Lav a var en stor dreng på en 16 år, tjente a på Tcklahorg sammen med en anden dreng af samme alder, og han sagde, at han kunde stille blod og løbske heste. Hau kaldte dem sempelfikunster og sagde, han havde lært dem af en gammel røgter på gården. Vi var en dag nede i et kjær ved enden af agrene, og der var tre karle til at plove på de agre. Så vilde den...
Der var to brødre fra Linderum by, der var ved at slå græs i nærheden af Linderumsgård. Så gik den bageste den a n en så nær, at han hug holeen i vristen af ham. Nu sluste blode jo ud af såret lige med det samme, men ham, der havde hugget, Wian tager hans hole og hugger ned i jorden, og straks så lader det være med at bløde. Nu bliver høleen jo siddende...
Lavst Gjodesen i Nørre-Bork sagde en sommer mn deres smør: Det er så blød som slævver, en kan slubre det ind som skidt. J. N. H. Skrumsager, Kjøbenhoved.
da.etk.JAT_03_0_01721
Samler børn småsten, bliver kornet dyrt. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_00798
Morgen rod gjør trøjen blød, aftenrod gjør morgen Bød. Anton Andreassen.
da.etk.JAT_01_0_00327
Når næsen bløder, døer der snart én af ens slægt. Ane Nielsen.
Den, som er god til at tænde ild, får en glad mand. Karoline Brummer.
da.etk.JAT_03_0_00654
Sidder ens fortænder tæt sammen, bliver man tæt ved bjemmet. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00443
Fruen i Lundgård ejede Napkjær, der er en Engstrækning neden for Lundgårds Agre. Men da Kreaturerne gik i Bløde, når de græssede der nede, gav hun Engen til Gjellerup-By, og nu har hver Mand der et Stykke. Det tyder altså hen på, at Gjellerup By i sin Tid har gjort Hove til Lundgård. Gjellerup S., Hammerum H. Ane Johanne Jensdatter, Moselund.
da.etk.DSnr_03_0_01187
I Sortensvend på Foerlev mark er der for mange år siden sunken to drenge, som gik for langt ud på den bløde jord ved siden af hullet. Man fortæller, at hullet kræver menneskeliv for hvert 100 år, fordi det er forbandet. chr. r.
En jomfru gjente hendes stude ud en nat, og hvor de lå om morgenen, vilde hun bygge en kirke. De lå sådan i et bløde, men så byggede hun kirken et stykke vest for. Den kaldes Lundø kirke. Hun byggede en gård norden for byen. Men denne er nu ikke på sin gamle plads, for man har kunnet se kjælderne og hullerne, hvor gården har ligget. ane kirstine...
Manden på Rønnovskolm i Vrejlev kom ned til karlene, der tarsk i laden, og spurgte: Hvormange lofulde har I torsken i dag. De svarede: Når vi har torsken 11 til denher, så har vi torsken 12. Men han var tunghør, og så mente han, de sagde 1 til denher. Han sagde da: I er dygtige folk, I er kjønne folk, I skal ha' brændevin til jer meldmad i aften....
Der lå en officer, som hed Schiern, i landeværn i Knivholt i Flade sogn. Da landmilitsen skulde ophæves, så vilde han kjøbe sig ct landstod. og så kjøbte han Linderumsgård. Den samme officer havde haft koldbrand i fødderne, sil tæerne var gået af ham, og derfor gik han altid på hælene, og når han vilde til hest, skulde de altid løfte ham op på den. Da...
Et bryllup skal stå i nytejj og ikke ne-ejj, ti eftersom manen er i til- eller aftagende, bliver også brudefolkenes lykke. Kr. Frederiksen, Bindslev.
da.etk.JAT_01_0_00498
A havde forstrakt min Agsel, og så kom Kirsten Kristensen og signede mig, det var jo vor Nabokone. Det hjalp godt nok, men a fik ikke at høre, hvad hun sagde. Nu kan a også signe, min Moder har lært mig det. A har prøvet det for Folk og Kreaturer, der har fået Lemmerne vredet. Kristen Frederiksen, N. Bindslev. Bindslev S., Horns H.
Min Moder havde også Gjæslinger. Mathias Hedegård gik omkring og kjøbte alle de Gjæslinger, han kunde få, og så kom han også til min Moder. Men i Forvejen havde vor Nabokone Kristiane været ved hende og vilde have to, og hun vilde give 4 Skilling mere end andre, bare hun kunde få dem. »Nej, Mathias skal have dem,« sagde min Moder. Hun prajede både Nat og...
A havde to Grise, der stod i en Sti ved hinanden her i det gamle Hus. Da kom der en Mand og vilde hvingle (o: bytte) med mig, a skulde have en af ham for en mandig stor Sogris, som han vilde have til Tillægsdyr. Så snart han får set den, så siger han: »Den Gris er ikke så svær, som du har gjort Ord af, a vil ikke en Gang give dig en Gjæsling i Bytte på...
Der var en Kvinde i Nørre-Bindslev, hun hed Kirsten Kristensen, den Kone hun kunde gjøre mange Ting til Rette med Kreaturer og Folk, der led af visse Sygdomme, som Lægen ikke kunde hjælpe. Min Fader hed Frederik Pedersen, og han fortalte, at en Gang de sad i Alterdugen sammen, og Præsten kom og gav hende Brødet, da holdt hun hendes Lommeklæde for Munden...
En Mand stod i hans Gård og smurte hans Vogn det var oppe i Norge i Siden af et Fjæld eller Bjærg. Da kommer der en ung Mand løbende gjennem Gården. »Hvad løber du efter?« siger Bonden. Han havde ikke Tid til at svare andet end: »Det kommer ikke dig ved,« og han bliver ved at løbe. »Ja stands lidt,« råber Bonden, »det kunde være, jeg kunde hjælpe dig.«...
Lærer Andersen her i Sønder-Dindslev var Frimurer. Han skulde forrette Tjenesten i Kirken og havde to Bøger med sig. En Gang der var Fadderstads i Kirken, havde Læreren i Nørre-Bindslev lovet at forret le det for ham, men han kom selv til Stede så tidlig, at han kunde synge over Dåben. Den anden Lærer slog den ene af hans Boger op, den lå i Degnestolen,...
