Den bakke, som ovenfor er omtalt, bærer navnet Lindebjærg eller Linnebjærg. Her boede der en bjærgmand, og han var gode venner med bjærgmanden i Yllebjærg, som ligger i Hodsager, så de besøgte hinanden en gang imellem. En gang bjærgmanden i Lindebjærg havde været i Yllebjærg i besøg, havde han glemt en af sine vanter, og nu vilde bjærgmanden i Yllebjærg...
Der var en mand, som havde et stykke eng til halvt med en bjærgmand. Men alle de karle, han havde, de kom af med deres liv den dag, de slog den eng, for det bjærgmanden gik foraf og gik for stærkt. Den gang det blev bekjendt, så kunde manden ikke vel få nogle karle, der var ingen for at komme dertil at tjene alene for den eng sin skyld. Så lovede han en...
Det blev til sidst troldpakket alt for utåleligt på det jyske fastland, og de besluttede da at udvandre alle sammen og bosætte sig på øen Fur nord for Salling, hvor de mente, de kunde være i sikkerhed. De strømmede alle til Sallingsund, men her måtte de standse, ti over vandet kunde de ikke komme uden færge. Til den ende fik de da en færgemand til at...
En nytårsaften var færgemanden ved Ottesund i Holstebro, og da han så rejste hjem, var det så stærken blæst, at han ikke turde ro over fjorden til Ty, og det var han nu inderlig kjed af, da han gjærne vilde hjem om aftenen, men i det samme kom en lille mand hen til ham og spurgte ham, hvad han stod der efter så silde. Manden fortalte ham så, at han...
En gammel mand fortæller følgende: Det var i min barndomstid, da jeg tjente som hyrdedreng i en gård i Odby på Tyholm, og jeg skulde vogte kreaturerne om sommeren, så sagde manden til mig en dag: "Den høj, der ligger her sønden for gården, den skal du aldrig sætte et kreatur på, ti der boer en gammel nisse eller bjærgmand i." - "Nej, det skal jeg da nok...
I Kragelund i Bække var en høj, hvor der boede en bjærgmand, og hans kone kom i barnsnød. Det kunde han ikk" selv rede, og så gik han ned efter Niels Skrædders kone, der boede tæt ved højen. Da han kom ind til hende, var hun ved at to op, og så bad han hende jo mindelig om at følge med der op. Ilav hun så kom der, var der sådan en lille snæver indgang,...
En gang, da en kone fra Onsbjærg gik på vejen til Tanderup, kom hun forbi den store bakke på Onsbjærg mark, som kaldes Dyret, og der på vejen hoppede en stor, tyk skruptusse. Idet konen gik forbi denne, siger hun, uden at tænke videre der over: "Må jeg ikke komme med, når du skal barsle?* Nogle aftener efter, da folkene i den gård i Onsbjærg, hvor konen...
I de såkaldt Qrimme-bákker, Sevel sogn, boede en bjærgmand, med hvem en kone i Søgård levede i utilladeligt forhold. En aften, da hun tilligemed sin karl kom kjorende fra Skive, stod hun af ved disse bakker, uden at karlen mærkede det, først da han kom hjem, opdagede han, at hun ikke var med, og til den ende besluttede han da at passe på, når hun kom. Da...
Der boede en kone her nede i Hårup, og huu fik en skifting, hvorimod hendes eget barn kom til bjærgfolkene, der boede i Busborghøj ude på deres mark. De gav konen et skjørt, og så erklærede de for hende, at jo længere hun gik i det, jo pænere det skulde blive, hvorimod hun ikke måtte gå til kirke i det. En lang tid efter står hun og fejer i hendes...
Om Højslev kirke fortælles der, at da man vilde bygge den, havde man dertil valgt et sted, hvor bjærgmanden havde sin bolig. Han fortornedes over, at man således forstyrrede hans fred, og rev derfor det ned om natten, som man havde opført om dagen. Man indlod sig i underhandling med bjærgmanden, og han lovede ej alene at lade arbejderne være uforstyrret,...
77-4. I Dagbjærg Dås boede fordum en bjærgmand med sin familie. Det skete en gang, at en mand, der kom ridende der forbi, fik det indfald at bede bjærgkonen om lidt at drikke. Hun gik også efter det forlangte, men hendes mand befalede hende at tappe af den giftige tønde. Dette hørte imidlertid den rejsende, og da bjærgkonen rækker ham bægeret med drikken,...
Den gamle Villads her i Ersted - han boede i den allervesterste og sønderste gård - det var sådan en heksemester, og han kunde komme deher bjærgmænd og ellefolk i tale, når han vilde. Så boede der en bjærgmand ude på hans mark i en o bakke, der hedder Kringelbjærg, sønden for vejen til Arestrup, der er en grusgrav i den nu, og ham kaldte de...
På vor Mark lige til Nør for Kjærbølling By er nogle Agre, som vi altid har kaldt Gammel-Anes Agre. Da vi for nogle År siden det var År 1900 kastede en Dræningsgrob der, stødte vi på en Stenbro omtrent en Alen under Jordens Overflade, og den strakte sig omkring en 15 Alen på hver Måde i Firkant, så det har været en god stor Gårdsplads. Her må altså...
Der er en Landsby, a tror nok, den hedder Snerup, og i Nærheden ved den boede en Bjærgmand, han havde et stort Engskifte, og nærenstid han fik Høet derfra om Året, så måtte Folk godt græsse i hans Eng, men de skulde fly ham en Karl hvert År til at hjælpe ham at slå Engen. Det kunde nu være slemt nok, for den Karl kvælld han, og der var så næsten ingen,...
Min Bedstemoder på Faders Side hend Moder hjet Maren Holgersdatter, og hun havde en Datter, der hjet Hanne. Så en Dag, da Hanne var 10 År gammel, og hend Moder var ved at vaske, så skulde denher lille Pige passe hendes yngre Søster, og hun gik og trilrede med den på en bitte Vogn. Da kommer der en lille Mand ind i Gården med en Nisselue på og spørger...
En Tusse med en gul Stribe ned ad Ryggen er en forvandlet Troldhegs eller Bjærgmand. En Gang kom en Jordemoder gående, som havde været henne at se til en Barselkvinde. Da kom der en stor tyk Tusse kravlende over Stien forved hende, og den havde en gul Stribe ned ad Ryggen. Da siger Jordemoderen i Spøg: »Du Tusse, når du skal gjøre Barsel, må du nok helst...
Min Gammelmoder var fra Skjærbæk, og hun har fortalt mig, at der i Skjærbæk og Gasse er nogle Bjærge, som kaldes Gasse Bjærge, hvorfra man kan se Ribe Domkirke, og i dem var der en Bjærgmand. Han havde fejt meget at gjøre med Folkene i den Gård, der lå nærmest ved hans Bjærg, og lånte tit deres Boldtkjedel, når han skulde brygge. Så skulde Bondemanden...
Ellers haver man den Tradition, som vides og fortælles næsten af enhver i Sognet, at udi Bjærget, hvor Kirken står på, boede da en så kaldet Bjærgmand. Han vilde ikke lide Gudshus i Nærværelsen hos sig, hvorfore han om Natten flyttede alt det over på Gejbjærg, som var opført af Kirken om Dagen. Bygningsfolkene bar det atter over på Bårbjærg om Dagen, men...
I Varde-egnen boede i en høj en bjærgmand, som manden, på hvis ejendom han boede, bar respekt for. Da han skulde have sit ældste barn døbt, var han meget rådvild, om han skulde byde trolden til barsel eller ej. Han tænkte : "Byder jeg ham, så vil jo intet menneske betræde mit hus, mens han er der, byder jeg ham ikke, er der fare for, at han skal tage det...
Der var eu bjærgmand i Busbjærg, som opholdt sig i Hagenstrup mølle om natten, og det var folkene ikke tilfreds med. De turde ikke være der om natten og gik op til Amstrup og )å der. Men hvad passerer så ? En aften kom nogle bjørnetrækkere med en bjørn og vantedes kvarter, og så havde folk vist dem der til. Ja, de kunde godt være der, men der var...
