Der var rovere ved landevejen i Skindbjærghide,ogàe kom ind en juleaften i en bondegård syd for Nibe. Konen tog venlig imod dem og gav dem af det bedste, huset formåede, og fik så en slandterdreng sendt til herregården Lundbæk og fik folk med derfra. De fik roverne bundne, og så kom de af med livet. Skindbjærg hule er ved Binderup. Jacob Nøhr, Skrolde.
Lodbjærg sogn var i gamle dage 400 tønder hartkorn, men er nu kun 28, sådan har sandflugten ødelagt det. Den gamle Lodbjærg blev sandet til, og så flyttede tolv af beboerne ud. Det blev den by, de kalder Tolbøl. En del af de gamle beboere blev dog boende der ude. Så skulde de have en ny kirke, og de folk i den gamle by vilde have den på den gamle plads,...
Vestervelling kirke skulde først have været bygget mellem Terp og Vestervelling. De kunde dog ikke få den bygget. Murene faldt ned eller revnede. Endelig gav en præst dem det råd, at de skulde lade to lam, der var bundne sammen, gå ud . . . Det lykkedes, og så kom kirken til at ligge så mærkeligt der osten for byen ad Østervelling til og temmelig tæt ved...
Da Ovsted kirke skulde bygges ... så blev to stude bundne sammen, og de fandtes liggende i et tornekrat, der var, hvor kirken nu ligger, og der er endnu et krat på den østre side af kirkegården. Så blev studene slagtede og begravede, og kirken blev opført oven over dem. Deraf skal kirken have navnet Oksested, der siden er blevet til Ovsted. m. h. oc j. b.
Udenfor fiskerlejet Snekkersten syd for Helsingør ligger eller lå indtil for få år siden en del store sten i søen. Den største af disse kaldes Snekkersten eller Snekkesten, fordi i gamle dage snekkerne blev bundne ved den. Overdelen af den var temmelig smal, så at et reb kunde slåes om den. Hver gang den sten lugter varmt brød o. s. v. p. stolpe.
Der er bjærgfolk i Koldbakken. Niels Mollers kan aldrig have deres heste til at stå bundne der ude om natten; de har prøvet det mange gange, men de rykker dem al tid løse og kommer hjem. Det er ved den side af bakken, der vender her hen imod Teede; der er en dam, og der om ved er det, det er galt, Bjærgfolkene gjør sådan en allarm med at slå deres kister...
I en gård i Malle, Ty, er der i stalden en bås, hvor der aldrig kan stå rødt kvæg bundet om juleaften. I en anden gård høres ofte en hest gå i stalden, slæbende med et jærngrimeskaft, men der er dog ingen. j. c. Overgård.
Når fårehyrderne lå ved fårene ude på marken, kravlede de stundom ude på høje og bakker, og idet de slog med deres hyrdekjæppe, sang de : cBjærremand, bjærremand Bind! æ do hærind', så ska Fanden føør dæ ue mæ sæjsten egepind', fii ofår, å fii obåeg, å fii ve hwæe sii." Jeppe Jensen.
En gammel kone her i Jannerup, der hed Ane Klovborg og var 96 år, da hun dode, kunde fortælle, at hun havde redet til Ulstrup på hovarbejde på en Lammel hest, de havde. Hun skulde ned at rense og havde hendes skjurt slået op over hovedet og soldet bundet fast på ryggen. Hun red jo der ned, for at hesten kunde få noget til foden. Anders Bang, Jannerup.
Dersom man vil have tyrkalve, da binder man på tyren den venstre koden, når han skal springe, men vil man have en kviekalv, så tilbind den højre koden. Andre bruger en naturlig kunst dertil. Når man vil have tyrkalve, så lader man tyren springe, når det er nordenvejr, og når det er sondenvejr. bekommer man kviekalve. 102224 Borge Pedersen.
I den tid de kjorte stakelsrejser, kom der en, som havde bundet sit ben op, og han var da så ringe gangende, at de skulde til at kjøre med ham. Manden klagede sig ved det, da det var om hosten, og de havde travlt. Men så sagde karlen: Det skal du ikke klage dig ved, a skal nok kjøre ham. Hvordan vil du det? A kan kjøre ham på bjulbøren. Da han...
Oppe i Gjedhuset boede en velhavende mand, der skulde have en 6, 700 daler sat hen i en anden mands ejendom. Så har der vel ligget en og hørt, at han havde de penge. Nok er det, han kommer tillige med en anden mand til vinduet om natten og klagede sig, at han var væltet her ude i landevejsgrøften, og han kunde ikke få vognen op igjen, om den gode mand...
I Havhusene i Klim boede nogle fattige fiskere, men en gårdmand oppe i landet ejede i almindelighed båden og fik derfor en lod i udbyttet. Hovedfiskeriet dreves en 5 mil ud i havet ude på de udre hug. Når fiskerne kom til land, deltes fangsten så ligelig som mulig i portioner, og så skulde der bindes en mand for øjnene, og man spurgte ham: Hvem skal...
St. stefans nat er Vendelboernes karneval. Da må man slå sig løs så meget man vil. De stopper skorstenene, sæ at røgen slår ned, når folk om morgenen gjør ild på, og binder klinkerne på dørene, sa at man ikke kan komme ud, ja, man har egsempler på, at de har stillet vogne på tagene. Natten fordrives med dands, leg og spøg til den lyse morgen, da man går...
Når der skal bæres noget i en kovse et sted hen, tager kvindfolkene deres skjorter op og løser et strømpebånd op, som så bindes i ørerne af kovsen og nu bruges til at bære den i. Dog er det nu kun de ældre koner, der gjør det. E. T. Kristensen.
Der var en ulvegrav på udenden af holmen, og der lagde de et lam over graven. Det skulde gå på omgang. Et levende lam skulde bindes og lægges der på ladet. Så skulde en huskone også lægge et lam, men hun havde ondt af det for lammet og vilde have det hjem igjen. Men idet hun nu vil lose det, falder hun selv ned, og om morgenen sad der både en ulv og...
Vendelboerne kom kjorende hertil med lange rækker af hjul bundne bag efter vognen, for at sælge til os. Det var jo ene træhjul. Der var nogle lange djævle afvæderer med tværpinde, som de løb på. De lå jo og firkede med skidt bæster og redskab. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Når i hosttiden en fremmed kommer ind i et skar, da kaster vedkommende opbinder bånd for ham, ti så må han give brændevin. På lignende måde bærer de sig ad i Ostjylland, når de planter træer, og en fremmed kommer til, ti da binder de denne tilpæls, og han må da love at give en pægl, før han slipper løs. P. K. Madsen, Staby.
Den kloge Kone i Tjørnehoved besøgtes for 50 År siden langt mere end nu. Når man ikke kunde få Smør, udleverede hun nogle Uldgarns Tråde, som enten skulde bindes på Koen eller gives den ind med Foderet, og de måtte ikke tabes på Gulvet. Der måtte heller ikke tales imens. Hun sagde altid, at der vilde komme én og låne noget, men det måtte man ikke. Samme...
Imens a tjente på Hønsholm i Jetsmark, sad a en Aften ved en anden Karl inde i Staldkammeret, der var ved Enden af Kostalden. Det var jo i den Gård, hvor han tjente. Han bad mig nu om at vente til ved Tolvtiden, for a skulde høre en Måslen, der vilde blive i den nærmeste Kobås ved Karlekammeret. A ventede også, og så hørte a det. Karlen fortalte mig, at...