Mig og min broder gik og ledte om vore får, og da så vi en bjærgmand ude ved Viuf møllevej. Han var i en lille grå kjole og foer af ned i højen. Vilhelm TJdesen, Ammidsbøl.
Der var en bjærgmand i Viuf en gang, og ingen vidste af, at han var der. Den mand, der boede i Hans Nielsens gård i Viuf, han sagde en dag til hans karl, at han skulde kjøre til mølle. Da han så kommer ud tilde høje ved møllevejen, så gik der en bjærgmand ude. Han løb ned i højen, men karlen tog et par sten og kylte ned i det hul, han var gået ind ad. Så...
Et andet sted på Ammidshøl mark nemlig ved Tybogården, brændte også lys. Det var den gang matrikulen gik over landet. Matrikulsmesteren sagde, at når han fik det at se, skulde han nok afstikke en line, så de kunde grave på pladsen den næste dag. Men lyset viste sig aldrig, mens de var her. Siden plejede sønnen der og fandt en sort gryde, og sa kom de til...
Uldum kromands kone blev jordet. Lige efter at præsten havde kastet jord på, siger kromanden: Blandt andet snak, er der ingen, der har kalveskind at sælge? Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
En mand fra Smed&trup kom til nogle mænd, og dem spørger han, om han kunde komme op at age med. Nej, de havde ingen plads. Så kjorte de lidt, da blev deres hest så lam, at den kunde ikke gå af stedet. Så nåede han dem. Hvorfor de kjorte ikke? Nej, deres hest var lam. Å, det betød vel ikke noget. Hau tog benet op og strøg glat hen over foden med sin...
Når Wolle Golld fra Bjerre herred kom til Thomas Pedersens gård i Gårslev, hvor de havde en streng hund, så skulde den aldrig kny ad ham. Han måtte have kunnet noget. Vilhelm Udesen, Ammidsbøl.
Der lå en sten på Ammidsbøl mark tæt ved krattet, og der blev 51 læs sten af den, da den blev kløvet. De blev lagt under en gård i Rugsted. På den sten brændte et lys hver eneste nat. En gammel kone, de kaldte æ Vendelbokonc, hun gik en gang med en sti, der forte gjennem krattet, og hun sagde, at hun så en sort hund ligge på stenen. Ingen turde længe...
Den tid a tjente i Starup, sagde den gamle mand til mig: «Pas på, Vilhelm, du går ikke for meget på gaden og ikke kommer til æ hvide lam.» «A, det er ikke andet, end I vil ræde mig.» Men så en aften, mig og karlen i nabogården stod udenfor, da kommer lammet ud fra kirkesiden og hen forbi Thomas Skomagers hus og så imod os. «Hvad er det ?» siger a. «Det...
Der var én ude ved Blåkjcer-Viuf landevej, der var forbyt. Forældrene boede i et lille hus lidt derfra. Han fik mange jøwle-penge for at lade sig se. "Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
Der ligger en stor toppet høj her nord på, der kaldes Hvisdalshøj. Der boede en bjærgmand i. Mads Åonderby i Borris har fortalt, at han har set et lys stå og brænde på den høj. Kristen Nielsen Hulrnose, Hoven.
da.etk.DS_01_0_01148
Bjærgmandens datter her i Stistrup tjente ved en gammel kone i Hobro. Hun satte ild på byen, og de siger, at den gamle kone skal have fået hende til det. Der blev ingen benådning for hende, og hun blev brændt. Hendes fader red derned en dag, men da han så røgen, vendte han om og red hjem. Kristen Jensens kone, Fovlum.
Der var en bjærgmand på Helligbjarg på Gammel-Estrup mark, og der var en anden på Fløjstrup kirkebakke. Der kom dem noget imellem, og de slog så sten efter hinanden. Den ene sten faldt på Gammel-Estrup mark, og der var mærker af hans fem fingre. kristen rasmussen, favsing.
Oppe ved Klanhøje på Flensted mark var der også bjærgmænd. De flyttede over ad Ry skov, da de ikke kunde være der længere. Det var, da der blev kirker her, de kunde ikke være for de dingdanger. Peder Hansen.
"Bjærgmand, bjærgmand Tndlilut vil du mig noget, så kom herut." Bruges i en borneleg. J- T.
Min Nabos Søn tjente nede i Lille-Brøndum, og der forsikrede han for, han havde set en Bjærgmand, en bitte lille en sidde oven på en Høj. De tog Sten af Højen, men måtte lægge dem derop igjen. Jens Gudesen, Siem.
På en bondes mark lå en høj, hvori der boede en bjærgmand. Bonden skulde have et barn i kirke .... Hans datter gik så til højen og blev indladt af bjærgmanden. Hun bad ham komme den bestemte dag for at stå fadder til barnet. Han spurgte hende, om der blev trommespil. Ja, det mente hun nok. "Så tør jeg ikke komme." ...... Jens Nielsen, Ringkjøbing.
I Stovbak boede en gang en bjærgmand, og han skulde flytte med hele sin familie, ti han kunde ikke bo der for de mange dingdanger. Han gik da ned til Anders Kusk for at låne et par stude, men denne syntes ikke godt om at sige ja, og at sige nej turde han heller ikke. Bjærgmanden fik dem da, men om morgenen lå de og var døde, og foran hver lå der en...
A havde en broder, der sad på en bakke i Udby bakker og faldt der i søvn. Der kom en bjærgmand og talte med ham, og han fik siden sådan lyst til at være ved dem, det stod altid siden i hovedet af ham; han var helt sær, og de måtte tage ham af tjenesten og have ham hjemme længe, inden han forvandt det. Han stjal sig fra folkene somme tider og rendte op...
En ung mand red en aften om ved en høj i nærheden af Hagebro kro. I højen fandtes bjærgfolk, og bjærgmandens kone stod uden for den. "Kan du give mig lidt at drikke," spurgte manden. "Såmænd kan jeg så," sagde bjærgkonen, og hun gik ind og hentede drikke i et sølvkrus. Så kastede han drikken og red o. s. v..... Hagebro kro. Villads Andersen, Trabjærg.
