I Madum er en høj, de kalder Store-Bjemo//. Der er også en gård, de kalder Bjerrum. Der var en bjærgmand, det var så meget vist, det sagde de da. A gik der om til Store-Bjerrum og flyttede fårene, og der var noget eng der i nærheden. Den gang a så vilde gå hjem igjen, ser a en, der står i en lavning eller et hul sønden for Store-Bjerrum. A så den...
Gamle Ane Marie Klavses har fortalt min Moder, at når de skulde så Tarre forhen, så skulde de op, inden det blev lyst, for at flytte Hestene. De skulde da forbi æ Skrufhøj (æ Skruf kaldtes Krattet Sønden for Gånsager, og den Høj, der lå i det Krat, kaldtes Skrufhøj). Her hørte de så Bjærgmændene slå deres Kiste i. Det sank i deres Knæben, når de hørte...
Der er en Høj hjemme på Kragelund Mark en Fjerdingvej østen for Kirken, der hedder Toppehøj. Der boede en Bjærgmand. Ved Siden af Højen lå Kjæmsgård, og Folkene der kom godt ud af det med Bjærgmanden, de hjalp hinanden til Rette på begge Sider. En Lille-Juleaften, som Folkene sad og skulde spise deres Natter, kommer Bjærgmanden ind og siger til Konen, om...
Der er en Banke her ude i Stilbjærg, Ringive Sogn, som hedder æ Pøllskejeld, hvor en Bjærgmand siges at have sine Pølser og Penge gjemte, og man kan stundum høre det ralre inde i Banken, når han tæller sine Penge. Dette sidste véd en og anden endnu, men det er ved at dø ud. 1892. J. Richter, Ringive.
I Hellegård i Grynderup havde de kastet en Høj ud, som var vesten for Gården. Derved gjorde de Bjærgmanden husvild, og han søgte nu ind til Gården, men opholdt sig mest i Stalden, hvor han rumsterede så stærkt med Hestene, at de døde ved det. Folk kunde se ham gå derind, men når de så efter ham, var der ingen, for han kunde gjøre sig usynlig ligesom...
På Mads Møllers Mark vest for Vinding Kirke er en lille Sænkning i Jordsmonnet, som kaldes æ Bjærgmandshul. Der skal bo en Bjærgmand, og Mads Møllers Fader sagde, at han stod i Pagt med ham og havde fået sine Penge fra ham. Han vilde gjærne give det Udseende af, at han var rig, og da han var født Julenat, sagde han, at han var et Søndagsbarn og kunde se...
Ovre i Rovsthøje er en Høj, som Byen har Navn efter. Den ligger nord for Byen, og når Folk gik ud fra Byen og op i Nordvest efter Udflyttergårdene, løb de altid vild øg kom langt østen for Højen. I den Høj var en Bjærgmand, og ham kunde man råbe ud, når man gik 24 Gange rundt omkring Højen og råbte: »Bjærremand brind', er du der ind'.« Vi prøvede tit på...
De kunde aldrig få Mad nok til deres Folk i en Gård, hvor der lå en Høj tæt ved. Når der kaldtes til Mad, og de kom til at spise, var Maden snart fortæret, og de kunde aldrig få nok. Så gik Karlen en Dag op på Højen og lagde sig, og da der nu blev kaldt til Mad, så begyndte det inde i Højen: »Tag mig min Hat, tag mig min Hat!« Da siger Karlen: »Tag mig...
302 b. »Plovmand, Plovmand, far min Rag', så skal du få en varm Kag'l« Sådan sagde en Bjærgmand, der var ved at bage. fare: gjøre i Stand. S. Kristensens Hustru, Salten.
Der ligger fire Høje i Søby Sogn. En Mand fra Søby Mark gik på Arbejde og kom da tit forbi Højene Morgen og Aften. Ved sådan en Lejlighed så han en Gang en lille Bjærgmand med en spids rød Lue på kjøre rundt om én af Højene i en Vogn med 6 Kokke for. I samme Høj havde han også hørt dem slå Kister i Låse. Det er Søby mellem Århus Og Randers. Særslev...
Der boede en bjærgmand på Skovby mark i Brindmandshøj. Da folk blev så slemme efter ham og Bjærgfolks flytning. De døde stude. 429 vilde gjore kunster med ham, så blev han kjed af at være der og lånte et par stude af eu af Skovby mænd til at flytte med. Om morgenen lå begge stude dode, men der lå så mange solvpenge i båsen, at de kunde ikke se studene...
Da bjærgfolkene vilde herfra, flyttede de til Tyrkiet, og en færgemand færgede dem over. Skibet gik så dybt, at vandet gik til overbredden, og bjærgmanden fulgte med hver gang frem og tilbage. Da de skød skibet ud fra land, sagde han til færgemanden, at han måtte ikke løfte hans ben så højt, og da han trådte til, gav det et skrål. Da havde han trådt på...
For nogle år siden, ilav min kones plejemoder blev op født i Borup molle, Låstrup sogn, var det så ringe med bygning, at der så næsten ikke var noget. Så tog molleren sig for at grave et hul ind i en bakke, og da kommer der en bjærgmand til ham og spørger om, hvad han vil have det til. Ja, han vilde have det til at sætte hans køer i. "Det skal du ikke,...
Omtrent en fjerdingvej fra Palsgård ligger en stor høj, som hedder Ashøj, der er bevokset med krat. Her levede en bjærgmand, som fik en pige iud i højen. Der stod noget kvæg nede på marken omkring højen, og denne mark hed Isager. En hel del piger gik ned for at malke dette kvæg, og iblandt dem var der en ung gal én, der al tid var på spil. Hun vilde...
Der var to mænd, der gik på jagt neden for Himmelbjerget. Den ene var musikanter, og som de nu gik, hørte de en musik. Han lærte stykket og spilte det for de unge folk i mange år. Mange har også kunnet sungen det, men a véd ikke, der er nogen, der kan det nu. De kaldte det "bjærgmandens stykke*. Ry.
En forvalter på Rammegård kom en aften ridende hjem fra Lemvig. Da han så kommer forbi to høje, der ligger tæt ved Breddam, da havde æ bjærgmænd deres guld ude. Så tog han hans kniv og smed hen i det og sagde, at han vilde dele halvt, Men i det samme blev han dog angst og red så stærkt, at hesten støvlede, inden han kom til Rammegård. Da han havde lagt...
Der er taget sten fra Peder Ravns høj på jævn jord. Forend lys aften kom der en lille én, der havde en sabel på den ene side. Så kjørte Peder Ravn stenene der hen og har senere ikke fejlet noget. Jelling. En ejer, P. R., har vel bortført sten, men advaret ved en bjærgmand, har han ført dem tilbage og gik da fri for straf.
Når man vil kalde bjærgmanden ud af en høj, går man hen til den og råber: iBjærgmand, bjærgmand Brinde ! er du herinde, så skal Fanden føre dig ud med femten gloende pinde og en stålstang på din nakke. " P. k. Madsen.
De underjordiske har dog ikke alle forladt Ry, ti en mand ved navn Jakob, der er død for nogle år siden, har fortalt, at han tit har set en lille mand gå fra byen og ud til Koppehøj, hvor han bestandig blev henne. Man mener jo, at bjærgmændene tit må til byen for at få, hvad de trænger til, og altså færdes imellem os, når vi mindst tænker derpå. Th. J.
En juleaften kom en bjærgmand ind i NørreTang og bad konen der om brod. Det var gamle Peder Tang hans moder. Da han fik det, lovede han hende sådan rigdom, og det skulde blive ved i fjerde led, men så skulde der komme tilbagegang igjen. Stine Kjærgård, Ulfborg.
