Biskop Tage Maller visiterede i en biskole. Så siger han til læreren: >Har De ikke nogle bedre klæder? Jo, a har. Hvorfor tog De dem så ikke på i dag? A tykte, deher var gode nok. Nu var det i den tid, gymnastikken ligefrem var en kjæphest, og da børnene ikke var underviste deri, sagde bispen: De skal lære børnene gymnastik. Læreren...
Biskop Bloch i Viborg var meget fordrukken. Der har boet et par jordemoderfolk ber i Bjærggrav, og de havde tjent barn begge to. manden som tjener. Han hed Jens Ris. Det var en slemme dreng. Bispen drak om kap med barn, og der imellem sloges de. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Den gamle Jens Tovstrups Køer i Tovstrup var bleven syge, og så gik han om til Anders Uglkjær og vilde have Råd for dem. Han sagde, at de var forhegsede, og nu skulde de koge Mælken af hver Ko for sig, og den Ko sin, der ikke kunde koge over, den var det, der var forhegset. Dernæst gav han ham Råd for det, så skulde Køerne nok komme sig. Da Jens kom...
Biskop Kochs Bedstefader var Præst i Døstrup i Sønderjylland. Der havde de to Klokker i Kirken, en stor og en lille. Med den store blev der ringet ved Begravelser, når det var en mere formående Mand, der blev jordet, men med den lille, når det var Bern og fattige Folk. Det kunde Præsten ikke lide, men det var nu en Gang Skik, og han kunde ikke ændre...
Hr. Jens Pallesen 1562 mandagen post fest. om. sanct. på en høj lidet fra Tistrup kirke for begangen trolddom brændt. Præsteindb. til biskop Bloch. P. Rieh.
Nogle karle og drenge var en gang nede at se biskoppen i Maringer. Så var der en modig knægt, der tog fat på låget og lagde det på. Men det fløj også op med et skrald, og så rendte de allesammen op af trappen og bavde nær trådt hinanden ned. Min fader var kun en knægt den gang; men han var med, og han har fortalt mig om det. Ane Kirstine Kristensen....
Lodbjærg sogn var i gamle dage 400 tønder hartkorn, men er nu kun 28, sådan har sandflugten ødelagt det. Den gamle Lodbjærg blev sandet til, og så flyttede tolv af beboerne ud. Det blev den by, de kalder Tolbøl. En del af de gamle beboere blev dog boende der ude. Så skulde de have en ny kirke, og de folk i den gamle by vilde have den på den gamle plads,...
På en af sine mange visitatser kom biskop Balle ind på en gård, hvor han traf en her i omegnen bekjendt bonde ved navn Per Dal, don gang en 20-årig knos mod et opvakt hoved. Bispen forelagde ham en del spørgsmàl, som han besvarede med lethed. Så tog Per Dal sig den fribed at spærgo bispen, om han ikke også turde gjore ham et spørgsmàl. Jo, gjærne. Kan...
Biskop Nordahl-Brun i Bergen kom på visitats i Nordlandene. En gammel præst var meget snaksom. Med ét udbryder biskoppen: Her er vist meget koldt, fryser De ikke? Jo, det er så koldt, så koldt, at ordene formelig fryser på væggene. Biskoppen føjede da til: Herre Gud, hvilken en sludder her må blive, når det falder i med to. Provst Møller, Selde.
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
Biskop Brammer visiterede i en skole og spurgte da en af de store piger: Hvad er det sjette bud?" Hun svarer: Du skal ikke bedrive hor. Hvad er så det at bedrive hor? Pigen tier, og bispen gjentager spørgsmålet, men hun bliver ved at tie. Han bliver da utålmodig og siger vranten: Hvad, véd sådan en stor pige som du ikke, hvad det er at bedrive...
Biskop Lind i Ålborg spurgte ved en visitats: Hvad er en vismand? Ingen af børnene svarede. Ja, ser I børn, en vismand er ikke alene en klog mand, for ved en klog mand. forstår man en mand, der har en hel del kundskaber; en vismand, kan altså just ikke kaldes en klog mand, for han er tillige en mand, der er i besiddelse af stort ethisk værd. Nå, børn...
da.etk.JAT_06_0_00708
Pastor Due i Volstrup i Vendsyssel fik en gang uventet besøg af biskop Kierhegård til liden glæde for præsten. Efter visitatsen faldt der drøje ord imellem ham og bispen, og da denne endelig rejste af, stod præsten i døren, gned sig i hænderne af glæde og sagde: Så, nu rejste han endelig af, den himmelhund. Pastor Fibiger, Harring.
Biskop Bloch var i visitats i Hjermind. Præstens kone var med ham ude i haven for at vise ham den, og der var en hel del god frugt, som han gik og plukkede af og puttede i lommen. Da han så kom ind i gangen, sagde præsten: Vil De ikke have Deres chenille af? Jo tak. Men hvad er det. Her er jo en hel del æbler, det må være en foræring fra min kone....
Biskop Tage Muller var et sted på visitats. Efter middagsbordet spaserede han med præsten ude i haven, og da kom han uvilkårlig til at se ned på præstens støvler, der var gamle og fedtede. Han udbryder da: Men støvlerne, min kjære mand. Præsten fortsætter samtalen og lader ikke til at høre efter, hvad biskoppen siger. Bispen siger da igjen: Men hører...
Da biskop Koefod en gang havde været på Vosborg og kjørte tilbage til Ribe, tog han et par gjæs med sig fra gården for at gjøre sig til gode med dem, indtil han atter drog derop. Men nu vilde han nodig betale aksise af dem, og derfor lagde han dem ind under den bageste agestol, hvor hans to døtre sad. Da nu betjenten kom og spurgte, om han havde...
Biskop Koefod i Ribe var løsagtig. En seminarist kunde få et godt embede, når han vilde gifte sig med én af bispens piger. På det cirkulære, der gik om til præsterne med underretning om Koefods udnævnelse til bisp, skrev alle præsterne en lykønskning til ham. Pastor Voetmann i Sønder-Ommr skrev: Hil være dig, du benådede, Herren er med dig . . . . Da...
da.etk.JAT_06_0_00690
En præst havde biskop Monrad på visitats. Bag efter spørger bispen ham: Skriver De Deres prækener? Ja, den forste del skriver jeg, resten overlader jeg til ånden. Dertil svarer bispen: Må jeg så gjøre dem en kompliment. De præker bedre end ånden. Lærer Balling, Lindeballe. Aftrykt i <Vægteren< 1900.
Biskop Fog var meget åndsfraværende. En dag skulde en række af børn døbes. Det første græd meget, og så siger han: Læg det barn om på maven. Da han nu vilde havesagt til hver enkelt: Er barnet hjemmedøbt, men var kommen til at sige det andet, blev ban ved hele rækken igjennem: Læg det barn om på maven. 'Morgenen efter at han havde haft bryllup,...
Biskop Fog blev gift med en datter af biskop Munter. Den første morgen efter brylluppet vågner han og siger: Men Gud, frøken Munter, hvordan er Do dog kommen til at ligge hos mig? Nu opklaredes det for ham, at han var gift med hende. Farver Lund, Traubjærg.
