Man brugte fødselshinden om kalve til at dække sår med. Man tog den straks, når kalven var født, og klæbede den til den indvendige side af stalddøren. For en 30, 40 år siden, inden hæfteplaster blev almindelig, så man jævnlig sådanne binder på stalddørene. Kvinden, der fandtes i mosen ved Ramten, havde en sådan hinde i den ene lomme, og dette lig var dog...
Mod koldfeber skal man tage en kankel (edderkop), lægge den i et fingerbøl, som man binder over med et stykke hørgarnslærred, ligesom det er taget af væven, og biuder det ved en snor om halsen, så at det hænger ned for hjærtekulen. Eftersom edderkoppen opløses, svinder koldfeberen. J. m.
Koldfeber sættes væk, når man efter solnedgang går hen til et piletræ og stiltiende slår tre knuder på kvistene, mens man tænker for hver: Der binder jeg kolden ind. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01946
Nord for Båring ligger en gård ved navn Jensbjærg. To piger vilde en gang have en dreng til at spinde tobak, formodentlig en leg, som dog nu ikke mere er kjendt. De bandt da hans hænder fast til hans ankler, og i den åbning, som derved fremkom mellem armene og benene, stak de en kjæp, gik derpå deres vej og lod drengen ligge, hvor de havde bundet ham, på...
Provst Hammer var en mand, der kunde mere end sit fadervor. En søndag han stod på prækestolen i Kolby kirke, mærkede han på sig selv, at en af hans karle var oppe på loftet at stjæle havre til hestene. Fluks binder han karlen rned sit ord, så han kom til at stå midt på trappen med sækken på ryggen, og måtte blive der, til provsten kom af kirke og kunde...
Ude på marken ved Ajstrup kirke var to svenske officerer blevne tratte, og de giver dem til at fægte med deres sabler og vil dræbe binanden. Så var der en, der drev og pløjede noget derfra, og da bnn nu seer, at det bliver galt, så binder ban øgene, sætter bans træsko, tager plovstaven og render derhen, samt slår til højre og venstre i næse og mund på...
1717 på juleaften kom der en stor vandflod, og da gik Lille-Mandø under, og mange kirkesogne ødelagdes. Der kom et barn sejlende i en vugge til kysten og strandede ud for V.Vedsted. Den var sagtens fra Mandø, og det skulde have været det eneste menneske fra Gl.-Mandø, der blev reddet, alle andre druknede. Et par brudefolk havde bryllup i Blæsebjærg,...
Min moder, der er en Furbo, fortæller, at i hendes unge dage gik drengene og vogtede kreaturer i nærheden af Rødstenen, og så blev de enige om at ville se, hvor langt hullet gik ind i stenen. De fik fat i en hel del reb og fik bundet om den modigste af drengene, og han kravlede derind, idet han gav dem den besked, at når han gav et ryk i rebet, skulde de...
Der var en kirke i No, og præsten i He skulde prædike der. Præsten og herremanden spilte meget kort og drak dygtig sammen, det optog jo meget af deres tid, og præsten havde da ikke godt tid til at komme til No at præke. De blev da enige om at rive No kirke ned og sætte én til osterenden af He kirke. Men da de vilde kjøre det første læs sten fra kirken,...
I Onsbjærg kirke hænger på væggen et forgyldt krucifix med en dansk inskription, der har den mening, at dette krucfix kom svømmende, bundet til et menneskelig, til denne øes strandbred nær ved et sted, der kaldes heman i Gammelborg sogn. Da de, som fandt liget, vilde føre det til kirkegården i Kolby, kunde fire forspændte heste ikke trække det der hen....
I den tid Hejbolgård var samlet, boede der en mand, de kaldte Hejbøl Bonde. En aften, han kom forbi kirken, var der lys tændt i den. Så binder han bæsterne uden stetten og går ind og slukker det. Da han kommer ned igjen imod doreu, ligger der et stort dyr midt for den, og det var slemt fælt at se på. Om det vilde lade ham komme om, vilde han bygge et...
Holger Danske var en gang inde i en kro og havde bundet sin hest udenfor. Men lidt efter kom hans fjende, og da han så den velbekjendte hest, skar han ørene af den. Derpå gik han ind til Holger Danske og sagde til ham: «Det er da skrækkeligt, så stærk en storm det er, den har endogså blæst ørene af din hest.» «Det var da underligt,> sagde Holger...
Der skal gro et træ op i Viborg sø og stå et slag i nærheden, og'ved det træ vil kongen binde sin hest, mens han går et andet sted hen og ser til folket i slaglinien. Der skal være en selvgroet stabel, som han binder hesten ved. Han skal slås med Tyskerne og vinde slaget med tolvårs drenge og firsårs mænd. Det træ skal allerede være groet oven ud af...
Ni vare grene, de 3 fore oster hen, de 3 fore vester hen, og de 3 fore ret frem over st. Hanses dåb. St. Hans vende sig om i dåben og bandt dem alle 9: St. Hans, bind ikke mig, jeg vil aldrig ride den mand, dreng o. s. f., hvo disse ord nævne kan i navn g. F. . . . Petr. Sept.: De vulgi erroribus.
] 78. Rogteren på Kokkedal finder et løst kreatur og binder det da i en jærnlænke, fordi han mente, at jærnet skulde fordrive spøgeriet. Ikke desto mindre var koen om morgenen forsvunden og kun jærnlænken tilbage. N. L.
Min fader tjente i Hessel og var rogter. Så var det en aften, han og den anden rogter kom ud i fæhuset, da stod der en stor stud inden for doren. «Den er fra en af de øverste båse,» sagde han og trak op med den. Nej, de var fulde. «Ja, så må det være en af plovstudene.» De stod et andet sted. Men de stod også godt nok, og ingen steder var der en tom bås....
Stude by og Hemmeshøj by havde også hver sin nisse. De stjal fra hinanden, men det gik tilbage for Hemmeshøj mænd, for Stude-nissen var så stærk, at han kunde koste den anden væk. Så fik Hemmeshoj-nissen en karl lokket til at krybe ind i en sæk, som var fyldt med halm, og tage sit fyrtoj med. Den gang Stude-nissen nu fik denne sæk på nakken og var kommen...
Nede i Limbjærg (nu kaldes /let Lystgården) havde de så meget nogle dårlige børn. Én var 25 år og kunde hverken gå eller stå. De sad bundne ved stolen. Ham på de 25 år måtte de tygge maden til, og arme og ben var ligesom kålstokke. De kunde ikke snakke, men sad og spillede på armene som en spillemand. Jakob Snedker, Ry.
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
Per Janderup skulde vogte Tåbøl byes hoveder, men en dag havde han taget sine narrestreger vare, hovederne var gåede fra ham, og Aggerboerne havde taget dem op og bundet dem ved deres fiskehjæld, da de ikke havde husrum til dem. I sin fortvivlelse kom Per tilbage til Mads Krovver og bad ham om råd. Da det nu blev mørkt, gav Mads ham et godt stykke lys i...
