I gården Bomholt ved Laven boede nogle bjærgfolk lige under nodset. En aften kom der bud . . . Så fulgte huu da med bjærgmanden, men før hun gik, hviskede hendes mand hende i oret: "Bjærgmanden hjælper dig nok op igjen, men så skal du passe på, at han ikke atter trækker dig ned. Når du kommer op, skal du gribe i en nodsbæsuing (o: skillerum mellem...
På Havmosegård, der skal have ligget i den sydlige del af Tvilum sogn, tjente en gang en pige, der af sin gjerrige madmoder blev sat til at spinde en vis hob garn hver aften. Madmoderen forlangte nu så meget af pigen, at denne måtte spinde næsten hele natten og snart aldrig fik sovn i øjnene. En aften snart ved midnatstid sad pigen og spandt og græd...
Der ligger en stor toppet høj her nord på, der kaldes Hvisdalshøj. Der boede en bjærgmand i. Mads Åonderby i Borris har fortalt, at han har set et lys stå og brænde på den høj. Kristen Nielsen Hulrnose, Hoven.
da.etk.DS_01_0_01148
Bjærgmandens datter her i Stistrup tjente ved en gammel kone i Hobro. Hun satte ild på byen, og de siger, at den gamle kone skal have fået hende til det. Der blev ingen benådning for hende, og hun blev brændt. Hendes fader red derned en dag, men da han så røgen, vendte han om og red hjem. Kristen Jensens kone, Fovlum.
Der var en bjærgmand på Helligbjarg på Gammel-Estrup mark, og der var en anden på Fløjstrup kirkebakke. Der kom dem noget imellem, og de slog så sten efter hinanden. Den ene sten faldt på Gammel-Estrup mark, og der var mærker af hans fem fingre. kristen rasmussen, favsing.
Oppe ved Klanhøje på Flensted mark var der også bjærgmænd. De flyttede over ad Ry skov, da de ikke kunde være der længere. Det var, da der blev kirker her, de kunde ikke være for de dingdanger. Peder Hansen.
"Bjærgmand, bjærgmand Tndlilut vil du mig noget, så kom herut." Bruges i en borneleg. J- T.
Da præsten Hans Dahl var bleven kaldet til Skorup og Tvilum og så boldt sin tiltrædelsesprædiken i Vole kirke, spurgte man en busmand, der boede på Vole mark, som bed Mikkel Frandsen, hvad ban syntes om den nye præst. Han svarede: Ja hvad, vor nye præstes præken var god nok, men han har fået et skidt vinterfoder, for ban er så lådden. Præsten havde...
Niels Pallesen i Sonderup var en gang kommen til skårgilde hos en gårdmand i hyen. Der var mange pæne folk med, både præsten, degnen og molleren. Niels Pallesen var nu slet ikke så grumme dristig ved at komme til bords med sådanne storhanser, for han var en grådig æder. Nå, der blev opvartet med suppe og ikke skårgrød, og han hug straks los på den, men...
To mænd lå i proces. Den ene gik til en prokurator, som antog hans sag. Den anden gik til samme prokurator, men denne beklagede, at hans modpart allerede havde været der. Nu vilde han skrive et par ord, som manden kunde tage med til en kollega, der boede et andet sted i byen Manden fik nu den skrevne seddel: han kunde ikke læse, hvad der stod, men på...
Husmand Niels Pallesen i Bonderup var sådan en svær elsker af pandekager. Så en dag havde hans kone Kirsten bagt sådan nogle vildele loftens-pandekager, og Niels åd så længe han kunde synke en hid. De var vel noget hårde at fordøje, for lidt efter fik han så ondt i maven og måtte lægge sig i sengen. Så råbte han: Kjesten, Kjesten, no doer a Faen pinse...
Når man glemmer at tage et kast i marken, idet man såer, så betyder det lig i huset. I fjor glemte a to kast, og der blev også to lig i vort hus, det ene var min godefader, det andet en lille pige, der druknede her nede i en mergelgrav, og så blev ført her til, da de fandt hende. I år har a atter glemt et strint, hvad dødsfald det nu har at betyde. Vole....
Her på egnen fortælles, at der er nogle blomster på marken, hvoraf en pige kan blive frugtsommelig, når hun tilfældig kommer til at lade sit vand på dem. Nogle siger, at det er kukblomster, andre véd ikke, hvad de kaldes. Svend P. Jensen, Vole.
Den byggeplads, som i disse dage er kjØbt til et forsamlingshus i Yolc, blev for noget over 50 ar siden kjøbt af en smed, der hed Smed-Hans. Det var fællesjord. alle bymændene var lige gode om det; smeden skulde have jorden for 15 rigsdaler. Han kom nu ellers i tanker om, at det var temmelig meget, at han skulde give, og bymændene kunde beller ikke...
En husmand fra Sorring, Dallerup sogn, var en dag henne at tærke sæderug for Dallerup præst. Hvad bliver jeg skyldig? spurgte præsten, da dagen var endt. Det bliver 1 rigsdaler, svarede daglejeren. Præsten syntes, det var lovlig meget. Det er slet ikke mere for meget, end når præsten tager 5 daler for en ligprædiken. Ja, men min kjære mand, husk...
For mange år siden stod en præst i Skonip og prædikede om profeten Elias. Mine elskelige tilhørere, sagde præsten, hvor skulle vi sætte Elias? Blandt profeterne? Nej, ti han var mere end en profet. Blandt apostlene? Nej, han var mere end en apostel. Skulle vi sætte ham blandt evangelisterne, ak nej, han var også mere end en evangelist. Men, mine...
Præsten fra O jern kom en dag kjorende og mødte en dreng, der hørte fattigvæsenet til. Præsten standser drengen og siger: Ej, ej, bitte Kristen, af hvem har du fået den pæne nye trøje, du har på?" Af den samme, som præsten har fået sin præstekjole". Og af hvem har jeg fået min præstekjole?" spørger præsten videre. Af sognet, hr. pastor," svarede...
da.etk.JAH_06_0_00581
En gang vilde Præjst-Jens over Gudenå. Så ruskede han sig et knippe flææ og bandt sammen i et knippe, som han vilde sejle over på. Men da han kom midt i strømmen, gik båndene løse, og han tabte stadig af knippet, så det var ligesom én flææ bag efter ham. Til sidst sut han, og det suste for hans ører. Så kom han op igjen, men lidt efter sank han atter, og...
En gårdmandskone kom en gang på tanker om, at hendes pige tit og ofte stjal fødevarer, som hun bragte hjem til sine i nærheden boende forældre. Konen henvendte sig nu til en klog kone, som gav det råd, at hun skulde give agt på, når pigen vilde-' hjem næste gang og besøge sine forældre. Nar hun så kunde få bud til den kloge kone, vilde denne komme og...
Manden i Krnde mølle havde et stykke lærred, ler var blevet henne. Det får to skjælmer at høre, og så snakker de sammen om, at de vil spille molleren et puds. Den ene skulde så være hegsemester og gå ind i mollen, medens den anden skulde skjule sig i noget ellekrat, der var neden for. Så kommer den første altså ind og forlanger noget at drikke. Ja, hvem...
