Der var en mand, som havde et stykke eng til halvt med en bjærgmand. Men alle de karle, han havde, de kom af med deres liv den dag, de slog den eng, for det bjærgmanden gik foraf og gik for stærkt. Den gang det blev bekjendt, så kunde manden ikke vel få nogle karle, der var ingen for at komme dertil at tjene alene for den eng sin skyld. Så lovede han en...
En bjærgmand og en bondemand boede i skjel sammen, så lejede de et stykke jord og havde det til fælles. Det første år blev de enige om at så rug i det. Men da de nu skulde til at hoste, siger bjærgmanden: "Hvik vil du helst have, enten rod eller top? - siger bonden. Jo, han vilde da helst have roden, for det var det meste. Så blev det sådan. Bonden...
Der var to herremænd, den ene var en dag i besøg hos den anden. Så kom det på tale med en karl, han havde til at tærske sit korn for sig, og sa siger han til sin gjæst, at han måtte spørge ham om, hvad han vilde, det skulde både være ret og galt. Ja, det passede ikke for ham, sagde den anden, han mente, en kunde sagtens spørge ham sådan, at han blot...
Der ligger en stor toppet høj her nord på, der kaldes Hvisdalshøj. Der boede en bjærgmand i. Mads Åonderby i Borris har fortalt, at han har set et lys stå og brænde på den høj. Kristen Nielsen Hulrnose, Hoven.
da.etk.DS_01_0_01148
Bjærgmandens datter her i Stistrup tjente ved en gammel kone i Hobro. Hun satte ild på byen, og de siger, at den gamle kone skal have fået hende til det. Der blev ingen benådning for hende, og hun blev brændt. Hendes fader red derned en dag, men da han så røgen, vendte han om og red hjem. Kristen Jensens kone, Fovlum.
Der var en bjærgmand på Helligbjarg på Gammel-Estrup mark, og der var en anden på Fløjstrup kirkebakke. Der kom dem noget imellem, og de slog så sten efter hinanden. Den ene sten faldt på Gammel-Estrup mark, og der var mærker af hans fem fingre. kristen rasmussen, favsing.
Oppe ved Klanhøje på Flensted mark var der også bjærgmænd. De flyttede over ad Ry skov, da de ikke kunde være der længere. Det var, da der blev kirker her, de kunde ikke være for de dingdanger. Peder Hansen.
"Bjærgmand, bjærgmand Tndlilut vil du mig noget, så kom herut." Bruges i en borneleg. J- T.
Min Nabos Søn tjente nede i Lille-Brøndum, og der forsikrede han for, han havde set en Bjærgmand, en bitte lille en sidde oven på en Høj. De tog Sten af Højen, men måtte lægge dem derop igjen. Jens Gudesen, Siem.
På en bondes mark lå en høj, hvori der boede en bjærgmand. Bonden skulde have et barn i kirke .... Hans datter gik så til højen og blev indladt af bjærgmanden. Hun bad ham komme den bestemte dag for at stå fadder til barnet. Han spurgte hende, om der blev trommespil. Ja, det mente hun nok. "Så tør jeg ikke komme." ...... Jens Nielsen, Ringkjøbing.
I Stovbak boede en gang en bjærgmand, og han skulde flytte med hele sin familie, ti han kunde ikke bo der for de mange dingdanger. Han gik da ned til Anders Kusk for at låne et par stude, men denne syntes ikke godt om at sige ja, og at sige nej turde han heller ikke. Bjærgmanden fik dem da, men om morgenen lå de og var døde, og foran hver lå der en...
A havde en broder, der sad på en bakke i Udby bakker og faldt der i søvn. Der kom en bjærgmand og talte med ham, og han fik siden sådan lyst til at være ved dem, det stod altid siden i hovedet af ham; han var helt sær, og de måtte tage ham af tjenesten og have ham hjemme længe, inden han forvandt det. Han stjal sig fra folkene somme tider og rendte op...
En ung mand red en aften om ved en høj i nærheden af Hagebro kro. I højen fandtes bjærgfolk, og bjærgmandens kone stod uden for den. "Kan du give mig lidt at drikke," spurgte manden. "Såmænd kan jeg så," sagde bjærgkonen, og hun gik ind og hentede drikke i et sølvkrus. Så kastede han drikken og red o. s. v..... Hagebro kro. Villads Andersen, Trabjærg.
Bjærgmændene farer om natten imellem Hjolundhøj og Vindbjærg, der har de strøget. Man har set dem med deres rode luer på. E. T. K.
I Mavehøj, Lyne sogn, er der en bjærgmand med en rød lue på.,Han har haft hans sølvtøj ude at sole. Vostrup. (Sml. nr. 67)
Der var en gang en bjærgmand, der havde lagt sine penge ud til tørvejr, men de så ud som en mængde kul i bitte små stykker. Det så en mand, og han lagde da en synål imellem dem, så kunde bjærgmanden ikke tage dem igjen. Da det blev aften, råbte bjærgmanden, at han skulde komme, og manden hk nok en god belønuing for at tage nålen bort, at han kunde få...
Omtrent øst for Høje by, Lunde sogn, ligger en høj grusbanke, kaldet Qammelhøj. Her er bjærgmænd. De har før gået hen i den forste gård til højre i Høje og stjålet øl fra manden der. For omtrent en snes år siden så en pige en aften, sådan lige i russet (o: mørkningen), en lille grå mand gå på Gammelhøj. Det er det sidste' der er set til bjærgmændene her....
Ude på æ østre hede i Lydum er en høj, hvor der boede en bjærgmand. Han skal være kommen med hans rode lue pá og en sølvkande i hånden ned i en dal vesten og sonden for, for at hente vand. De kunde se ham, når det var månelyst vejr. Kristiane Larsdatter, Kærup.
Anders Baks morfa'r var en dag ude at lede om kalve og kom da ind imellem nogle store bakker, hvor han fandt en lille mand med en stor rod hue. Han spurgte, om han ikke havde set nogle kalve, men fik intet svar, og den lille skyndte sig bort. Da troede han, det var en bjærgmand. Det var vester oppe ved Oplev eller der omkring. 'Kl. Gjerding.
