Der har været en kro i Skjæring, og der er endnu et hus, de kalder Krohuset. En gang havde der været marked ved Gammel-Løgten, og så kom der mange folk ind i kroen, der iblandt Klemen. Så var der én, der havde et dækken, der var bleven henne, og han kommer og vil have Klemen til at vise det igjen for en bestemt sum. Han får så alle dem, der var, stilt an...
P;i6tor Knudsm i Beder levede ugift og var meget rig. En præst i StorcRing sagde en gang til ham: De har ikke mere end 3 mark 12 skilling i udgift om året, det har jeg regnet ud. De tager til Århus 6 gange om året, det er 8 sk. i drikkepenge hver gang. Så skal de have 12 skilling til tobak. Dertil svarede Knudsen blot: Hm, nå sådan, jaja*. Han prækede...
Pastor Knudsen i Beder-Malling, der tog sin afsked 1887, skuldo en gang holde en ligtale over en mand, der var død, som hed Vad-Povl. Men da der nu også var én, som hed Vad-Jens, og som gik ved to kjæppo, så havde han taget fejl og talte over denne sidste, som han syntes meget godt om, fordi han gik flittig til kirke, hvorimod han ikke syntes om...
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
Om Tvilum kirke, der ligger i et morads, har jeg hørt fortælle, at et par stude blev bundne til et par hjul, og så blev kirken bygget der, hvor de lå. e. t. k.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
Brudgommens moder skal bindes til sengestolpen hjemme den dag, sønnen bliver viet. p. Jensen.
Min mands fader havde aldrig haft et par underbugser på i hans dage, og han havde blot et bul med bindærmer på overkroppen under vesten. Han blev 84 år, da han døde, og havde aldrig været syg i hans dage. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
Når man binder dyvelsdræk på fårene, tager ræven dem ikke. Chr. Moller, Ringive.
På den dag, der ophøstes, må der laves et bånd, som bindes om kratten, og det skal kålene bindes op med. E. T. K.
Når en Hestehale havde været bundet op, så skulde der spyttes på den, idet den blev løst ned, ellers kunde der ske en eller anden Ulykke ved Hesten. Jens Terkilsen, Have. Torring S., Vrads H.
På Stengården på Møen kunde Hestene aldrig stå bundne om Natten. Ihvor godt Folkene bandt dem om Aftenen, var de dog løse om Morgenen; men lod de være med at binde dem om Aftenen, var Hestene altid bundne om Morgenen. Opt. af Mikkel Sørensen. Magleby S., Mønbo H.
Sebber Kirke begyndte de at bygge på et Bjærg, der kaldes Sebbersundbjærg, men det de byggede om Dagen, det faldt ned om Natten. Så var der en Mand ude at gå en Aften, og han traf på én, der sagde til ham, at han skulde lade et Par fede Stude fra Sebberkloster gå ud om Natten. De skulde være bundne sammen, og hvor de så havde lagt dem om Morgenen, der...
