.etk.JAH_01_0_00363
Der skal være en stor Mose ude i tysk Holsten, der, sagde de, skulde gå Skidteri. Det var i Nærheden af Legeberg. En By hed Nordorf og en anden hed Høvesled, og det var nok der imellem, Mosen var. Der skulde en Gang en grumme Kjæltring have kjørt i Bløde og bleven øde. En Ordonnants gik der tværs over, for det var snart ikke uden den halve Vej. Han blev...
I Brejnholm Mølle hængte et Svinehoved oppe på Loftet. Når de tog det ned, blev der sådant Spektakkel, så de kunde ikke være i Gården. En Dag tog en Jomfru det ned og vilde lægge det i Blød for at koge Ærter på det, og hun knækkede Trynen på det. Men de måtte til at have Hovedet op på Loftet igjen. Alle de Tjenestefolk, der har været der i Møllen, de...
Aftenen før Slaget på Grade Hede begrov Kong Svend sin Pengekiste i en Høj overefter Gråskov. Stine Hvam har fortalt, at hun har set en hvid, hovedløs Hest komme fra Grade og over til Højen om Natten. Hun turde derfor aldrig færdes på den Strækning, efter at Sol var nede. Der siges for vist, at Kong Svend red i Bløde i Ellefrumose, der ligger lidt til...
Der fortælles det samme om Tvilum Kirkes Bygning som om så mange andre Kirker. Der blev drevet to Kalve ud, som var bundne sammen, og de gik i Bløde nede i en Eng ved Gudenå. Det ligger så lavt, og de drukner også der Ligene på Kirkegården. Tvilum S., Gjern H.
da.etk.DSnr_03_0_00483
En Husmandskone i Østerby havde påtaget sig at spinde Hør for de underjordiske i Bishøj. En Nat kom en af deres Kvinder til hende og sagde, at hvis hun for Fremtiden vilde lade være med at bløde Hørren, hun spandt, i sit Hjærtevand, så måtte hun beholde det, hun allerede havde spundet. Konen lovede dette, og de underjordiske holdt også deres Løfte til...
Jens Olesen boede på præstens mark i Norup, og hans kones næse gav sig så grov til at bløde en dag. Hun bed Ane Sofie. Så tog manden en hest at ride på op til Jens Kusk. Han var ikke hjemme, men nede i Hård kjær at slå græs, det er sønden for Norup. Ja, han tog straks der ned til ham, og Jens Kusk fulgte med ham op i skoven, og der borede han et hul i et...
da.etk.DS_07_0_01531
At standse blod. Med pegefingeren vises på det blødende sted, tre kors gjøres over samme og følgende ord læses sagte: »Dette blod skal standse og ikke flyde længer, i navnet o. s. v.« Th. J.
da.etk.DS_07_0_01521
Heksen, der boede i Hesselager, bar nag til en væverpige i samme by, og kom en dag ind til væveren, hvor pigen tjente, for at gjøre hende fortræd. Men nu er det således med en heks, at når hendes blod kommer til at flyde på jorden, er hendes magt forbi. Dette vidste væverpigen, og hun vidste tillige, i hvad ærende heksen kom. Pigen stillede sig da lige i...
For et års tid siden var her en mand fra Ålborg-egnen at hente lidt pulver af stenen. Det skal tages ind tre gange om aftenen efter solnedgang og tiende, og det hjælper egentlig for blodgang. Niels Larsen fik også af stenen, hans næse var så slem til at bløde. En mand fra Mundstrup var herefter noget til hans kone. De hugger det af med en mejsel. Ane...
For tandpine. Man stikker dem med en spids pind, til de bløder, skjærer så et rids i et træ, stikker den under barken og binder den fast. Den syge må ikke siden komme over det træ, for skeer det, så får den tandpine igjen uden al ende og bliver aldrig fri. Påbøl.
da.etk.DS_04_0_02019
Nodbylder. Man tager en hesselkjæp, skjærer en skure for hver byld eller vorte og lader dem efterhånds hver for sig bløde ned i sin skure. Derpå kaster man den bag over sithovedog sætter med det samme i løb, ti hører man kjæppen falde, hjælper det ikke. Jørg. H.