Tæt vest for Esrum ligger et Skovløberhus, kaldet Blå-Port. Her boede i sin Tid en gammel Skovløber, som hed Andreas Hegnsmand. Han fortalte, at han ved Nattetider havde hørt Klage og Jammer fra Tingbakken, som findes lige norden for. Navnet Tingbakken er almindelig kjendt endnu, og der blev forhen holdt Ting. Her skal i gamle Dage være bleven pisket...
Da Kristen Mortensen var et Par År, led han af et Broktilfælde. Hans Fader Morten Eskild boede på Båstlund Mark, og så gik han med ham op i Gjødsbøl Skov og kløv der en ung Eg, og så put han Drengen der igjennem. Morten Eskild troede da, det hjalp, for Drengen gik ikke med Bind længere end til, han var fjorten År, og da mente han, Træet måtte være groet...
Svagelige Børn her i Byen (der endnu boer her i Byen som vogsne Folk) har været underkastet en Kur på Dal Kirkegård. Der blev stillet nogle Vidjebøjler på Kors, og dem blev Barnet puttet igjennem. Dernæst blev der bundet Muld fra en nykastet Grav på det. Lærer Sjælland, Dal. Dal S., Fieskum H.
Der fortælles det samme om Tvilum Kirkes Bygning som om så mange andre Kirker. Der blev drevet to Kalve ud, som var bundne sammen, og de gik i Bløde nede i en Eng ved Gudenå. Det ligger så lavt, og de drukner også der Ligene på Kirkegården. Tvilum S., Gjern H.
Den Gang de vilde til at bygge Dover Kirke, faldt det ned om Natten, hvad de byggede op om Dagen. Så vidste de ikke, hvad de skulde gjøre. Men en Mand gav dem da det Råd, at de skulde få to Stude bundne sammen og lade dem gå, hvor de så havde lagt dem, skulde Kirken bygges. Det Råd blev fulgt, og de havde så lagt dem i et Morads. Det blev fyldt op, og så...
En gammel Kone, Ane Pedersdatter i Hundslev, som mine Forældre fik Stedet efter, hun fortalte, at hun havde set en Ligskare. Det var en Morgen tidlig længe før Dag. Hun var gået til Hove om Aftenen for at skulle binde Korn, og så blev hun der i Marken om Natten for at kunne få begyndt i Tide Kornet skulde jo bindes i Duggen og hun lagde sig så i en...
Der fandtes forhen en Gravhøj i en af Haverne i Blanke. Ejeren lod den sløjfe og anvendte Jorden som Fyld i en ny Kostald, men det var derefter ikke muligt at holde Kreaturerne bundne der om Natten. Lavrids Larsen, Østergård, Blanke.
Der var en Banke imellem to Gårde i Føvling By, og der var Bjærgunger i. Manden i den ene Gård havde en Bås i Nødset, i hvad Kreatur de havde der, det kunde aldrig holdes bunden. Bindselet var altid sprungen om Morgenen, og Kreaturet gik løs der inde. Det var Bjærgungernes Skyld. Søren Brønd, Nim.
Der var én her nede i Tåstrup, de troede var en Forbytting, hun så jo ikke svar pæn ud og kunde ikke snakke, var heller ikke svar stor. Om Natten, når de andre gik i Seng, så rejste hun sig og lå på Gulvet og legte med deres Træsko. Så rå hun kunde komme ud, så gik hun hen til en Høj tæt ved Gården, og der lå hun. De havde derfor hende bundet ved...
For koldfeber. Man får hosen klog kone et stykke papir med noget skrevet på, men må ikke se, hvad der står. Det skal lægges sammen 7 gange og bæres om halsen i et seglgarn, der også bindes stramt om papiret. Det bæres, indtil sygdommen er forbi. Så tager man seglgarnet af, kaster papiret over højre skulder og seglgarnet over venstre skulder-ind i ilden....
For holden. Disse efterfølgende ord bindes på den syges hals: In Patris potentia -j- in Filii tapientia -f- In Spiritus dementia -|- discede febris ab hoc famula doruini [N.] filiu [N.l in nomine Patris, in Filii, in Spiritus sancti. Amen. Ved N. siges navnet på den syge, enten det er en tjener eller tjenerinde.
For næseblod. Tag blodet og skriv for i panden med det disse seks bogstaver: O I P U L U og bind et klæde der omkring, på det ingen skal lære dig kunsten af. Borge Pedersen.
Et sted i Tyregod sogn blev der sådant et spektakel om natten. Brændestabler blev splittede ad, kreaturerne slåede lose i stalden o. s. v. Der sattes vagt af sognefolkene, men de kunde ingen ting gjøre. Kreaturerne blev løse igjen, efter at de bavde bundet dem. Endelig kunde en dreng se gjerningsmanden og sige: »Der går ban.« Men ingen af de andre så...
Der var en gammel kone i Hemmet fattighus, der hed Mette Jbrgens. En mand fra Nørre-Bork var en dag kjørende efter sten, og da skjennede hans heste, og de rendte ind imod hendes forstue og stødte den ned. Han vilde have haft stenene, men dem vilde hun ikke af med. Så gjorde hun ham sindssvag i ikke så få år. Lav hun var død, da fik han det råd, at hans...
da.etk.DS_07_0_00903
En karl fra Gundestrup skulde have et sæt nye klæder ved eu kone i Brødløs, Smede-Maren, der sad og skræddrede, og da det netop var en søndag morgen, og han skulde til alters den dag, lånte hans husbond ham eu hest at ride derover på efter dem, for det hastede jo. Han binder hans hest uden for og kommer ind. Da lå Jens-smeden endnu i sengen. Hesteu...
Der boede en enke henue i Erslev. Hun bavde en karl, der lagde sin løn i sit skab, da hun betalte ham den, og så blev den stjålen om natten. Der blev så spændt for, og karlen og enken kjører hen til Hjortshøj til Klemmen i Sorte¦ Mose. Han viser dem bestemt manden, der havde taget pengene, i en balle vand, og de kunde se, han havde revet hans finger på...
En mand fra Toftshøj kjørte korn ind om natten, det var meget skik i den tid. Som han zå havde læsset og bundet til, kunde hestene på ingen måde trække vognen. Så skulde han have set efter, hvad det var, og da sad der en lille lådden én på stjærten. Manden bliver da vred og sætter en trumf på, at han skulde klø den væk, og han slog efter den med pisken....
På Volstrup skal der gå en mand og spøge. Han har et par forskrækkelig store støvler på; mangen én har både set og hørt ham, når han kommer traskende med disse her kander slubrende om benene. Det skal være umuligt for ejeren at have bindehund i gården, og det mener man står i forbindelse med støvlemanden. Så snart de har fået en ny bindehund, skal den al...
da.etk.DS_05_0_01764
Folk så et gjenfærd på Kundby kirkegård endog gå om dagen og klage sig og somme tider lægge armene på muren. En aften befalede pastor Busch, at hans ridehest skulde sadles, men ikke bindes. De kunde se, præsten gik op og ned ad gulvet inden for vinduerne, og endelig kom der bud fra Kundby præst, om pastor Busch snarest mulig vilde komme til ham. Det stod...
For tandpine. Man stikker dem med en spids pind, til de bløder, skjærer så et rids i et træ, stikker den under barken og binder den fast. Den syge må ikke siden komme over det træ, for skeer det, så får den tandpine igjen uden al ende og bliver aldrig fri. Påbøl.
