456 datasets found
Danish Keywords: binde Place of Narration: Gjørslev
Der nede på stranden vender de skoene og binder et hosebånd om fod og sko. for at det skal se ud, som de er gåede fra stranden. Dernæst forvarer de det, de tager, oppe i bjærgene. Ebbe Alexandersen Smed, Torstrup.
da.etk.JAH_05_0_00740
Når pigen, der binder op, samler alt kornet, medens karlen stryger leen, er hun pligtig til at give en pægl. M. Møller, Sir.
da.etk.JAH_01_0_00162
En gammel Mand nede i Rødding, der hed Niels Olling, skrev Sedler for Tandpine. En sådan Seddel skulde bindes i Håret og sidde der. i 8 Dage. Først efter hans Død fik jeg det at vide af en, der havde fået en sådan Seddel af ham. Der stod på Sedlen Abaråssa, og det var skrevet to Gange. N. A. Jensen, Fedsted, 1910. Rødding S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_06_0_00808
De havde begyndt at bygge Almind Sogns Kirke nede i Kappendal, men der kunde det aldrig blive til noget. Så fik de det Råd, at to Studekalve skulde bindes sammen og så slåes løs. Dc lå så på den Bakke om Morgenen, hvor Almind Kirke er. Almind S., Lysgård H.
da.etk.DSnr_03_0_00476
Der har været prøvet på at bygge Torup Kirke flere Steder, men alt blev revet ned om Natten. Så blev et Par Stude bundet sammen, og de kom til Gang. De lagde sig oppe på en høj Bakke ved den yderste Udkant af Sognet. Soren Lavrsen, Møltrup. Torup S., Helium H.
da.etk.DSnr_03_0_00471
Når hårene på en hestes hale var blevne bundne op og så blev løste igjen, spyttede man tre gange ind i hårene: Pøj, P*']' PØJ • Anders Kristensen, Tørring.
da.etk.DS_07_0_01108
Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
da.etk.DS_06_0_00960
I kohuset på Avsumgárd har der al tid gået noget. En mejeribestyrer Bønding så et kreatur, der gik løs, og de rendte efter det, men da de fornam til, var alle kreaturerne bundne. Det gik så vidt, te han gik til pastor Koch om det, men han vilde ikke have med det at gjøre, han sagde, at sådanne gamle sager skulde have lov til at gå for hvad det var....
På Grinderslev kloster var der en ejer, som kom ridende omme fra kirkegården hver nat, og så red han ind i stalden, hvor der var to båse, som ingen heste kunde være bundne i. De andre heste havde han også trættet om morgenen. Så fik de et kors lagt under dørtræet til stalddøren, og han kunde så ikke komme der ind. Han red da langs med broen op oven over...
På Mallinggård havde en mand i gamle dage skåret hovedet af et barn i en hakkelsekiste. Hver nat derefter kunde man se, at der kom en stor sort hund ind og lagde sig på stedet, hvor gjerningen var udført. Kreaturerne kunde aldrig være bundne. p. e. petersen.
Når Jens Kusk gjorde ved små børn for brustenhed (o: brok), skulde de puttes gjennem en lille ung eg, der skulde kløves ad, og så skulde den bindes sammen igjen. Jens Mathisen, Rostrup.
da.etk.DS_04_0_01794
Svend Feldings træ, som han havde bundet sin hest ved, det stod nede ved Bilsbæk, men blev hugget om forrige efterår, der var mange jærnringe ind i det. Svend boede i et hus tæt ved bækken. Søren Kusk sagde, at vandet i den bæk er det letteste i verden. Pastor Møller, Gylling.
da.etk.DS_01_0_00962
Nær du har kjøbt en ko, og du tror, den vil rende hen, skal du tage din kniv og lukke den halvt op, og så sætte den på skrævs over stalddøren, før hovedet går ind første gang. Bind så koen og tag din kniv stiltiende og put den i lommen, så får du ikke bebor at rende og lede. H. Schade.
At gjøre en hest blisset. Tag krammen af et nyt brød, det hedeste du kan tage det af ovnen, og gjør det så stor, som du vil have blissen, og bind det så tæt ad, og når hårene er afgangen, skal man tage et årejærn og pikke det alf uld med små huller, sa vidt som blissen skal være, og to det vel med brændevin. Probatum. P. Basse.
Den, der her binder det sidste rugneg, far rugstodderen, det sidste bygneg bygstodderen, det sidste bavrenog huvrepiggen. Den, der i Vardeegnen hk det sidste neg, Når der sattes korn sammen, tik enkemanden. Lærer Lauritsen, Sulsted.
da.etk.JAT_01_0_00266
Somme steder er det skik, når et barn er i kirke, at de binder et klæde om livet på barnet, og så lægger fadderne penge i klædet, når de går ned fra ofringen. Andre steder giver de blot et nik ad barnet. Nogle giver ved bryllup et nik ad bruden, når de går ned fra alteret. Middelsom herred. E. T. K.
Når en kone taber sit skjørt, det betyder, at manden tager fremmede guder, men om det end synes utroligt, at en kone kan tabe sit skjørt, så er det dog ganske sikkert, at borgmester Yillum Jensen Rosenvinges første hustru i Odense tabte sit skjørt i kirken og fandt det aldrig, men den tid var de åbne for til og bundne sammen, j. B.
Det sidste neg, kjællingen, binder alle opbinderne et bånd om, skiller det ad i rodenden, så det får to ben, og sætter det op at ride på en hob. E. T. K.
Hen over Klitten mellem Tranum og Bralbjærg kommer der hver Nat på en vis Tid et Spøgelse, der går tværs over Stien, som forer op gjennem Klitten. Det ligner et Menneske og er hvid med sorte Arme og har noget sort bundet om Hovedet. Det kan ikke se og går og hvister med Armene. Jens Østergård, Tranum Enge. Tranum S., Øster Han H. Ved Th. Thomsen, Moltrup.
En frugtsommelig Kone, der står Fadder, skal have to Forklæder på, det ene bundet bagfra, ellers skal hun have en Lybskskilling i Skoene. H. Hansen, Ørridslev, Fyn.
da.etk.DSnr_04_0_01221