Der boede én oppe ved Ilbjærge, de kaldte ham Svihæk-manden, og om ham sagde de, at han havde en spiritus-unge. Han gjemte den i en hitte ark. Nogle siger, at dem, der har sådan én, de elsker den op af deres eget blø. Kristen Frederiksen, Bindslev.
På raejeriloftet på Baggesvogn er et kammer, hvor ingen ting kan være. Der skal bæres nyt halm ind i det til hver højtid (andre siger nytårsaften). Der er to døre i kammeret lige for hinanden, og så vilde Ane Sofie Johnsen, som tjente på gården og rendte et ærende, lige smutte der igjennem, men hun blev dødsens Syg. Kristen Frederiksen, Bindslev.
da.etk.DS_06_0_00622
I et sted ovre i Hørmested, de kalder Tørholmhuset, var en kone, de kaldte Kirsten Tørholm. Hun havde en søn, der hed Kristen, og en dag hun var fiaværende gået i byen, havde han fået fat i hendes bøger og vilde se i. Da kommer der én ind til ham og spørger efter, hvad han skal bestille. Ja, det vidste Kristen ikke af, han havde ikke haft bud efter...
Den, der vil læse i Cyprianus, han skal have et rugbrød liggende ved sig og en god kjæp, og så have noget hørfrø, der skal strøes på gulvet. Når så den Slemme kommer, og en bliver forlegen med ham, så skal en enten sætte ham til at løse frøet op eller bryde brødet i stykker, og da han ikke kan nogen af delene, Så er han nødt til at rejse af igjen....
Der var en justitsrådinde på Baggesvogn, og hun vilde lære at hekse. Så havde hun fået tokjællinger tilhjælp, og de havde fået fat i Ceperånus. De fik så stilt et bål ild an, og der stegte de et kalvehjærte på og læste i bogen. Men så havde de vel båret dem galt ad. for de havde da fået Fanden læst til dem og kunde ikke få ham væk igjen. Så turede han...
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
Om Tvilum kirke, der ligger i et morads, har jeg hørt fortælle, at et par stude blev bundne til et par hjul, og så blev kirken bygget der, hvor de lå. e. t. k.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
Brudgommens moder skal bindes til sengestolpen hjemme den dag, sønnen bliver viet. p. Jensen.
Min mands fader havde aldrig haft et par underbugser på i hans dage, og han havde blot et bul med bindærmer på overkroppen under vesten. Han blev 84 år, da han døde, og havde aldrig været syg i hans dage. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
Når man binder dyvelsdræk på fårene, tager ræven dem ikke. Chr. Moller, Ringive.
På den dag, der ophøstes, må der laves et bånd, som bindes om kratten, og det skal kålene bindes op med. E. T. K.
Når en Hestehale havde været bundet op, så skulde der spyttes på den, idet den blev løst ned, ellers kunde der ske en eller anden Ulykke ved Hesten. Jens Terkilsen, Have. Torring S., Vrads H.
På Stengården på Møen kunde Hestene aldrig stå bundne om Natten. Ihvor godt Folkene bandt dem om Aftenen, var de dog løse om Morgenen; men lod de være med at binde dem om Aftenen, var Hestene altid bundne om Morgenen. Opt. af Mikkel Sørensen. Magleby S., Mønbo H.
