St. stefans nat er Vendelboernes karneval. Da må man slå sig løs så meget man vil. De stopper skorstenene, sæ at røgen slår ned, når folk om morgenen gjør ild på, og binder klinkerne på dørene, sa at man ikke kan komme ud, ja, man har egsempler på, at de har stillet vogne på tagene. Natten fordrives med dands, leg og spøg til den lyse morgen, da man går...
Når der skal bæres noget i en kovse et sted hen, tager kvindfolkene deres skjorter op og løser et strømpebånd op, som så bindes i ørerne af kovsen og nu bruges til at bære den i. Dog er det nu kun de ældre koner, der gjør det. E. T. Kristensen.
Der var en ulvegrav på udenden af holmen, og der lagde de et lam over graven. Det skulde gå på omgang. Et levende lam skulde bindes og lægges der på ladet. Så skulde en huskone også lægge et lam, men hun havde ondt af det for lammet og vilde have det hjem igjen. Men idet hun nu vil lose det, falder hun selv ned, og om morgenen sad der både en ulv og...
Vendelboerne kom kjorende hertil med lange rækker af hjul bundne bag efter vognen, for at sælge til os. Det var jo ene træhjul. Der var nogle lange djævle afvæderer med tværpinde, som de løb på. De lå jo og firkede med skidt bæster og redskab. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Når i hosttiden en fremmed kommer ind i et skar, da kaster vedkommende opbinder bånd for ham, ti så må han give brændevin. På lignende måde bærer de sig ad i Ostjylland, når de planter træer, og en fremmed kommer til, ti da binder de denne tilpæls, og han må da love at give en pægl, før han slipper løs. P. K. Madsen, Staby.
Den kloge Kone i Tjørnehoved besøgtes for 50 År siden langt mere end nu. Når man ikke kunde få Smør, udleverede hun nogle Uldgarns Tråde, som enten skulde bindes på Koen eller gives den ind med Foderet, og de måtte ikke tabes på Gulvet. Der måtte heller ikke tales imens. Hun sagde altid, at der vilde komme én og låne noget, men det måtte man ikke. Samme...
Imens a tjente på Hønsholm i Jetsmark, sad a en Aften ved en anden Karl inde i Staldkammeret, der var ved Enden af Kostalden. Det var jo i den Gård, hvor han tjente. Han bad mig nu om at vente til ved Tolvtiden, for a skulde høre en Måslen, der vilde blive i den nærmeste Kobås ved Karlekammeret. A ventede også, og så hørte a det. Karlen fortalte mig, at...
Tæt vest for Esrum ligger et Skovløberhus, kaldet Blå-Port. Her boede i sin Tid en gammel Skovløber, som hed Andreas Hegnsmand. Han fortalte, at han ved Nattetider havde hørt Klage og Jammer fra Tingbakken, som findes lige norden for. Navnet Tingbakken er almindelig kjendt endnu, og der blev forhen holdt Ting. Her skal i gamle Dage være bleven pisket...
Da Kristen Mortensen var et Par År, led han af et Broktilfælde. Hans Fader Morten Eskild boede på Båstlund Mark, og så gik han med ham op i Gjødsbøl Skov og kløv der en ung Eg, og så put han Drengen der igjennem. Morten Eskild troede da, det hjalp, for Drengen gik ikke med Bind længere end til, han var fjorten År, og da mente han, Træet måtte være groet...
Svagelige Børn her i Byen (der endnu boer her i Byen som vogsne Folk) har været underkastet en Kur på Dal Kirkegård. Der blev stillet nogle Vidjebøjler på Kors, og dem blev Barnet puttet igjennem. Dernæst blev der bundet Muld fra en nykastet Grav på det. Lærer Sjælland, Dal. Dal S., Fieskum H.
Der fortælles det samme om Tvilum Kirkes Bygning som om så mange andre Kirker. Der blev drevet to Kalve ud, som var bundne sammen, og de gik i Bløde nede i en Eng ved Gudenå. Det ligger så lavt, og de drukner også der Ligene på Kirkegården. Tvilum S., Gjern H.
Den Gang de vilde til at bygge Dover Kirke, faldt det ned om Natten, hvad de byggede op om Dagen. Så vidste de ikke, hvad de skulde gjøre. Men en Mand gav dem da det Råd, at de skulde få to Stude bundne sammen og lade dem gå, hvor de så havde lagt dem, skulde Kirken bygges. Det Råd blev fulgt, og de havde så lagt dem i et Morads. Det blev fyldt op, og så...
En gammel Kone, Ane Pedersdatter i Hundslev, som mine Forældre fik Stedet efter, hun fortalte, at hun havde set en Ligskare. Det var en Morgen tidlig længe før Dag. Hun var gået til Hove om Aftenen for at skulle binde Korn, og så blev hun der i Marken om Natten for at kunne få begyndt i Tide Kornet skulde jo bindes i Duggen og hun lagde sig så i en...
Der fandtes forhen en Gravhøj i en af Haverne i Blanke. Ejeren lod den sløjfe og anvendte Jorden som Fyld i en ny Kostald, men det var derefter ikke muligt at holde Kreaturerne bundne der om Natten. Lavrids Larsen, Østergård, Blanke.
Der var en Banke imellem to Gårde i Føvling By, og der var Bjærgunger i. Manden i den ene Gård havde en Bås i Nødset, i hvad Kreatur de havde der, det kunde aldrig holdes bunden. Bindselet var altid sprungen om Morgenen, og Kreaturet gik løs der inde. Det var Bjærgungernes Skyld. Søren Brønd, Nim.
Der var én her nede i Tåstrup, de troede var en Forbytting, hun så jo ikke svar pæn ud og kunde ikke snakke, var heller ikke svar stor. Om Natten, når de andre gik i Seng, så rejste hun sig og lå på Gulvet og legte med deres Træsko. Så rå hun kunde komme ud, så gik hun hen til en Høj tæt ved Gården, og der lå hun. De havde derfor hende bundet ved...
For koldfeber. Man får hosen klog kone et stykke papir med noget skrevet på, men må ikke se, hvad der står. Det skal lægges sammen 7 gange og bæres om halsen i et seglgarn, der også bindes stramt om papiret. Det bæres, indtil sygdommen er forbi. Så tager man seglgarnet af, kaster papiret over højre skulder og seglgarnet over venstre skulder-ind i ilden....
For holden. Disse efterfølgende ord bindes på den syges hals: In Patris potentia -j- in Filii tapientia -f- In Spiritus dementia -|- discede febris ab hoc famula doruini [N.] filiu [N.l in nomine Patris, in Filii, in Spiritus sancti. Amen. Ved N. siges navnet på den syge, enten det er en tjener eller tjenerinde.
For næseblod. Tag blodet og skriv for i panden med det disse seks bogstaver: O I P U L U og bind et klæde der omkring, på det ingen skal lære dig kunsten af. Borge Pedersen.
Et sted i Tyregod sogn blev der sådant et spektakel om natten. Brændestabler blev splittede ad, kreaturerne slåede lose i stalden o. s. v. Der sattes vagt af sognefolkene, men de kunde ingen ting gjøre. Kreaturerne blev løse igjen, efter at de bavde bundet dem. Endelig kunde en dreng se gjerningsmanden og sige: »Der går ban.« Men ingen af de andre så...
