I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: Det var da et Fandens durtræ. Lærer Brahms, Gundestrup.
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
Om Tvilum kirke, der ligger i et morads, har jeg hørt fortælle, at et par stude blev bundne til et par hjul, og så blev kirken bygget der, hvor de lå. e. t. k.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
Brudgommens moder skal bindes til sengestolpen hjemme den dag, sønnen bliver viet. p. Jensen.
Min mands fader havde aldrig haft et par underbugser på i hans dage, og han havde blot et bul med bindærmer på overkroppen under vesten. Han blev 84 år, da han døde, og havde aldrig været syg i hans dage. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
Når man binder dyvelsdræk på fårene, tager ræven dem ikke. Chr. Moller, Ringive.
