Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
En pige gik på gaden, og en springfyr gik bag efter og beundrede hendes figur og raske gang. Endelig drejede hun ansigtet om imod ham, og han så, at det var meget stygt. Havde du været så smuk fortil som bagtil, så havde jeg .bedt dig om et kys," udbrød han. Da kan herren jo kysse mig, hvor jeg er smukkest". A. L.
En mand kom ind til præsten i Tingeler, medens man sad ved middagsbordet. Stop piben, Per, sagde præsten. Tak. fatter, mæn æ vanter en rønser. Æ må vel tæjj jer gaffel, morter, for jer pas æ en skid om, I hær alti vært en fej gemen kvind. Derpå tog han gaffelen og kradsede piben ud dermed til pastor Petersens store moro. ADua Lndv.
En gammel kone i Åbenrå havde fået den figse idé, at hun ufejlbarlig vilde vorde fordømt. Flere gjorde, hvad de kunde, for at få hende fra det, men det blev værre og værre. Endelig hørte en student om hendes tilstand og sagde: Jeg skal nok helbrede hende for den grille. Hor, mo'er, I er nok meget gammel. Ja, Gud bedre det, min tid er omme og så, ak...
En pige fra Landeby ved Løgumkloster tjente i Flensborg og rejste hjem på besøg. Da hun kom nær Kloster, fik hun følgeskab med en mand derfra. Så siger pigen: Yfo geit de weg nachLandeby? Hvor er I fra, mollil? Ik bin fan Landeby. Hvor er I da no? Ik bin in Flensburg. Hvor længe har I været der? En firteljahr. No må I kys mæ...
Endnu holder somme ved den gamle skik på fastelavnsmandag at stjæle flæsk, som de efter den tid bringer igjen. Dog har man også hørt, at uredelige folk har beholdt det og ført sig den skik til nytte. A. Ludvigsen.
Lige fra jul og til efter kongedag går det i Hammerum herred lystig til. Enhver bonde må hele tiden have kage, smør, kjød og ost tilligemed godt øl og brændevin stående på bordet, da der til enhver tid på dagen, ja, selv ud på natten kan ventes besøg. Alle unge går nemlig flokkevis omkring, imellem stunder 1012 i selskab. Ingen dør gåes da forbi, uden...
I Vedsted ved Haderslev var det brugeligt, nar et lig bragtes til graven, at præstekonen skulde modtage det ved kirkegårdslågen, hvorpå kisten blev nedsat. Hun måtte da brede et meget stort sort vadmelstæppe over kisten, som var omgivet med brede sorte og hvide fryndser. Derpå blev to lange hvide stykker i korsform fasthæftede med knappenåle. Kisten blev...
I min moders oldemoders ungdom havde man den skik at dandse omkring ligkisten og synge eller fremsige noget, som kaldtes ligvejt, jeg véd ikke, om det var for, at den døde bedre kunde få ro. For fa år tilbage havde man endnu i Vedsted den skik ved kistelæg at drikke det salig ligs skål, hvorved man dygtig klingede med glassene. Derpå tømtes en skål for...
Min pige tjente i en gård, hvor sønuen skulde have bojel. Stadsen var færdig, og gjæsterne budne. Da sker det, at brudgommens moder uventet blivei lig. Hvad var nu at gjøre? Det var alt for bekosteligt at anskaffe sørgedragter, og man bliver da enig om at holde den gamles død hemmelig. Liget bringes sæ i seng i bryggerskammeret, og man sagde til alle...
I Dagebøl var det skik, at når et par forlovede snart skulde give bryllup, kom brudgommen i stor stads med bruden under armen til kirke og fulgte hende til frnentimmernes indgangsdor, hvor han med et buk anbefalede sig for på samme måde at hente hende igjen efter endt gudstjeneste. Derpå fulgtes de hånd i hånd til hjemmet, hvor et stort skibsflag vajede...
Endnu bruger somme den gamle skik at stjæle flæsk fastelavns mandag. Efter den tid bringes det igjen. Men man har dog også hørt, at uredelige folk har beholdt det og fort sig den skik til nytte. Anna L., Døstrup. 6. Trolovelse og bryllup.
De Vedstedder og Østerlygummer har altid haft et slags pikhad til hverandre, som udbrød i voldsomheder, når de ved lejligheder forsamledes i Emmervad kro, der ligger pa grændsen af begge. Endnu for ikke mange år siden vankede mange blodige pander ved slig sammenkomst. I gamle dage skal det være gået blodigt til. A. L.
De Kassøer drenge må have været meget trættekjære folk, da mundheldet siger: Vi er int skillest ad enno, sai Kasse drenge, da hai di slåsset i trej døjn. A. L., Jordkjær.
En karl kom til en gårdmand og vilde fæste sig. De blev godt euige om lønnen, men da føjede karlen til. "Jeg ma gjøre dig opmærksom på en fejl, jeg har. Jeg er ikke i stand til om æ morgen at springe lige ud af æ seng, jeg skal altid sidde et bitte korn i rukkebaj1) forst." "Så mænd," sagde manden, "enhver har sine fejl, og da du er så oprigtig mod...
I forrige tider skal der have været så mange snoge på østkanten, at de havde bolig i sengene og krøb omkring i husene på hederne. I Andholm nær ved Øster-Lygum var et par folk, som stadig var i arbejde om dagen på mosen og lod deres små børn være ene hjemme imens, idet de satte mælkebrød til dem. En gang kom forældrene for hjem end sædvanlig, men hvor...
To rige gårdejere kom for mange ár siden sammen i et værtshus. Talen kom på, hvem der snarest kunde fortære 100 rdl., og den, som Først blev færdig, skulde have 200 rdl. af den anden. Den første bad.værten forskaffe ham de dyreste vine og alt det rareste, der var at bekomme. Den anden forlangte et smørrebrød. Så tog han en 100-dalers seddel op af lommen,...
Min bedstefader, som var født 1735, fortalte, at i hans ungdom, kom han en gang over E11 u m banke r, da der nylig havde været klapjagt i Dravitskov nær derved, og så der 14 ulve hængende i en til dette øjemed oprejst galge. i B o r r i g har folk fortalt om en følhoppe, der forsvarede sit føl mod en ulv o. s. v. Peder Andersen på Aspe, hvis datter lever...
Min bedstefader har fortalt, at da kvægsygen grasserede, og næsten alt kvæget var bortrevet, kom en dag ved lys middag en lille tyk blå sky farende, som dalede ned i byen Jord kj ær og svævede hen mod et hus, hvor der var et hul i portstolpen, og derind for den. Men manden, som stod hos, var ikke sen med at tilstoppe hullet og siden lade en træprop sætte...
En kone af frisisk herkomst boede i byen Seet. Hun havde 4 børn og var i trængende omstændigheder, hvorfor hun anmodede sognemændene om en understøttelse. Men den blev hende nægtet. Hun gik da hjem, lavede grød med rottekrudt og gav hornene, og selv spiste hun også deraf, hvorpå de alle døde. Man bod en hund æde resten af grøden for at anstille en prøve,...
