46 datasets found
Danish Keywords: bjerre Place of Narration: Fårdrup ved Slagelse
I den vestre side af Kirkeskoven, Bjerre sogn, er der en krog med gamle egetræer og ellekrat og anden underskov. Denne krog kaldes Djævclskrogen, og her er meget mørkt og skummelt, og i min barndom turde mange ikke vove sig herind, da de let blev vildfarende og forplumrede i hovedet. lærer hansen.
En lindorm skal have haft sit leje under den store flade sten, der ligger udenfor den tilmurede søndre dor i Bjerre kirke, anneks til Ørslev. Opfødte tyr o. s. v. Lærer Hansen.
Bjerre skal egentlig hedde Bjærget, fordi den ligger på en stor banke, der lober fra byen mod syd og ender sig i udkanten af bylodderne i en brink eller hoj skrænt. Denne banke kaldes hndebjærg, og ved enden af den skal det ikke være ganske rigtig. Der er troldtoj i den og på den anden side er en torvemose, hvor lygtemanden tit har hoppet og gjort folk...
Når Wolle Golld fra Bjerre herred kom til Thomas Pedersens gård i Gårslev, hvor de havde en streng hund, så skulde den aldrig kny ad ham. Han måtte have kunnet noget. Vilhelm Udesen, Ammidsbøl.
da.etk.DS_06_0_00956
På Ladegårds mark (henne ved Gimming og Randers) går en landmåler og rasler med en kjæde. Folk går tit vild der om aftenen, således måtte Per Bjerre gå og tosse om der en hel nat. k. m. rasmussen.
da.etk.DS_05_0_01414
En kone i Bjerre sagde: Ja, vore born de var nu ellers ikke overtroiske, men en aften, da Kristen havde været inde i byen, kom ban hjem og sagde: «Jeg kan ikke forstå, hvad det var, der kom forbi mig ved enden af Kræn Brates, det var ligesom en hvid skikkelse, der skred over vejen og blev henne ved deres kålgårdsdige; jeg sprang lien for at se efter det,...
da.etk.DS_02_H_00305
Der var en klog mand inde fra Bjerre Herred, han kunde dølge hunde. Søren Andersen i Gårslev by havde to store hunde, og så såre den kloge mand kom i gården, knøg do ind i deres hul Og tej Stille. Anders Udesen.
da.etk.DS_06_0_00957
Udi Toreskov haver været en gammel idololatria om st. Thora, som er munkenes optænkte digt, hvorom ingen bevislig grund er at erfare. torekov, bjerre og nørre-asbo herr. Præsteindb. Ole Worm.
En kone havde en søn, som havde været udenlands og var lige kommen hjem. Da han nu gjærne vilde gjore sig til af, at han havde læst fremmede sprog, benyttede han lejligheden, idet katten sad på skorstenen, til at sige: “Was der dejfol is das for en dings, dor sidder på der das mit der langen svands mit der mås”. — “Æ Herregud”, sagde konen, “nu er min...
da.etk.JAT_06_0_00174
En kone havde en søn, som havde været udenlands og var nu nylig kommen hjem. Da hun nu gjærne vilde gjore sig til af, at han havde lært fremmede sprog, benyttede han lejligheden, idet hans moders kat sad på skorstenen, til at sige om denne: “Was der Dejfel ist das for en dings, der sidoder på der das mit der langen svands mit der mas?” — “A Herregud”,...
da.etk.JAH_06_0_00205
Udenfor stegersdøren i min mosters have i Bøgelund lå en stor flad sten. Her sad børnene i min mosters barndom tit om sommeren og spiste middagsmad og nadver. En gammel snog havde fået vane på at komme her hen til den tid, børnene spiste, og var til sidst bleven så dristig, at den krøb hen til fadet og labede så af det våde. En dag, som den sad i fadet...
da.etk.JAH_03_0_00116
Om en herremand på Rask i Hvirring sogn fortælles, at han undertiden besøgte Djævelen i hans bolig. En sildig aften kom ordre til kusken at spænde for kareten. Herren, fruen og flere satte sig op, og da kusken spurgte, hvor han skulde kjøre hen, svarede manden: "Følg den sorte hund." Vejen var bred og jævn, og det varede ikke længe, før de holdt for et...
da.etk.DS_06_0_00141
Den yderste ende af min morbroders mark i Bøgelund kaldes Pinds ende, ved siden deraf ligger Torpehøj. I denne krog var det ikke så ganske rigtig, især om efteråret, når vi skulde helt ud i hjørnet at hente kvæget. Vi kunde da let blive vildfarende, især når det var lidt tåget. lærer hansen.
Tæt ved Sjællands sydkyst ud for herresædet Holsteinborg ligger en ø, som hedder Glænø, og dens indbyggere udgjør vel næsten halvdelen af Ørslev sogns folkemængde. Udenfor denne 0 skal i fordums tid have ligget en anden 0, kaldet Vænø, og endnu en lille ø bagved denne, kaldet Ænn. Ingen af disse to sidstnævnte øer er mere til, de skal skal altså være...
da.etk.DS_03_0_01893
Om Stege på Møen skal være spået, at den skal synke på en markedsdag, når der er mange folk i byen. lærer hansen.
da.etk.DS_03_0_01450
På Skjørping bymark, Sydsjælland, nord for byen og tæt ved vejen, som går ad Slagelse til, står et trækors, om hvis oprindelse der går to sagn. Det ene beretter, at en fornem frue her en gang skal have født et barn og betalt manden, på hvis lod vejen går, og hvor korset nu står, en vis sum for at oprejse et sådant. Det andet mere almindelige sagn er, at...
I Antvorskov klosters velmagtsdage skal der have været en underjordisk gang fra dette kloster gjennem skoven ind under Sorø til Soro kloster, så munkene kunde gå fra det ene kloster under jorden til det andet. lærer hansen.
da.etk.DS_03_0_00997
Uden for Lyngby ligger to ligsten over de to søstre, som byggede kirke og kirkegårdsdige, og der er runeskrift på dem, som, mens den var læselig, udsagde, at muren om kirkegården havde kostet 2 skilling mere end kirken. Fordum skal en præst have ladet en af disse ligsten lægge uden for sin dør til beklædning på sin trappe, men hver morgen fandt han den...
På en tid, da man på Bogø var slemt plaget af rotter, kom en fremmed mand dertil og tilbød sig for en vis betaling at ville fordrive dem fra øen, især hvis der ingen lindorme skulde opholde sig der. Det, mente man, var ikke tilfældet, og da man var bleven enig om betalingen, bestemte den fremmede en vis dag til at udføre sin gjeruing. Der blev antændt et...
Gården Stubbergård er bygget på en holm ud i siden af søen, og uden for den er en mindre ubebygget holm, der i grunden skal stå i forbindelse med den anden, og i denne mindre skal der have været en lindorm, om hvilken der siges, at den skal omvælte gården, dersom den en gang bliver iblottet for mennesker. En gang skal det og være sket, at intet menneske...
da.etk.DS_02_E_00031