451 datasets found
Danish Keywords: binde Place of Narration: Birkemosegård Sjælland
Drømmer man om æg, skal man slå noget i stykker. Peter KousgàrJ.
da.etk.JAT_03_0_01470
Man kan af guldsmeden (den lille mariehøne) få at vide, til hvad side man skal søge sin kjæreste. Den sættes på hånden, og man synger eller siger: »Guldsmed, guldsmed, hvilken sid' æ mi' kjærest ve'?« Retningen angives da til den side, hvor billen forsvinder. p. Korsgàrd.
da.etk.DS_07_0_00998
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Drømmer man nm lus eller ild, bliv<T man rig. Jørg. II, P. Kocag&rd.
da.etk.JAT_03_0_01447
Ligger et menneske og drages med døden, så skal man op på buset og vende eu mounetørv (græstorv), da dør det straks. Peter Korsgård. Annette Jensen.
da.etk.DS_07_0_01419
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: “En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm”. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
da.etk.JAT_03_0_01719
Den, der brænder flittigt lys, får en smuk kjæreste. J. Bircherod.
da.etk.JAT_03_0_00656
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
da.etk.JAH_01_0_00169
En tyv bindes ved at sige: Efata. p. L. J.
da.etk.DS_06_0_01091
Om Tvilum kirke, der ligger i et morads, har jeg hørt fortælle, at et par stude blev bundne til et par hjul, og så blev kirken bygget der, hvor de lå. e. t. k.
da.etk.DS_03_0_00896
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
da.etk.JAT_02_0_00227
Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
da.etk.JAT_01_0_00420
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_00225
Brudgommens moder skal bindes til sengestolpen hjemme den dag, sønnen bliver viet. p. Jensen.
da.etk.JAH_03_0_00396
Min mands fader havde aldrig haft et par underbugser på i hans dage, og han havde blot et bul med bindærmer på overkroppen under vesten. Han blev 84 år, da han døde, og havde aldrig været syg i hans dage. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
da.etk.JAH_03_0_00322
Når man binder dyvelsdræk på fårene, tager ræven dem ikke. Chr. Moller, Ringive.
da.etk.JAH_01_0_00312
På den dag, der ophøstes, må der laves et bånd, som bindes om kratten, og det skal kålene bindes op med. E. T. K.
da.etk.JAH_01_0_00172
Når en Hestehale havde været bundet op, så skulde der spyttes på den, idet den blev løst ned, ellers kunde der ske en eller anden Ulykke ved Hesten. Jens Terkilsen, Have. Torring S., Vrads H.
da.etk.DSnr_06_0_00618
På Stengården på Møen kunde Hestene aldrig stå bundne om Natten. Ihvor godt Folkene bandt dem om Aftenen, var de dog løse om Morgenen; men lod de være med at binde dem om Aftenen, var Hestene altid bundne om Morgenen. Opt. af Mikkel Sørensen. Magleby S., Mønbo H.
da.etk.DSnr_05_0_01019
Sebber Kirke begyndte de at bygge på et Bjærg, der kaldes Sebbersundbjærg, men det de byggede om Dagen, det faldt ned om Natten. Så var der en Mand ude at gå en Aften, og han traf på én, der sagde til ham, at han skulde lade et Par fede Stude fra Sebberkloster gå ud om Natten. De skulde være bundne sammen, og hvor de så havde lagt dem om Morgenen, der...
da.etk.DSnr_03_0_00475