Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom id, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund skulde det da forestille, men hun drak selv...
Skjelle- 8imon kom ind et sted i Jebjærg. hvor manden var dod og bleven begravet. Så siger han jo til konen, om hun havde ikke noget godt at give ham efter den begravelse. Det er galt, svarer hun, for æ brændevin er sluppet op, men a har et bitte gran kamferbrændevin, vil du have det? Det er godt til en gammel karl , sagde Simon og han får jo...
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
Vænø-Slegi han fortalte, at han havde 18 og 20 kirkesogne at leve af med Fur. Det er siden blevet til en sige efter ham, at der er 18 og 20 kirkesogne i Salling. På Fur og Vænø tælles efter snese, derfor var det, han sagde 18 Og 20. Niels Goderum.
Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller...
Der kom en gang en kjæltring ind til Niels Halds i Breum, og da var konen gået til kirke. Hun tiggede jo og manden vidste ikke, hvad han skulde give dem, for det han var ene hjemme, eller hvordan han skulde blive dem kvit; men så finder han på, for at blive af med dem, at spørge dem ad, om de vilde ikke skjære en hanhund for ham. Nejnej, sagde de, nok...
For omtrent et halvt hundrede år siden talte min fader med to mænd, som boede i nærheden af Vesterhavet, så vidt vides i Harboøre, og som rejste omkring for at kjøbe et barn, der efter deres eget udsagn skulde nedsættes levende i strandkanten af Vesterhavet, for at dette ikke skulde ødelægge de tilgrændsende kystlande ved oversvømmelse. Barnet skulde...
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
Om Tvilum kirke, der ligger i et morads, har jeg hørt fortælle, at et par stude blev bundne til et par hjul, og så blev kirken bygget der, hvor de lå. e. t. k.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
Brudgommens moder skal bindes til sengestolpen hjemme den dag, sønnen bliver viet. p. Jensen.
Min mands fader havde aldrig haft et par underbugser på i hans dage, og han havde blot et bul med bindærmer på overkroppen under vesten. Han blev 84 år, da han døde, og havde aldrig været syg i hans dage. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
