De, der ønsker at opdage, hvem der befatter sig med hekseri og trolddom, behøver blot at lægge nøje mærke til folk, når de går til alters. De, der straks tørrer munden, når de har fået brødet, kan man mistænke, for de gjør blot dette for at få lejlighed til at komme brødet i deres lommeklæde, vinen drikker de ikke af. Det er et ufejlbarligt kjendemærke....
For mange år siden var der en mand i Glud, som havde en ko, der var bleven syg lige med ét. Så tænkte han jo, at den var forhekset, og får bud efter en klog mand, som var godt kjendt med Sebriånus Han sagde straks, at den var forhekset, og kunde godt sige dem, hvem der havde gjort det. Præsten der i sognet hans navn mindes ikke længere skikkede bud...
På en gård her i nærheden var der for en ti år siden en hare, som lob der om aftenen i længere tid. Det var især konen, den løb efter, når hun kom ud, hun kunde næsten ikke vise sig, uden at haren var der. Så vilde folkene prøve at fange den; men det kunde de ikke. En gang havde de nær fået fat i halen af den, en anden gang skød de efter den, men havde...
Søren Jensen fortalte også, at i hans barnetid da var de halve folk i Stovrup i Skjolde sogn hekse. Dem véd lian en del at fortælle om. Og i Nedre-Bjerge ved Horsens der var det så galt at komme igjennem den gang, for enten gjorde de det ene skidt ved folk eller også det andet. Og i hans ivrighed, når han fortæller om al den fortræd, de gjorde, lægger...
I en gård på Hjarnø opholdt sig en gang to kvindfolk, som sad i et af udhusene og vævede for folk. Men de var to ægte trolde (d. e. hekse), de drev det så vidt, at manden måtte søge råd derimod, som han også fik. Han skulde omstrø hele gården med hørfrø, men mest for alle døre. Rådet hjalp dog ikke, ti de fruentimmer var klogere end de fleste hekse, men...
For en del år tilbage var der nogle, der drog om på landet med kobberkjedler, dem kaldte vi i min barnetid kjedelførere. Om dem fortalte folk, at de kunde både slå øjne ud og vise igjen, når der var blevet stjålet noget fra dem eller fra andre folk. Derom kar jeg kørt mange historier. Jeg husker godt endnu én, som blev mig fortalt, da jeg gik i skole. En...
En mand her i nærheden har fortalt mig følgende: Den gang jeg gik hjemme ved min fader, som I vel véd, så skulde jeg en dag gå ud i marken og hente hestene hjem. Jeg satte mig op at ride på den ene, og så kom jeg forbi en husmand, der havde lovet os nogle hvidkål, og dem gav han mig så med. Lidt efter blev hestene sky og satte i fuld fart hen over...
Den mand, hvis fader var kusk hos præsten, fortalte også, at hans fader kunde binde snoge med ord, sådan at de ingen steder kunde komme. Men det vilde han ikke lære nogen af hans børn. Han havde så tit vist andre folk, at det lod sig gjøre. Men at løse dem igjen, det vilde han lære dem. De behøvede blot at sige Amen, så var de løste, men lige i det samme...
Der var en mand henne i Hornstrup, der hed Niels Jensen, han havde frisnit. Når nogen havde skåret sig, skulde de komme til ham med det egtøj, de havde skåret sig med, og så smurte han det ind, og han beholdt det så længe, til vedkommende var kurerede. Det hængte inde i et lille lukaf, han havde, og materien flød ned ad det. Det så miu fader, og han...
Der fortælles så tit om, hvordan en herregård i Hads herred, de kalder Tyrrestrup, har fået sin oprindelse. Der boede en gang en mand, som havde gjort alle bymændene en tjeneste, derfor forlangte han så meget jord, som han kuude indhegne, imens præsten prækede. Det gik de ind på, for de vidste ikke af, at manden havde gjort en pagt med Djævelen; ham...
Vesten for vejen mellem Horsens og Vejle er der en eng, som kaldes Ølsted-bredmade og hører til Ølsted, det er en stor flad eng. I gamle dage var det skik, at en karl fra Ølsted og så Fanden skulde slå engen hvert år. Det gik på omgang med at sende en karl der ned, og alle var forskrækkede for at komme til det, for hvis karlen ikke kunde blive færdig med...
En mand, som har boet i Skjold sogn i mange år og var kjendt for en troværdig mand, men nu er død, har fortalt mig, hvad der hændte ham på et længero besøg i Tistcd-egnen: »En aften, som jeg havde lagt mig i sengen og lå lysvågen, kom der en sortklædt kvinde ind til mig og hen imod sengen. Jeg vidste godt, at det var Djævelen i kvindeskikkelse, og derfor...
En gårdmand i Brund skulde efter forlydende have aflagt falsk ed. En gang han kjørte på vejen fra Brund til Skjold, blev vognen så tung, at hestene ikke kunde trække den, cg så lå der pludselig en sort hund bag i vognen. Dette skal have gjentaget sig flere gange for ham. Ligesådan turde han aldrig gå alene over i stalden om aftenen, for der skal hunden...
Der er fortalt meget om den sorte skole, som præsterne i gamle dage gik i, når de skulde lære at mane gjengangere og alt sådan noget utøj. Men for at lære sådant til nytte måtte der loves Fanden, at han skulde have den sidste, der kom ud af skolen, når de var udlærte. Det var det værste ved det hele, for at gå læren igjennem det vilde de næsten alle...
En mand her i byen har fortalt mig for sandhed, at da han en pæn stjærnelys nat og i stille vejr en gang gik på brokjagt i en dal, som er nær ved Stovrup skov, og havde hans bøsse og en brokhund med sig, så hører han lige med ét, som han kom over Sønderby mark og gik over engen efter skoven, et skrald så stort, som om hele skoven var falden om. Hans hund...
Det spøger svært i den gamle latinskole i Horsens. Den ligger op til den gamle klosterkirke og skal have været klosterbolig for Gråbrødrene i munketiden. Man kan af og til hore sangkor på mange stemmer, og det er munkene, der synger. Der hørtes mange sære lyd i det hus, og jeg har aldrig været et sted, hvor jeg har hørt noget lignende. Mens min søster og...
Oppe på Barretskov går der noget og rumsterer om natten i et værelse, der kaldes kontoret. Ved siden af har vægteren sit værelse, og der kan det tydelig høres, hvordan der tumles med sølvpenge og med flere andre ting. Men lukkes døren op, er der ingen ting at se. Vægteren er bleven så vant til at høre det, at han slet ikke bryder sig der om. søren...
I den næstøstre gård i byen på Hjarnø var der meget farligt med trolddom. De måtte søge en klog mand, ti så snart det blev aften, kunde de ikke være i huset, det gjorde spektakel på gulvet og i deres træsko, som stod ved sengene, så de ikke kunde sove. søren hansen.
Da en fremmed opholdt sig på Rosenvold og en nat sad ene i en stue, kom der en mørkklædt dame og gik der igjennem. Han hilste godaften, men damen sagde ikke noget og forsvandt lydløst. Der er sagt, at det gjentog sig to gange. Næste dag spurgte han, hvem det var, der gik igjennem værelset på den tid om natten, og da skal fruen have sagt: "Nå, det er den...
På et sted, hvor Skjolde, Bisholt og Stovrup markskjel støder sammen i et hjørne, skal der sidde en gammel kone og spinde. Hun sidder på en trekant, der er ved vejen, og når vejfarende ser hende, går de vild og kan ikke finde sig til rette. frøken julie fog, skjolde.
