En stakkels dreng blev sendt ud på marken at lede om nogle bortløbne kreaturer i slud og ondt vejr. Som han nu gik der gjennemvåd og forsulten, kom han til en høj. Då kom en bjærgkone op og gav ham en skefuld grød. Det smagte ham så udmærket godt, at han forlangte én til, og han fik også den, men den tredje måtte han ikke få, sagde bjærgkonen, for så...
En Kone var nede at forløse en Bjærgkone, og så fik hun noget i sit Forklæde. Hun vidste ikke, hvad det var, inden hun kom hjem, og da var det fuldt af ene Høvlspåner. Dem slængte hun, men så var der en bleven hængende ved Forklædet, og næste Morgen var det en Guldskilling. Så vilde hun ud at lede efter dem, hun havde slængt, men da var de forsvundne....
For nogle Folk oppe i Vennebjærg blev et Barn forbyt. Det græd altins, og Konen vågede over det og døjede svært med det. Det groede blot med Hovedet og var så elendigt. En anden Kone rådede Moderen til at give Agt på det, når hun gik ud. Da hun så gik ud, lo det ad hende. Så gik hun ind igjen og gav ham dygtig i Røven. Da kom Bjærgkonen .... Kristian...
592 b. Om en Bjærgkone her fra Jordebjærg, der tog en Plovmand med Heste og Plovredskaber op i sit Forklæde for at bære ham ind i Bjærget, skal jeg i det følgende fortælle. (Sagnet meddeler så videre om Manden, der kom ridende forbi Banken ad den Vej, der gik hen til Skovby, og som så skjænkede Bægeret til Skovby Kirke, sådan som det er meddelt i Nr....
Min Oldemoder fortalte om en bitte Bjærgkone, der kom ud til min Oldefader, da han gik og plovede ved en Høj, med en Ovnrage, som Skaftet var gået af, og sagde til ham, te dersom han vilde danne hende den, så vilde hun give ham et Stykke nyt Brød. Han tog hans Plovøgse og dannede den med, og lidt efter kom hun med Brødet på et Træbræt, men det var så...
Når de bagte i Norup i Vile Sogn, så kom Bjærgkonen med hendes Kage og skulde have den baget. Den skulde alligevel ikke ind i Ovnen, men den skulde isnes. De så hende stå der et Øjeblik og varme den. Der var en lille Bakke et bitte Krumme norden for Gården, og der var hun fra. De Bjærgfolk kunde ikke være her for Dingdang' og Kirkesang', og derfor rejste...
Der kom en aften eu ellemand ridende efter konen i det østerste hus i Atrup. Bjærgkonen skulde gjore barsel. Da hun var færdig med hendes forretning, gav han hende noget i hendes forklæde, og hun vidste ikke andet, end at det var skråbskaller, de brugtes til at skrabe skover af gryder med i forrige tider, a har set dem tit, og den gang havde de jo ene...
I Atrup regjerede ellefolkene. Kræn Bjerregård boede i den vesterste gård, og de havde et bitte barn, der stod ved enden af ageren, mens de hostede. Da de kom til enden igjen, stod der to børn. Men så var manden så klog, at han siger: "Ja, det bliver der nok råd til." Der var en uskåren hest i byen, og den blev hentet, og så trækkede de den ind imellem...
Til Øster-Larses i Tobtritp havde de fået en bytting, for ellefolkene havde deres gang der. Konen var helt forstyrret over det og sagde : <Det er marregi ikke mit barn," og hun vilde ikke passe det og kunde ikke lide at se det. Så tog de til eu klog kone, og huu rådede dem til at gjøre ild i ovnen og lade, som de smed det der ind. Så kom bjærgkonen...
Her oppe i Rogen er et bitte mandfolk, det kommer mig for, han skal være død nu, men hvis ikke, kan han være over halvtredsindstyve år, og han gik og var fårehyrde. Han lob ikke efter fårene, de skulde nok lystre ham alligevel. Det menneske havde ondt ved at hage (sætte hagen op på) bordet. På Lerups marked så a en gang en anden bitte mand, men han var...
En gang sad en pige i kjørhuset og malkede. Da så hun på én gang en bjærgkone komme op af jorden, og hun beder pigen om at låne et skjørt og den stribede trøje, da hun skulde til barselgilde næste søndag. Da pigen nølede, truede hun hende med, at hvis hun ikke gjorde det, skulde både hun og koen synke ned gjennem jorden til dem. I en hast løb da pigen...
Ude ved Horsebæk i Hjadslrup ikke langt fra Bækken ligger Bjærghuset, og der boede en Kone, som kunde hegse, de kaldte hende Bjærgkonen, og hendes Hus lå ene, så kun få kom der forbi. Men dem, der kom, de skulde nok sørge for at komme heldig forbi Stedet. De kj ørende slog Kors for Hestene og Stangen, for hvis de forsømte det, gik det galt. En Gang den...
På Østsiden af Halvøen Boddum ligger Store- og Lille-Gravenhøj. I disse to Høje har der været Bjærgfolk. Dem, der var i StoreGravenhøj, de uddøde eller rejste bort så nær som en Bjærgkone, hun blev ene tilbage. Folk fandt så på at ville grave hende ud, da hun nemlig gik og malkede deres Køer og gjorde dem adskillig Ulempe. De begyndte Udgravningen i den...
Der var også en Kone, der gik og rev på Marken, og det var i Nærheden af en stor Høj. Så kom der én ridende fra Højen på en hvid Hest, og han sagde: »Kom med mig, kom med mig!« »Ja, hvor skal a komme med hen?« siger hun. Hun gik dog bag efter ham, og før hun vidste af at sige, så var hun inde i den store Høj, og der var et Fruentimmer, som var i...
I Gravlev havde de en Skifting. Fik det Råd at hede Ovnen .... Tog Drengen i én Arm og ét Ben og lod, som hun vilde smide den ind. Så kom Bjærgkonen. »Skam dig, a har været meget bedre ved din, end du ved min, der har du dit eget Barn igjen.« Somme troede, at det bragte Lykke til Gården at være god ved Skiftingerne. Et Sted fik Konen det Råd at sætte...
En Mand fra Jelling han hed Jørgen Hjuler, gik til Skovdallunds Mølle. Hans Kone gik imod ham med hend lille Barn. Den Gang hun kom så til æ Totende, en Vej imellem to Diger, så satte hun sig ned og vilde give æ Barn at drikke. Da kom der en lille Kone ned fra den samme Høj, hvor Manden sad med Skeen, med hend Forklæde fuld og vilde have Barnet, men...
En Kone kom til en Rytter, da han red forbi Dagbjærg Dojs, og spurgte ham, om han ikke var tørstig. Jo, han var, for der kom sådan Hede og Støv med Vejen. Han vidste nu ikke af, det var en Bjærgkone, men det var hun. Så kom hun med et Guldbæger og flyede ham, og han sad på Hesten og svingede det bag ved sig, og så rejste han hans Vej, alt hvad Hesten...
En Mand hørte, hvordan nogle Børn græd af Sult oppe i en Høj, og Moderen sagde: »Nu skal I holde Mund, for i Aften dejner Konen her nede i Gården, og så glemmer hun at slå Kors over Dejnetruget, så kan I få noget af det.« Manden kommer da ud til hans Kone og siger: »Du skal jo dejne i Aften.« »Ja.« »Du må endelig ikke slå Kors over Dejnetruget denher...
Det var så kjedeligt for en Kone i en Gård, for hver Gang hun bryggede, slap Øllet af Karret, og hun kunde ikke forstå, hvordan det gik til. En Aften siger Karlen: »Det skal a vide gode Råd til, lad mig nu ligge og passe på, og så tager I en Halmbrønge og lægger over mig.« Ligesom han ligger, tykkes han, der er noget, der pusler ved Døren. Så kommer der...
I en Gård i Nærheden af Visborg stod en Nytårsaften for mange År siden Konen og rørte i en Gryde Grød. I det samme kom en høj Kvinde ind ad Døren og sagde til Konen, at hun snarest mulig skulde se at komme over rindende Vand, da der ellers vilde overgå hende en Ulykke. Derpå gik den høje Kvinde igjen. Konen agtede ikke på, hvad der var blevet hende sagt,...
