I Uggerby Kro sad de og spillede Kort, og da kom der én ind til dem og kom til at spille med, og han havde Kløer i Støvlerne. Karen Marie Kristensdatter, Stensbæk, Lendum. Uggerby S., Vennebjerg H.
Min Fader plejede at kjøre fra Bjærgby til Skagen med Korn og hente Fisk igjen. En Nat, da han kjørte fra Skagen, blev Øgene stående lige med ét, og han kunde ikke få dem af Stedet. Det var Øg, han havde selv født op og var altså godt kjendt med. Så gik han af Vognen og hen for ved Øgene og slog Kors for dem og sagde: »I Jesu Navn!« Derefter stod han op...
Min Mand, han tjente ved Hågen Ramsløse i Giverup i 5/. Hans Sogn. Han lå i et Kammer, hvor der gik en Trappe fra Loftet ned til Gulvet, og den var lige oven over hans Seng. En Gjørtler var død en Tid før, og hans Værktøj stod på Loftet. Så kunde min Mand ligge i hans Seng og høre det tumle der oppe med det Redskab og arbejde med en Drejelad, og til...
Min Moder tjente på Asdal som Bryggerspige, og så skulde hun stå i Bagestuen og temse til Jul. Hun var kommen der til November og var ikke kjendt med Lejligheden. Men der på Lag døjede de med at holde Lyset tændt. Hun skulde tænde det ved Skorstenen, og så var der et Låg til Selden, men så snart hun lettede det op, så lukkedes Låget igjen, og Lyset gik...
Der var et Sted i Bjærgby Bjærge, imellem Bjærgby og Snævre, der var noget, der gik og råbte om Natten: »Her er red og ret Skjel, her er red og ret Skjel!« Det var i de nordre Bjærge, og det skulde være en Mand, der hed Niels Johansen. Mange har hørt det, åhaja! Der er også søndre Bjærge, men der kunde en godt færdes. Niels Johansen havde Ord for at...
da.etk.DSnr_05_0_00832
I mit Fødehjem i Lund var der et Kammer, hvor ingen turde ligge om Natten, der var noget, der gik og slæbte. Mine Søskende havde ligget i Kammeret og hørt på det og turde ikke være der. A lå der også i lang Tid, men hørte ikke noget. Så fandt min Fader på at brække Gulvet op på det Sted, hvor den Slæben var bleven hørt, og grave ned, og han fandt da...
En Kræmmer kommer til Jens Langkniv i en Skov, og han kan jo kjende ham. »Nu kan du lige så godt få mit Kram,« siger Kræmmeren, og så løser han det af sig og vil hænge det på Jens. Han er også villig nok til at tage det. Så tager Kræmmeren hans Kjæp og trækker ham en over Benene, så han stegler omkuld. »Nu begynder a at komme mig,« siger han, »men...
Der er et sted i Snævre, i Bjærgby, de kalder Maren Egholms hul. En kjælling, der hed Maren Egholm, var anset for en heks og gjorde så mange anstalter og lede kunster. Så blev folk kjede af hende, og hun blev dømt til at tromles ihjel i en pigtønde, og så skulde huu graves ned i et hul der, hvor øgene blev stående med hende. Hun blev så gravet ned på det...
En dreng i G jump var bleven konfirmeret, og siden han var kommen hjem fra kirke, så løb strentetræet om så uafladelig, når han var i nærheden, men når han gik ud igjen, så stod det stille. Så vilde de have provsten, der havde konfirmeret ham, til at komme op og se, hvordan det gik til. Men han blev gal og skjældte dem ud, for det de var så overtroiske....
da.etk.DS_07_0_00232
I det lag a som ung pige var hjemme hos mine forældre i Lund i Bjærgby, gik a og slog gjæssene løse en lille tid om aftenen, og så fik a dem ind, når a skulde i seng. Som a nu sådan gik der udenfor huset en aften, bliver a med ét så syg. A lister mig så ind og vil i min seng, men a kunde ikke, aldrig så snart a var kommen indenfor døren, måtte a sætte...
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
Om Tvilum kirke, der ligger i et morads, har jeg hørt fortælle, at et par stude blev bundne til et par hjul, og så blev kirken bygget der, hvor de lå. e. t. k.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
