Der var en høj i Kare, ovenfor hvor a er fodt, den hed Silgishøj. Min bedstemoder og bedstefader fortalte, at der daudste nogne små nogne med rode luer på. Jens Gårdsted, Ørsted fattiggård.
da.etk.DS_01_0_00718
Biskop Kierkegård var på visitats kos pastor Thomsen i Brovst. Han sad oppe i studerekammeret, og da kommer præsten derind. Så siger biskoppen: Det er et alsidigt bibliotek, De der bar, pastor Thomsen. Præsten blev noget forbløffet over dentale, hummede sig en del veddet og begyndte: A-å, men kunde ikke få mere frem. Ja, for jeg ser, der findes også...
Jeg sværger ved bispen uden tvivl biskop Ocksen sagde hr. Peder i Gylling. Ja, det gjør jeg også, sagde hr. Michel Lerche, men det er, som når vor smed beder den lille mand tage sig. H. Br.
Mangen præst lader sine prædikener lægge under sit hoved i kisten. Biskop Lage Urne lod en penge lægge under sit hoved i kisten, den jeg ejer, men haver lånt til Kjøbenhavn. j. b.
E° Rosenkrantz kjøbte Rosenholm af biskoppen i Århus. Den gang lå den på Skjørring mark, men så blev der spået den Rosenkrantz, at hvis han byggede den i det morads, hvor den nu ligger, skulde stammen aldrig uddo. søren nieiskn, søby.
Ien lille skov ved PeJcrstrup, to mil syd for Odense, skal den berømte biskop Jens Beldenakke have haft en borg. Der findes døg ingen levninger af den, men folk peger på en bakke i skoven og siger: "Se, der lå i gamle dage Jens Beidenaks borg!" Om bispen og hans borg véd folk ellers ikke noget at fortælle. jørgen nielsen, sollince.
En biskop, som nu er død, hørte i sin tid ilde for, at han havde ladet en af de første evangeliske bispers gravsten optage og udslibe, men det var endnu værre, at hans ben var kastet ud af hans egen grav ind i en fremmed, og at andre siden måtte lade gjøre en benkiste til ham. j. b.
Biskop Engelstoft visiterede i en skole på Hindsholmen. Så skulde de have lidt dansk sproglære efter at have haft boglæsning, og biskoppen spurgte børnene om, hvor mange ordklasser de havde. Det viste sig nu, at læreren kun havde talt med dem om de to, som han kaldte de store ord og do små ord. Lærer Sørensen, Mesing.
Børn, børn, I træder bispen ned, gå nogle af jer bag til, sagde hr. Michel Lerche i Hovlbjærg, da en hob præster trykkedes om at komme til at kysse biskop Ocksen på hånden. H. Br.
En Gang Biskop Brorson var på Visitats i Mjolden, kom han i en Ordstrid med en Bonde der, som gav ham en Lussing. Han skal have følt sig meget krænket derved, men der kom dog ikke noget ud af den Sag. Peder Gad, Ravnholt. Mjolden S., Tønder Nørre A.
Der har ligget eu borg imellem Balling og Krejbjærg ude i noget kjær, og det kommer mig for, at den hed Bilgrav. Her boede en herremand, og han kom i strid med en biskop, der havde boet i Balliug, for det han havde drevet hans hoveder ud i herremandens kjær. Det endte med, at biskoppen blev slået ihjel. Jakob Vammen, Båstrup.
På gården Bisgård i Panderup by har en gang boet en biskop, så at navnet oprindelig har været Bispegård. Flere navne tyder hen på, at denne egn har hørt under et kloster: Klostergård, Fruergård. En gård i nærheden hedder Kongsbak. nik. chr.
da.etk.DS_03_0_00992
Biskop Cl . . .. var på visitats i Losning. Så spurgte han en dreng: Hvor længe taler de dansk nede i Sønderjylland? Der kom intet svar, og spørgsmålet gjentoges. Endelig svaretden øverste dreng: De gjør di ålld tier. - Naja..... hvor langt ned taler de dansk i Sønderjylland? Ja, så var børnene bedre med. Løsning.
Biskop Clausen taler v°d en overboring med børnene om dåbens og alterens sakramente, og så spørger han: Er der ikke også et andet navn til dette sakramente? men ban får intet svar. Så siger ban til en dreng: Kan du sige mig, hvad er det forste, du tager dig for om morgenen, nar du står op? Han trykker sig ved at svare. Nå, sig det kun, du ved det jo...
Biskop Tetens var på visitats i Bjerring. Ved bordet kommer ban til at slå en fjært, og præstekonen i Brandstrup, der var til stede, får travlt med at byde sit hovedvandsæg om. Men derover bliver hiskoppen vred og giver sig til at skjælde hende ud. Hun besvimer og kort efter må de til at kjoie hende hjem. Hun havde fået sådan en forskrækkelse i livet, at...
da.etk.JAT_06_0_00700
Biskop Daugård var i Vedersø på visitats. Så skulde de kjøre hen til en af skolerne, og da de nu vil sætte sig op på vognen, lægger pastor Plesner ikke mærke til sin præstekrave, men vil sætte sig på den. Så udbryder bispen: For Guds skyld, sæt Dem ikke der. Pastor Plesner bemærker da helt rolig: De må ikke tage Guds navn forfængelig. Pastor...
Biskop Tage Muller kom på visitats et sted. Så var der en dreng, der kunde slet ikke svare. Det er dog for galt, siger bispen, hvem har konfirmeret dig, dreng? De håer gall Møller i Snee. Det var netop det navn, bispen gik under, mens han var præst, og det var altså ham selv, drengen havde gået til. Jens Krog, Hjerm. Hr. Tage Chr. Muller præst i...
Biskop Monrad sagde til lærer Saul: Men hvorfor bar De dog det navn? Helt tort svarede han: Fra min fader. Anden oplysning fik biskoppen ikke. Da talen en gang kom på, at der var en lærer, som hed Saul, bemærkede biskoppen til pastor Malte-Midler i Bjerring: Hvis jeg hed David, vilde jeg nodig have en Saul til lærer. R. S. Albæk.
Kapellan Engelstojt (en søn af biskoppen) spørger en dreng ved konfirmationsoverhøringen: Hvad er et menneske? Drengen tier, og han stiller nu spørgsmålet til alle konfirmanterne. Nej, ingen kunde sige det, og han må da selv: Det er en personificeret ånd. Lærer Skovbjærg, Bindeballe.
En gammel degn i Ballum, der hed Kaysen, var seminarist og kom der omtrent 1800. Han var meget dygtig, og når de havde haft eksamen, holdt han dagen efter en tale til hornene, men den var akkurat ens hvert år og begyndte sådan: Det er en glæde for jer selv, eders lærer, præst, provst biskop og den hele menighed. .. Lærer P. F. Jensen, Klelund.
